Skip to main content

 

Keytruda i tillæg til HER2-rettet neoadjuverende behandling løfter responsrater

SABCS:  Tillæg af Keytruda (pembrolizumab) til HER2-rettet neoadjuverende behandling øger patologiske komplette responsrater sammenlignet med standardbehandling hos patienter med ubehandlet HER2-positiv brystkræft i stadium II-III.

Det viser en planlagt interimanalyse af fase II-studiet NeoHIP, som blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024 (abstract #RF3-05).

Forsøget undersøger effektiviteten og sikkerheden ved neoadjuverende behandling med paclitaxel, trastuzumab og pertuzumab (THP) sammenlignet med THP kombineret med pembrolizumab (THP+K).

NeoHIP-studiet inkluderede 138 patienter med ubehandlet HER2-positiv brystkræft (stadium II-III), som blev randomiseret til tre behandlingsarme: 

  • Arm A (THP): Paclitaxel (T), trastuzumab (H) og pertuzumab (P). 
  • Arm B (THP+K): THP kombineret med pembrolizumab (K). 
  • Arm C (TH+K): Trastuzumab og pembrolizumab uden paclitaxel (rekruttering stoppet grundet lav effekt). 
  • Patienterne modtog behandling i 12 uger efterfulgt af kirurgi. Det primære endemål var patologisk komplet respons (pCR), defineret som ypT0/Tis ypN0.

Størst respons med immunterapi

Af de 138 patienter blev 58 randomiseret til hver af Arm A og Arm B, mens 22 blev inkluderet i Arm C før tidlig afslutning.

Det primære mål, pCR (ypT0/Tis ypN0), blev opnået af 28 patienter i Arm A (51,9 procent) og 39 patienter i Arm B (67,2 procent). Til sammenligning havde Arm C en pCR-rate på under 40 procent, hvilket førte til, at denne arm blev lukket.

For sekundære definitioner af pCR var resultaterne lidt lavere, men tendensen forblev den samme.

For definitionen ypT0ypN0 opnåede Arm A en pCR-rate på 46,3 procent, mens Arm B nåede 51,7 procent. Når man vurderede pCR som ypT0/Tis, opnåede Arm A en pCR-rate på 53,7 procent, og Arm B nåede 68,9 procent.

Baseret på residual cancer burden (RCB) var Arm B også mere effektiv. I Arm A blev 51,9 procent af patienterne klassificeret som RCB-0 (ingen restsygdom) sammenlignet med 67,2 procent i Arm B.

Patienterne i Arm A oplevede lidt flere grad 3-bivirkninger (25,9 procent) end i Arm B (22,4 procent). Det bemærkedes, at ingen af patienterne i Arm A havde grad 3 immunrelaterede bivirkninger (irAEs). Studiet havde en median opfølgningstid på 24 måneder ved interimanalysen. 

Kræver yderligere forskning

I Arm B opnåede 77,1 procent af de hvide ikke-latinamerikanske patienter pCR, sammenlignet med 50 procent blandt hispaniske patienter, hvilket indikerer, at forskelle i respons på behandlingen kan kræve yderligere undersøgelser, skriver forskerne i abstractet. 

 

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.