Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Prognose: Dødsraterne for ældre brystkræftpatienter vil stige

Generelt falder dødsraterne som følge af kræft i EU, men for ældre med brystkræft vil den stige i 2025, viser nyt studie. Forskerne bag studiet kæder det sammen med, at ældre kvinder ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de nyeste behandlinger.

I studiet, som er publiceret i Annals of Oncology, har forskerne analyseret kræftdødsfald i EU’s 27 medlemsstater samt Storbritannien. De så på de fem mest folkerige EU-lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien) og individuelt for kræft i mave, tarme, bugspytkirtel, lunger, bryst, livmoder (inklusive livmoderhals), æggestokke, prostata og blære samt leukæmier for mænd og kvinder. Dataene kom fra Verdenssundhedsorganisationens og FN's databaser fra 1970 til 2021.

Analysen viser, at den samlede brystkræftdødelighed hos de ældre i EU forventes at stige med næsten 10 procent i 2025. Forskningsleder Carlo La Vecchia, som er professor i medicinsk statistik og epidemiologi ved Universitetet i Milano, Italien, mistænker, at årsagen til den stigende dødelighed af ​​brystkræft hos ældre patienter i EU, er, at kvinder på 80 år og ældre ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de mest opdaterede behandlinger.

"Ældre kvinder er ikke omfattet af screening og er sandsynligvis mindre gunstigt påvirket af de betydelige fremskridt inden for brystkræftbehandling, herunder forbedringer i kemo- og hormonbehandling, såsom trastuzumab og relaterede lægemidler, men også inden for strålebehandling og kirurgi,” siger Carlo La Vecchia i en pressemeddelelse.

En anden forklaring på den øgede dødelighed hos de ældre er, at den øgede forekomst af overvægt og fedme i løbet af de sidste par årtier i det meste af Nord- og Centraleuropa har ført til en øget risiko for brystkræft. Hos ældre er dette ikke blevet opvejet af forbedret diagnose og håndtering.

Dødsraterne falder for de øvrige aldersgrupper

Yngre kvinder i alderen 20-49 år screenes normalt heller ikke regelmæssigt for brystkræft, men forskerne bag studiet forudser, at dødsraterne vil falde med omkring syv procent i denne aldersgruppe i EU og med næsten 15 procent i Storbritannien, sammenlignet med dødsraterne i 2015-2019. 

Sammenlignet med dødsraterne i 2020 vil brystkræftraterne samlet set falde med fire procent i EU og med seks procent i Storbritannien i 2025. Den aldersstandardiserede dødelighedsrate (ASMR) i EU vil være 13,3 dødsfald ud af 100.000, med variationer lande og aldersgrupper imellem. For eksempel vil den samlede dødsrate for brystkræft i Tyskland falde med 14 procent, i Storbritannien med 10 procent, i Polen med ni procent, i Frankrig og Spanien med otte procent og i Italien med to procent.

Det er femtende år i træk, at forskerne offentliggør deres forudsigelser, som har vist sig at være pålidelige gennem årene. I EU’s 27 lande forudsiger de, at der vil være et fald på 3,5 procent i de aldersstandardiserede dødsrater for alle kræfttilfælde. I alt vil cirka 1.280.000 mennesker dø af kræft i EU.

På grund af det stigende antal ældre i befolkningen vil det faktiske antal dødsfald som følge af kræft stige fra 671.963 i 2020 til 709.400 mænd i EU i 2025 og fra 537.866 til 570.500 kvinder. Dødsraten fra de fleste kræftformer forventes at falde i år i EU, med undtagelse af kræft i bugspytkirtlen, hvor der vil være en stigning på to procent hos mænd og tre procent hos kvinder. Hos kvinder forventes lungekræft også at stige med næsten fire procent, og blærekræft vil stige med næsten to procent.

Mens de samlede tendenser i kræftdødelighed fortsætter med at være gunstige i hele Europa, er der dog nogle få negative indikationer. Blandt andet er dødsfald som følge af tarmkræft hos personer under 50 år begyndt at stige i Storbritannien og flere central- og nordeuropæiske lande, hovedsageligt på grund af øget forekomst af overvægt og fedme hos de unge, som ikke er omfattet af screening. Dertil kommer, at dødsraterne af kræft i bugspytkirtlen ikke falder i EU, og det er nu den fjerde årsag til kræftdød i Europa efter lunge-, tyktarms- og brystkræft. Dødsraterne af lungekræft er begyndt at udjævne sig, men endnu ikke at falde hos kvinder i EU. Tendenserne inden for lungekræft i bugspytkirtlen og kvinder understreger, at det haster med at implementere en strengere kontrol med tobak i hele Europa, påpeger forskerne bag studiet.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.