Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Mens vi venter på de endelige resultater fra MASTER-trial, giver vores studie et vigtigt fingerpeg om, at statiner kan være et værdifuldt supplement til den øvrige behandling,” siger Signe Borgquist, der sammen med Sixten Harborg står bag den danske del af undersøgelsen.

Danske data: Statiner ser ud til at sænke risikoen for at dø af brystkræft

Brug af kolesterolsænkende medicin (statiner) inden for de første tre år efter en brystkræftdiagnose er forbundet med en lavere risiko for at dø af brystkræft. Det viser et stort dansk registerstudie.

Studiet, som er publiceret i JAMA Network Open, er ledet af forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet og omfatter næsten 67.000 danske kvinder med tidlig brystkræft. 4.851 af kvinderne i studiet begyndte på statiner inden for tre år efter diagnosen. Studiet er et såkaldt 'target trial emulation', hvor forskerne har brugt danske sundhedsregistre til at efterligne det store nationale lodtrækningsstudie MASTER-trial, som aktuelt undersøger, om statiner kan forbedre effekten af standard brystkræftbehandling.

De nye resultater viser, at brug af statiner inden for de første tre år efter brystkræftdiagnosen var forbundet med en lavere risiko for at dø af brystkræft. Efter 10 år var dødeligheden 11,8 procent blandt kvinder, der havde taget statiner, mod 13,5 procent blandt dem, der ikke havde. Det svarer til, at 59 kvinder skal behandles med statiner for at forebygge ét brystkræftdødsfald over en tiårig periode.

”Mens vi venter på de endelige resultater fra MASTER-trial, giver vores studie et vigtigt fingerpeg om, at statiner kan være et værdifuldt supplement til den øvrige behandling,” siger Signe Borgquist, der er ledende overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og klinisk lærestolsprofessor på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

I Danmark tager flere end 600.000 personer dagligt statiner for at forebygge hjerte-kar-sygdom. Den nye forskning peger på, at statiner muligvis kan have en dobbelt gevinst - selvom man bør tolke resultaterne med forsigtighed, påpeger Sixten Harborg, der er læge på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

”Det er vigtigt at understrege, at vores resultater ikke betyder, at alle kvinder med brystkræft bør starte på statiner i morgen. Der er behov for resultaterne af randomiserede studier, før vi kan ændre kliniske retningslinjer,” siger Sixten Harborg.

Studiet er udført i samarbejde mellem Kræftafdelingen og Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lunds Universitet i Sverige samt de amerikanske institutioner Harvard T.H. Chan School of Public Health og University of Vermont.

Kultur

KULTUR-KASSEN: Streamingtjenesterne flyder over med forudsigelige julefilm i øjeblikket, men man skal kigge langt efter den gode julefilm.

Bibliotekarerne på Rigshospitalet er kulturelle altmuligkvinder, der er centralt involveret i både bogudlån, minikoncerter, historieoplæsning, fællessang og foredrag. Via samarbejde og engagement i en lang række tilbud sikrer vi bibliotekets fortsatte relevans, siger en af bibliotekarerne.

BØGER: Ny roman skriver præcist om arbejdshverdagen på en fødegang, men bogens centrale kærlighedshistorie er småkedelig og hverdagsgrå.

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.