Skip to main content

 

Adjuverende immunterapi øger ikke DFS ved TNBC, men reducerer muligvis risikoen for død

Adjuverende behandling med PD-L1-hæmmeren Bavencio (avelumab) forbedrer ikke sygdomsfri overlevelse (DFS) hos patienter med højrisiko triple-negativ brystkræft (TNBC), men en beskrivende analyse antyder en mulig gavnlig effekt på samlet overlevelse.

Det viser fase III-studiet A-BRAVE, som er publiceret i Annals of Oncology. I studiet deltog 466 patienter med tidlig højrisiko TNBC. Høj risiko blev defineret som enten: 1) > pN2/enhver pT, pN1/pT2 eller pN0/pT3 efter primær kirurgi (Stratum A); eller 2) invasiv restsygdom (bryst og/eller lymfeknuder) efter neoadjuverende kemoterapi (Stratum B). Patienterne blev randomiseret til enten et års Bavencio-behandling eller observation efter afslutning af standardkirurgi og neoadjuverende/adjuverende kemoterapi. Studiets co-primære endepunkter var DFS i intention-to-treat (ITT)-populationen og Stratum B-populationen, mens sekundære endepunkter omfattede samlet overlevelse (OS) og DFS hos PD-L1-positive patienter.

383 personer deltog i Stratum B, og 83 i Stratum A. Ved en median opfølgning på 52,1 måneder viste Bavencio ingen signifikant forbedring af DFS i ITT-populationen (hazard ratio [HR] 0,81; 95 procent konfidensinterval [CI] 0,61-1,09; p = 0,172). Tre-års DFS-estimater var 68,3 procent for Bavencio mod 63,2 procent i kontrolgruppen. I Stratum B var HR 0,80 (95% CI 0,58-1,10; p = 0,170), og tre-års DFS-estimater var 66,9 procent for Bavencio versus 60,7 procent.

I en beskrivende analyse reducerede Bavencio risikoen for OS-hændelser (HR 0,66; 95% CI 0,45-0,97). Tre-års OS-estimaterne var 84,8 procent (95% CI 79,5-88,8) for Bavencio og 76,3 procent (95% CI 70,1-81,3) for kontrolgruppen. En post hoc-analyse af fjern-DFS viste tilsvarende en risikoreduktion med Bavencio (HR 0,70; 95% CI 0,50-0,96). PD-L1-status var prognostisk, men ikke prædiktiv for DFS-effekten af Bavencio (test for interaktion p = 0,155).

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.