Socioøkonomiske forskelle i dansk brystkræftbehandling: Skader fra opioidbrug varierer markant

SABCS: Danske kvinder med lav indkomst, kort uddannelse eller uden arbejde får oftere udskrevet opioider i forbindelse med brystkræft og oplever oftere skader relateret hertil.

Det viser et dansk studie, der blev præsenteret på den amerikanske brystkræftkongres i San Antonio SABCS 2025 (abstract #RF6-05). 

I studiet fandt forskerne tydelige tegn på ulighed i, hvor ofte kvinderne fik opioid-relaterede skader.  

“Det, der var bemærkelsesværdigt, var de socioøkonomiske forskelle. Vi fandt, at kvinder med kort uddannelse, lav indkomst og arbejdsløse i højere grad oplever skadelige konsekvenser,” siger Kirsten Marie Woolpert, der er postdoc på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og forfatter til det nye studie. Hun præsenterede studiet på SABCS. 

Data fra flere end 70.000 kvindelige patienter indgik i studiet, hvor Kirsten Marie Woolpert undersøgte opioid-brug i forbindelse med behandling af brystkræft.    

Resultaterne af registerstudiet viste, at 68 procent af kvinderne modtog opioider på recept efter deres brystkræftdiagnose. Kun 1,3 procent af disse brugte det receptpligtige stof i mere end seks måneder - såkaldt langtidsbrug. Og 0,3 procent oplevede opioid-relateret psykisk lidelse, forgiftning eller overdosis.  

Resultaterne peger dermed på, at smertebehandling ikke har store negative konsekvenser for et større antal af patienter, siger Kirsten Marie Woolpert. Men når de zoomede ind på kvinder uden arbejde eller lav indkomst var billedet anderledes og viste en skævvridning i risiko for problematikker i relation til opioidbrug. 

Resultaterne viste, at:

• Arbejdsløse kvinder var 68 procent mere tilbøjelige til at ende med langtidsbrug af opioider.
• Patienter med lav indkomst havde 40 procent større risiko for også at udvikle et længerevarende opioidbrug. 
• Kvinder, hvis højest fuldførte uddannelsesniveau var en gymnasial uddannelse, havde en 74 procent større risiko for opioid-relateret psykisk lidelse, forgiftning eller overdosis end kvinder med en videregående uddannelse.    

“Teoretisk set bør opioidbehandling afspejle det kliniske behov snarere end socioøkonomiske faktorer. Når vi ser variationer i forhold til indkomst eller uddannelse, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt alle patienter modtager lige så effektiv og sikker smertebehandling,” siger Kirsten Marie Woolpert.    

Uligheden er konsistent over tid  

Studiets data stammer fra 1997-2020. Kirsten Marie Woolpert forklarer, at det var værd at undersøge opioid-brugen blandt brystkræftpatienter i denne periode i Danmark, da vi havde et af de største forbrug af opioider på recept i Europa i denne periode.    

Det ændrede sig dog under deres observationsperiode. I 2015 kom der større fokus på de udfordringer, der er forbundet med at behandle patienter med opioider, forklarer hun:    

“Efter 2015 kom der et øget fokus i det danske sundhedsvæsen i forhold til brug af opioider til smertebehandling. Der kom flere nationale ændringer og særligt synet på tramadol ændrede sig i Danmark,” siger Kirsten Marie Woolpert og nævner, at tramadol var den mest hyppigt brugte opioid til behandling af brystkræftpatienter i 2015.      

Opioid forbruget er derefter faldet - særligt i de sidste af studiets observationsår. Men trods den øgede opmærksomhed på brugen af opioider til smertebehandlingen fortsætter det ulige mønster i statistikken, fortæller Kirsten Marie Woolpert:    

“Forskellene holder ved gennem hele perioden.”    

I studiet har de ikke undersøgt, hvorfor uligheden er der eller hvorfor den er konsistent over de 23 observationsår. Og kan derfor heller ikke pege på, hvem der står med ansvaret for det.    

"Vores undersøgelse kan ikke fastslå årsagen til disse forskelle, men at beskrive dem er et første skridt mod at forstå, om variationen er forventet eller utilsigtet," siger hun og fortsætter:     "Resultatet bidrager til den bredere dokumentation, der beskriver mønstre for opioidbrug efter brystkræftbehandling. Det kan være med til at øge bevidstheden om, hvordan opioidbrug varierer mellem patientgrupper."    

Adgangen til lægefagligt personale skal styrkes  Det store spørgsmål er, hvad der skal gøres for at mindske uligheden ved behandlingen af brystkræftpatienter.    

Kirsten Marie Woolpert hævder ikke at have løsningen på problemet og forklarer i første omgang, at det naturligvis er en udfordring, som langt fra er unik:    

“Alle lande undersøger, hvordan man kan begrænse de her uligheder i sundhedsvæsenet,” siger hun.    

Dernæst opfordrer hun til, at der kommer større fokus på ‘survivorship care’ blandt de patienter, der ifølge statistikkerne er udsatte. Det vil sige mere opfølgning, håndtering af senfølger og smertebehandling blandt patienter med lav indkomst, korte uddannelser og arbejdsløse, hvis uligheden skal mindskes.    

“En af de ting, man taler om, og som ser ud til måske at have effekt, er, at patienternes mulighed for opfølgende kontroller eller samtaler, når de har brug for det. Det kan være noget som at have bedre mulighed for at række ud til en sygeplejerske med spørgsmål," siger Kirsten Marie Woolpert.