Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Patienter kan skånes for biopsi ved tidlig lavrisiko-brystkræft

SABCS:  Det påvirker ikke den sygdomsfri overlevelse at udelade sentinel lymfeknude-biopsi (SLNB) ved brystbevarende kirurgi (BCT) blandt kvinder med tidlig lymfeknude-negativ brystkræft.

Det viser de primære resultater fra det tysk-australske fase III-studie INSEMA, som blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024 (abstract #GS2-07). Studiet har sammenlignet standard SLNB med ingen aksillær kirurgi hos patienter med tidlig lymfeknude-negativ brystkræft.

INSEMA-studiet inkluderede 5.502 patienter fra 2015 til 2019. Patienterne var klinisk node-negative (cN0) og havde tumorer ≤5 cm (c/iT1–2). De blev randomiseret 4:1 til enten standard SLNB eller ingen SLNB, alle med efterfølgende helbrystbestråling. Den primære målsætning var at vurdere, om ingen-SLNB var noninferiør i forhold til SLNB med hensyn til invasiv sygdomsfri overlevelse (iDFS).

Resultaterne viser, at:

  • Gruppen, der ikke fik SLNB, viste sig non-inferiør i forhold til gruppen, der fik SLNB, med en hazard ratio (HR) på 0,91 (95 % CI: 0,73-1,14). 
  • Gruppen, der ikke fik SLNB, havde en femårig iDFS-rate på 91,9 procent (95 % CI: 89,9 -93,5), mens SLNB-gruppen havde en iDFS-rate på 91,7 procent (95 % CI: 90,8 %-92,6 %). 

Fordeling af første iDFS-hændelser:

  • Lokoregionale recidiver: 1,9 procent (ingen SLNB) versus 1,4 procent (SLNB). 
  • Aksillære recidiver: 1,0 procent versus 0,3 procent. 
  • Fjernmetastaser: 2,7 procent i begge grupper. 
  • Dødsfald: 1,4 procent versus 2,4 procent.

Den estimerede femårige overlevelsesrate var 98,2 procent i gruppen, der ikke fik SLNB, og 96,9 procent i SLNB-gruppen.

"INSEMA demonstrates oncological safety in all aspects when the axillary SLNB is omitted in cN0 patients with an early BC planned for primary BCT," skriver forskerne i konklusionen.    

Patientkarakteristika var velbalancerede mellem grupperne. Flertallet havde lavrisiko brystkræft: 78,6 procent med pT1-tumorer, 98,5 procent hormonreceptor-positive, 3,6 procent HER2-positive og 3,6 procent med G3-tumorer. Flere patienter i SLNB-armen modtog adjuverende kemoterapi (13,2 procent versus 10,7 procent i ingen-SLNB-armen).

SABCS

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.