Skip to main content

 

Prognose: Dødsraterne for ældre brystkræftpatienter vil stige

Generelt falder dødsraterne som følge af kræft i EU, men for ældre med brystkræft vil den stige i 2025, viser nyt studie. Forskerne bag studiet kæder det sammen med, at ældre kvinder ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de nyeste behandlinger.

I studiet, som er publiceret i Annals of Oncology, har forskerne analyseret kræftdødsfald i EU’s 27 medlemsstater samt Storbritannien. De så på de fem mest folkerige EU-lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien) og individuelt for kræft i mave, tarme, bugspytkirtel, lunger, bryst, livmoder (inklusive livmoderhals), æggestokke, prostata og blære samt leukæmier for mænd og kvinder. Dataene kom fra Verdenssundhedsorganisationens og FN's databaser fra 1970 til 2021.

Analysen viser, at den samlede brystkræftdødelighed hos de ældre i EU forventes at stige med næsten 10 procent i 2025. Forskningsleder Carlo La Vecchia, som er professor i medicinsk statistik og epidemiologi ved Universitetet i Milano, Italien, mistænker, at årsagen til den stigende dødelighed af ​​brystkræft hos ældre patienter i EU, er, at kvinder på 80 år og ældre ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de mest opdaterede behandlinger.

"Ældre kvinder er ikke omfattet af screening og er sandsynligvis mindre gunstigt påvirket af de betydelige fremskridt inden for brystkræftbehandling, herunder forbedringer i kemo- og hormonbehandling, såsom trastuzumab og relaterede lægemidler, men også inden for strålebehandling og kirurgi,” siger Carlo La Vecchia i en pressemeddelelse.

En anden forklaring på den øgede dødelighed hos de ældre er, at den øgede forekomst af overvægt og fedme i løbet af de sidste par årtier i det meste af Nord- og Centraleuropa har ført til en øget risiko for brystkræft. Hos ældre er dette ikke blevet opvejet af forbedret diagnose og håndtering.

Dødsraterne falder for de øvrige aldersgrupper

Yngre kvinder i alderen 20-49 år screenes normalt heller ikke regelmæssigt for brystkræft, men forskerne bag studiet forudser, at dødsraterne vil falde med omkring syv procent i denne aldersgruppe i EU og med næsten 15 procent i Storbritannien, sammenlignet med dødsraterne i 2015-2019. 

Sammenlignet med dødsraterne i 2020 vil brystkræftraterne samlet set falde med fire procent i EU og med seks procent i Storbritannien i 2025. Den aldersstandardiserede dødelighedsrate (ASMR) i EU vil være 13,3 dødsfald ud af 100.000, med variationer lande og aldersgrupper imellem. For eksempel vil den samlede dødsrate for brystkræft i Tyskland falde med 14 procent, i Storbritannien med 10 procent, i Polen med ni procent, i Frankrig og Spanien med otte procent og i Italien med to procent.

Det er femtende år i træk, at forskerne offentliggør deres forudsigelser, som har vist sig at være pålidelige gennem årene. I EU’s 27 lande forudsiger de, at der vil være et fald på 3,5 procent i de aldersstandardiserede dødsrater for alle kræfttilfælde. I alt vil cirka 1.280.000 mennesker dø af kræft i EU.

På grund af det stigende antal ældre i befolkningen vil det faktiske antal dødsfald som følge af kræft stige fra 671.963 i 2020 til 709.400 mænd i EU i 2025 og fra 537.866 til 570.500 kvinder. Dødsraten fra de fleste kræftformer forventes at falde i år i EU, med undtagelse af kræft i bugspytkirtlen, hvor der vil være en stigning på to procent hos mænd og tre procent hos kvinder. Hos kvinder forventes lungekræft også at stige med næsten fire procent, og blærekræft vil stige med næsten to procent.

Mens de samlede tendenser i kræftdødelighed fortsætter med at være gunstige i hele Europa, er der dog nogle få negative indikationer. Blandt andet er dødsfald som følge af tarmkræft hos personer under 50 år begyndt at stige i Storbritannien og flere central- og nordeuropæiske lande, hovedsageligt på grund af øget forekomst af overvægt og fedme hos de unge, som ikke er omfattet af screening. Dertil kommer, at dødsraterne af kræft i bugspytkirtlen ikke falder i EU, og det er nu den fjerde årsag til kræftdød i Europa efter lunge-, tyktarms- og brystkræft. Dødsraterne af lungekræft er begyndt at udjævne sig, men endnu ikke at falde hos kvinder i EU. Tendenserne inden for lungekræft i bugspytkirtlen og kvinder understreger, at det haster med at implementere en strengere kontrol med tobak i hele Europa, påpeger forskerne bag studiet.

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).