Skip to main content

 

Medicinrådet udskyder beslutning om nyt middel mod brystkræft – ønsker lavere pris

Trodelvy kan forlænge livet for kvinder med aggressiv brystkræft, og Medicinrådet anerkender effekten. Men behandlingen er stadig for dyr, lyder det fra rådet, som nu udskyder sin beslutning om, hvorvidt Trodelvy anbefales eller ej som standardbehandling – og opfordrer igen-igen producenten Gilead til at sænke prisen.

"Vi har udsat beslutningen om en anbefaling, fordi vi ønsker mere klarhed om effekten og omkostningerne, især på længere sigt. Samtidig forventer vi, at Gilead vil sætte prisen yderligere ned, da Trodelvy fortsat er meget højt prissat," siger Birgitte Klindt Poulsen, forperson for Medicinrådet, til Medicinrådets hjemmeside. 

Medicinrådet begrunder altså udsættelsen med behov for mere klarhed om effekt og omkostninger. Men længere nede i teksten på rådets egen hjemmeside præciseres det dog, at det ikke er så meget manglende klarhed om effekt som prisen, det nu handler om. Her står der nemlig: "I én af vurderingerne – af sacituzumab govitecan (Trodelvy) – er den primære årsag til den nuværende ikke-anbefaling, at prisen er sat for højt i forhold til effekten."

Regionernes indkøbsorganisation Amgros, der står for prisforhandlingerne, vil nu gå i dialog med Gilead frem mod næste rådsmøde den 21. maj, hvor sagen igen skal behandles. Ifølge Medicinrådet er der indført et såkaldt clock-stop i sagen – en midlertidig pause – netop for at give plads til afklaringen.

Årelang uenighed om pris og prioritering

Trodelvy bruges til kvinder med triple-negativ brystkræft – en aggressiv type brystkræft, hvor kræftcellerne mangler de tre receptorer, som mange af de mest brugte behandlinger virker på. Derfor kan hverken hormonbehandling eller HER2-målrettet medicin anvendes. Trodelvy gives, når sygdommen har spredt sig, og anden eller tredje behandling ikke længere virker. Det er et såkaldt antistofkonjugat – en type medicin, der fører cellegift direkte ind i kræftcellerne og forsøger at skåne de raske celler mest muligt. Omkring 60 kvinder i Danmark vil hvert år kunne komme i betragtning til behandlingen, hvis Medicinrådet ender med at anbefale den.

Midlet har længe været genstand for debat i Danmark. Allerede i november 2022 afviste Medicinrådet at anbefale behandlingen, selvom rådet vurderede, at den i gennemsnit forlænger livet med knap fem måneder sammenlignet med standard kemoterapi. Årsagen var ifølge rådet, at prisen ikke stod mål med effekten.

Den tilgang mødte kritik fra Danske Patienters to repræsentanter i Medicinrådet, der i en sjælden mindretalsudtalelselagde vægt på, at behandling med Trodelvy forlænger levetiden, at der mangler effektiv behandling til patientgruppen, og at prisen ikke er højere end ved anden kræftmedicin, der allerede er godkendt. Patientrepræsentanterne anerkendte dog, at prisen var høj. 

Gilead blev også dengang af Medicinrådet opfordret til at vende tilbage med "et betydeligt bedre pristilbud" ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift den 29. november 2022.

Det gjorde Gilead. Men trods tre nye pristilbud og opdaterede data – i januar og marts 2023 samt februar 2024 – afviste Medicinrådets formandskab hver gang at genåbne sagen. Først nu, i foråret 2025, har rådet valgt at igangsætte en fuld revurdering. 

Afvisningen har mødt kritik fra flere sider. Kræftens Bekæmpelse har kaldt det urimeligt, at patienter "bliver fanget i en prisforhandling, når man ved, at behandlingen har effekt." Jesper Fisker, direktør i foreningen, udtalte i november 2022 til Danske Patienter: "Patienter fra Danmark skal ikke ende med at være de eneste, som i en gruppe af sammenlignelige lande ikke har adgang til den nyeste, livsforlængende behandling. Jo længere tid sagen trækker ud, jo flere patienter går glip af en livsforlængende behandling, der betyder alverden for dem og deres familier. Det er simpelthen ikke i orden." 

Også lægerne har rettet kritik. Ann Søegaard Knop, overlæge på Rigshospitalet, sagde til Onkologisk Tidsskrift 13. september 2023: "Det er superærgerligt og nærmest pinligt at stå over for en patient, der spørger til en behandling, som ville være den næste mulighed i forhold til internationale guidelines, og så skulle fortælle dem, at vi ikke kan tilbyde den i Danmark."

Ifølge hende skete det "flere gange om måneden", at patienter må afvises på trods af, at der findes EMA-godkendte behandlinger i nabolande. Hun fortalte desuden, at patienter og familier i desperation overvejer at tage lån for at få behandling i udlandet.

Mange nye midler – men ikke alle bliver anbefalet

Siden Medicinrådet blev oprettet i 2017, har rådet vurderet 17 nye lægemidler til behandling af brystkræft. Brystkræft er dermed et af de sygdomsområder, hvor der er kommet flest nye behandlinger på markedet de senere år. Ud af de 17 lægemidler er 10 blevet anbefalet som mulig standardbehandling, 1 er anbefalet til en afgrænset patientgruppe, og 6 er ikke blevet anbefalet.

Ved de lægemidler, som er blevet anbefalet, har Medicinrådet vurderet, at der er et rimeligt forhold mellem effekt, bivirkninger og pris. I de seks tilfælde, hvor behandlingen er blevet afvist som standardbehandling, har rådet især peget på manglende eller utilstrækkeligt dokumenteret effekt på overlevelse. I nogle tilfælde har lægemidlerne samtidig haft flere og tungere bivirkninger.

Ifølge Medicinrådets seneste opgørelse 24. april 2025 er Trodelvy det eneste brystkræftlægemiddel, hvor den primære årsag til afvisningen har været prisen. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.