Seksårsdata fra OlympiA-studiet understreger svært dilemma for danske onkologer

SABCS:  Adjuverende behandling med PARP-hæmmeren Lynparza (olaparib) forbedrer overlevelsen seks år efter endt behandling hos patienter med højrisiko, HER2-negativ, BRCA-positiv brystkræft. Vi står i et dilemma med OlympiA, som vi får svært ved at løse – skal vi være glade for immunterapi eller håbe på adgang til PARP-hæmmere, siger professor Anders Bonde Jensen.

De nye data fra fase III-studiet OlympiA, præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024 (abstract #GS1-09), viser god langvarig effekt af at tilbyde adjuverende olaparib til højrisiko BRCA-muterede brystkræftpatienter.

Dermed understreger resultaterne et dilemma, som danske onkologer befinder sig i. OlympiA blev startet cirka samtidig som fase III-studiet KN522, som undersøgte pembrolizumab til nogenlunde samme patientgruppe, og begge studier har kontrolarme, der fik placebo. Men KN522 var hurtigst ude, og behandlingen blev anbefalet af Medicinrådet i april 2023.

Det gør det svært for virksomheden AstraZeneca og Merck & Co, der står bag olaparib, da OlympiA nu har en forældet kontrolarm.

Afslag skaber uvished

I sommeren 2024 afslog Medicinrådet at anbefale adjuverende olaparib med begrundelsen, at der ikke var dokumentation for, at olaparib var bedre end pembrolizumab, da kontrolarmen ikke svarede til den nye danske standard med immunterapi.

”Medicinrådet anbefalede først immunterapi til denne patientgruppe, men vi ved strengt taget ikke, om det ville være foretrække at give en PARP-hæmmer adjuverende. Nogle steder i udlandet overvejer de at give begge dele, da behandlingerne rammer forskellige mekanismer. Men vi trækker i forvejen patienterne igennem megen behandling, og nogle patienter har svære bivirkninger af PARP-hæmmere, så det er en vej, man skal træde varsomt,” siger Anders Bonde Jensen, professor og viceinstitutleder på Aarhus Universitetshospital.

Spørgsmålet står derfor ubesvaret, om det faktisk havde været bedre at få adgang til PARP-hæmmere end immunterapi. Og om der kan være god effekt af at kombinere de to.

”Det er svært at se, hvem der skal tage initiativ til at lave et studie, som undersøger behandlingerne sammen og op mod hinanden. For selvom det blev sat i gang i morgen, vil det tage år, før vi ville få svaret. Derefter kommer godkendelsesprocesserne. Spørgsmålet er i sidste ende, om det ville kunne nås, mens virksomheden stadig har patent og interesse i en anbefaling,” siger Anders Bonde Jensen.

Forebygger tilbagefald

OlympiA-studiet omfattede 1.836 patienter med BRCA1/2-muteret, HER2-negativ primær brystkræft, som blev randomiseret til enten adjuverende olaparib (300 mg to gange dagligt) eller placebo i et år efter afsluttet kemoterapi, kirurgi og strålebehandling.

Efter en median opfølgning på 6,1 år viste olaparib en vedvarende reduktion i risikoen for invasiv sygdom (HR 0,65; 95% CI, 0,53-0,78) og fjernmetastatisk sygdom (HR 0,65; 95% CI, 0,53-0,81). 

• Seksårs data for invasiv sygdomsfri overlevelse (IDFS) var 79,6 procent for olaparib-gruppen mod 70,3 procent for placebo.
• For fjernmetastasefri overlevelse (DDFS) var tilsvarende tal 83,5 procent mod 75,7 procent.
• Overlevelsen (OS) var signifikant forbedret med olaparib (HR 0,72; 95% CI, 0,56-0,93). Seksårs OS var 87,5 procent for olaparib mod 83,2 procent for placebo. 
• Behandlingsgruppen havde desuden færre BRCA-relaterede sekundære kræfttilfælde (38 mod 57 i placebogruppen). 

Alvorlige bivirkninger (MDS/AML) var sjældne og på niveau med placebo (OL: 4 tilfælde; PL: 6 tilfælde). Andre bivirkninger omfattede pneumonitis (OL: 9 tilfælde; PL: 13 tilfælde).

”Effekten er god, og spørgsmålet er stadig, om vi bør bruge behandlingen i en dansk kontekst. Vi står tilbage med, at vi har to gode studier, der hver for sig viser noget positivt, og hvor vi ikke har data, der kan sige, hvilken behandlingsstrategi der er den optimale,” siger Anders Bonde Jensen.