Ledende overlæge er forsigtig optimistisk: Inluriyo viser lovende overlevelsestendenser

SABCS: Den nye orale SERD Inluriyo (imlunestrant) demonstrerer lovende overlevelsestakter ved ER+ HER2- avanceret brystkræft – både som monoterapi og i kombination med CDK4/6-hæmmer  Hvis data holder stik over tid, vil behandlingen potentielt kunne blive en ny standard i anden linje, vurderer ledende overlæge Hella Danø.

Resultaterne stammer fra en ny interim-analyse fra fase III-studiet EMBER-3 (abstract #GS3-08), som blev præsenteret ved en late-breaking oral-session på brystkræftkongressen SABCS..

Til sessionen blev der præsenteret præspecificerede samlede overlevelsesdata (OS), der viste en positiv OS-tendens med imlunestrant plus abemaciclib versus imlunestrant monoterapi ved ER+ HER2- avanceret brystkræft uanset mutationsstatus. 

For gruppen med ESR1-mutationer blev der ved en median opfølgningstid på 28,5 måneder observeret en klinisk meningsfuld OS-forbedring med imlunestrant, hvor OS var 34,5 måneder versus 23,1 måned ved standardbehandling med fulvestrant eller exemestan. Grænsen for signifikans blev dog ikke nået. 

Derfor er der forsigtig optimisme at spore hos Hella Danø, ledende overlæge ved Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital. 

“Det er lovende resultater, som potentielt vil kunne blive et godt alternativ til kemoterapi, som vi anvender i anden linje i dag. Men jeg er også afventende, fordi data ikke er modne endnu, ," siger hun. 

Studiet inkluderede 874 patienter med ER+ HER2- avanceret og metastatisk brystkræft, der tidligere havde modtaget behandling med aromatasehæmmere både med og uden CDK4/6-hæmmere. Deltagerne blev randomiseret 1:1:1 til at modtage imlunestrant monoterapi, standardbehandling bestående af fulvestrant/exemestane eller imlunestrant plus abemaciclib. 

Nye PFS-data viser positive takter

De nye, opdaterede data for progressionsfri overlevelse (PFS) viste en mere positiv trend for kombinationen imlunestrant plus abemaciclib, end tidligere resultater fra samme studie har påvist.

Median PFS for imlunestrant plus abemaciclib hos alle patienter uanset ESR1 mutationer var 10,9 måneder versus 5,5 måneder for imlunestrant alene. Ved standardbehandling var PFS for alle deltagere uanset mutationsstatus 3,9 måneder.

Dykker man ned i patientgruppen med ESR1-mutationer, var PFS også 5,5 måneder i imlunestrant-armen versus 3,8 måneder i standardbehandlingsarmen. 

De øvrige endepunkter i studiet; PFS2 og tid til kemoterapi (TTC) viste lignende positive takter for imlunestrant-baserede regimer sammenlignet med standardbehandling.

Understreger effekten

Ifølge forskergruppen bag studiet styrker de nye, opdaterede data potentialet af den nye orale SERD, imlunestrant, enten som monoterapi eller i kombination med abemaciclib – særligt fordi det er en udelukkende oral og kemoterapifri behandling for en tidligere forbehandlet patientgruppe.

Det bider Hella Danø også mærke i, da det ifølge hende kunne være rart at have bedre alternativer til kemoterapi – og samtidig have en SERD, der var mere potent efter behandling med CDK4/6-hæmmer og antihormonbehandling.

“Det ville være rigtig rart med et alternativ, som er mindre bivirkningstungt end kemoterapi – og som også er en oral behandling, så det kunne der være en række fordele ved. Men vi er nødt til at vente på nogle flere data,” siger hun og peger samtidig på, at en behandlingsarm med kemoterapi som eksempelvis capecitabin (Xeloda), der ofte gives i anden linje, havde været ønskværdigt at have med i studiet som kontrol.

Hvis data holder stik, vil behandlingen potentielt kunne blive en ny andenlinjebehandling til ER+ HER2- avanceret brystkræft herhjemme. Og det vil ifølge Hella Danø have stor betydning, da der i dag er et ‘unmet need’, når det kommer til andenlinjebehandlinger, som er lige så effektivt og veltålt som førstelinjebehandling. 

Et betydeligt ‘aber dabei’

Der er dog et ‘aber dabei’ ved studiet set med danske briller: Mange af patienterne inkluderede i studiet er i første linje behandlet enten med endokrinterapi eller endokrinterapi i kombination med palbociclib, som er en 1. generations CDK4/6-hæmmer.

Det er derfor, ifølge Hella Danø, ikke til at vide, hvad responsraterne havde været, hvis førstelinjebehandlingen havde været med de nyere CDK4/6-hæmmere som abemaciclib og ribociclib, som har bedre OS-fordele.

“Spørgsmålet er, om man kan forvente de samme forbedringer, når det kommer til respons, hvis patienterne både har fået antihormonbehandling og ribociclib eller abemaciclib – og ikke endokrinterapi alene eller endokrinterapi og palbociclib,” siger hun og fortsætter:

“Man kunne tænke, at effekten havde været mindre i anden linje, hvis de fra begyndelsen havde fået en mere effektiv førstelinjebehandling. Det er ikke til at vide, om andenlinjebehandlingen i stedet kompenserer for en mindre effektiv førstelinjebehandling, og det er vi nødt til at have med i overvejelserne.”

Sikkerhedsdata viste ingen nye bivirkninger, og bivirkningsprofilen var i tråd med tidligere data. En større andel af patienterne i kombinationsarmen (18 procent) var fortsat i behandling ved data cut-off, sammenlignet med 10 procent i monoterapiarmen og 5 procent i standardbehandlings-armen.