Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Medicinrådet udskyder beslutning om nyt middel mod brystkræft – ønsker lavere pris

Trodelvy kan forlænge livet for kvinder med aggressiv brystkræft, og Medicinrådet anerkender effekten. Men behandlingen er stadig for dyr, lyder det fra rådet, som nu udskyder sin beslutning om, hvorvidt Trodelvy anbefales eller ej som standardbehandling – og opfordrer igen-igen producenten Gilead til at sænke prisen.

"Vi har udsat beslutningen om en anbefaling, fordi vi ønsker mere klarhed om effekten og omkostningerne, især på længere sigt. Samtidig forventer vi, at Gilead vil sætte prisen yderligere ned, da Trodelvy fortsat er meget højt prissat," siger Birgitte Klindt Poulsen, forperson for Medicinrådet, til Medicinrådets hjemmeside. 

Medicinrådet begrunder altså udsættelsen med behov for mere klarhed om effekt og omkostninger. Men længere nede i teksten på rådets egen hjemmeside præciseres det dog, at det ikke er så meget manglende klarhed om effekt som prisen, det nu handler om. Her står der nemlig: "I én af vurderingerne – af sacituzumab govitecan (Trodelvy) – er den primære årsag til den nuværende ikke-anbefaling, at prisen er sat for højt i forhold til effekten."

Regionernes indkøbsorganisation Amgros, der står for prisforhandlingerne, vil nu gå i dialog med Gilead frem mod næste rådsmøde den 21. maj, hvor sagen igen skal behandles. Ifølge Medicinrådet er der indført et såkaldt clock-stop i sagen – en midlertidig pause – netop for at give plads til afklaringen.

Årelang uenighed om pris og prioritering

Trodelvy bruges til kvinder med triple-negativ brystkræft – en aggressiv type brystkræft, hvor kræftcellerne mangler de tre receptorer, som mange af de mest brugte behandlinger virker på. Derfor kan hverken hormonbehandling eller HER2-målrettet medicin anvendes. Trodelvy gives, når sygdommen har spredt sig, og anden eller tredje behandling ikke længere virker. Det er et såkaldt antistofkonjugat – en type medicin, der fører cellegift direkte ind i kræftcellerne og forsøger at skåne de raske celler mest muligt. Omkring 60 kvinder i Danmark vil hvert år kunne komme i betragtning til behandlingen, hvis Medicinrådet ender med at anbefale den.

Midlet har længe været genstand for debat i Danmark. Allerede i november 2022 afviste Medicinrådet at anbefale behandlingen, selvom rådet vurderede, at den i gennemsnit forlænger livet med knap fem måneder sammenlignet med standard kemoterapi. Årsagen var ifølge rådet, at prisen ikke stod mål med effekten.

Den tilgang mødte kritik fra Danske Patienters to repræsentanter i Medicinrådet, der i en sjælden mindretalsudtalelselagde vægt på, at behandling med Trodelvy forlænger levetiden, at der mangler effektiv behandling til patientgruppen, og at prisen ikke er højere end ved anden kræftmedicin, der allerede er godkendt. Patientrepræsentanterne anerkendte dog, at prisen var høj. 

Gilead blev også dengang af Medicinrådet opfordret til at vende tilbage med "et betydeligt bedre pristilbud" ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift den 29. november 2022.

Det gjorde Gilead. Men trods tre nye pristilbud og opdaterede data – i januar og marts 2023 samt februar 2024 – afviste Medicinrådets formandskab hver gang at genåbne sagen. Først nu, i foråret 2025, har rådet valgt at igangsætte en fuld revurdering. 

Afvisningen har mødt kritik fra flere sider. Kræftens Bekæmpelse har kaldt det urimeligt, at patienter "bliver fanget i en prisforhandling, når man ved, at behandlingen har effekt." Jesper Fisker, direktør i foreningen, udtalte i november 2022 til Danske Patienter: "Patienter fra Danmark skal ikke ende med at være de eneste, som i en gruppe af sammenlignelige lande ikke har adgang til den nyeste, livsforlængende behandling. Jo længere tid sagen trækker ud, jo flere patienter går glip af en livsforlængende behandling, der betyder alverden for dem og deres familier. Det er simpelthen ikke i orden." 

Også lægerne har rettet kritik. Ann Søegaard Knop, overlæge på Rigshospitalet, sagde til Onkologisk Tidsskrift 13. september 2023: "Det er superærgerligt og nærmest pinligt at stå over for en patient, der spørger til en behandling, som ville være den næste mulighed i forhold til internationale guidelines, og så skulle fortælle dem, at vi ikke kan tilbyde den i Danmark."

Ifølge hende skete det "flere gange om måneden", at patienter må afvises på trods af, at der findes EMA-godkendte behandlinger i nabolande. Hun fortalte desuden, at patienter og familier i desperation overvejer at tage lån for at få behandling i udlandet.

Mange nye midler – men ikke alle bliver anbefalet

Siden Medicinrådet blev oprettet i 2017, har rådet vurderet 17 nye lægemidler til behandling af brystkræft. Brystkræft er dermed et af de sygdomsområder, hvor der er kommet flest nye behandlinger på markedet de senere år. Ud af de 17 lægemidler er 10 blevet anbefalet som mulig standardbehandling, 1 er anbefalet til en afgrænset patientgruppe, og 6 er ikke blevet anbefalet.

Ved de lægemidler, som er blevet anbefalet, har Medicinrådet vurderet, at der er et rimeligt forhold mellem effekt, bivirkninger og pris. I de seks tilfælde, hvor behandlingen er blevet afvist som standardbehandling, har rådet især peget på manglende eller utilstrækkeligt dokumenteret effekt på overlevelse. I nogle tilfælde har lægemidlerne samtidig haft flere og tungere bivirkninger.

Ifølge Medicinrådets seneste opgørelse 24. april 2025 er Trodelvy det eneste brystkræftlægemiddel, hvor den primære årsag til afvisningen har været prisen. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.