Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Brystkræftoverlevere med diabetes har markant øget risiko for hjerte-kar-sygdom

Sixten Harborg

SABCS:  Der er en betydelig øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og dødelighed hos brystkræftoverlevere med diabetes, især blandt kemoterapibehandlede. Resultaterne kalder på tættere opfølgning af patienter i høj risiko for hjerte-kar-sygdom, vurderer forfatterne bag studiet.

”Den næsthyppigste dødsårsag blandt brystkræftoverlevere er død af hjerte-kar-sygdom, og derfor bør vi forbedre vores metoder til metabolisk screening for at identificere, hvilke patienter behandlede for brystkræft der har den højeste risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme,” siger Sixten Harborg, læge og gæsteforsker ved Channing Division of Network Medicine på Brigham and Women's Hospital & Harvard Medical School samt ph.d.-studerende på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Han præsenterede det svensk-danske studie, som var et late-breaking abstract (P1.06.10) på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024. Abstractet modtog en pris for studiets patientrelevans fra patientorganisationen GRASP (Guiding Researchers and Advocates to Scientific Partnerships).    

Høj risiko efter kemoterapi

Studiet inkluderede data fra 1.099 brystkræftoverlevere fra Malmö Diet and Cancer Study (MDCS), som blev fulgt i en medianperiode på 10,7 år (1991 til 2020).

Forskerne indsamlede data om kardiovaskulære hændelser (myokardieinfarkt, hjertesvigt og slagtilfælde, CVE’er) gennem svenske nationale registre samt informationer om diabetes diagnosticeret før og efter brystkræftdiagnosen.

Yderligere analyser blev stratificeret efter behandlingstyper som kemoterapi, endokrin terapi og strålebehandling.

Resultaterne viser, at:

  • Brystkræftoverlevere med diabetes havde en 44 procent højere risiko for CVE’er sammenlignet med dem uden diabetes (HR 1,44, 95 % CI 1,05-1,99). 
  • Hos overlevere, der modtog kemoterapi, var risikoen for CVE’er særlig markant (HR 2,34, 95 % CI 1,16-4,72). 
  • For kvinder, der udviklede diabetes efter brystkræftdiagnosen, var risikoen for CVE’er øget med 54 procent (HR 1,54, 95 % CI 1,00-2,39). Denne risiko var endnu højere blandt kemoterapibehandlede i denne gruppe (HR 3,46, 95 % CI 1,24-9,66). 
  • Diabetes var også forbundet med en mere end fordoblet risiko for kardiovaskulær dødelighed (HR 2,23, 95 % CI 1,38-3,60). 

Der var ingen signifikante forskelle, når analyserne blev stratificeret efter endokrin terapi eller strålebehandling.

Forebyggelse af kardiovaskulær toksicitet

Ifølge forskerne kan tidlig påvisning og behandling af diabetes muligvis reducere de langsigtede kardiovaskulære risici.

”I dette studie beskriver vi risici for brystkræftpatienter med diabetes, og resultaterne antyder, at yderligere forskning bør fokusere på at forstå, om vi ved at identificere dysregulering i håndteringen af diabetes og tidlige stadier af hjerte-kar-sygdom under og efter adjuverende kræftbehandling kan skåne vores patienter for at udvikle alvorlige komplikationer og morbiditet,” siger Sixten Harborg og uddyber:

”Eventuelle fordele ved tættere monitorering for hjerte-kar-sygdomme blandt brystkræftoverlevere ville være muligheden for primær forebyggelse af kardiovaskulære hændelser som følge af kræftbehandling. Således ville formålet være at undgå eller minimere udviklingen af kræftbehandlingsrelateret kardiovaskulær toksicitet hos tidligere brystkræftpatienter.”

Ny forskning om screening for diabetes på vej

Der er flere danske projekter, der undersøger betydningen af rådgivning om forebyggelse af diabetes blandt brystkræftoverlevere, og der er publiceret flere forskningsartikler om risikoen for udvikling af diabetes fra forskergrupper ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Et nyligt studie fra professor Deirdre Cronin-Fentons gruppe fra Aarhus Universitet har vist en øget risiko for udvikling af type 2-diabetes blandt brystkræftoverlevere.

”Data er dog stadig for usikre til at kunne anbefale systematisk screening for diabetes på nuværende tidspunkt, idet vi stadig mangler viden om, hvornår i forløbet det i så fald skulle igangsættes, og blandt hvilke patienter det vil være mest hensigtsmæssigt. Et studie, der har til formål at belyse dette, er aktuelt i gang ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, og vi forventer os at have resultater herpå om et års tid,” siger Sixten Harborg.

Mens der findes retningslinjer for kardio-onkologi og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme blandt kræftoverlevere udviklet af European Society of Cardiology, findes der ingen internationale anbefalinger for opfølgning blandt brystkræftoverlevere, der inkluderer screening for diabetes.

SABCS

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.