Simpel blodprøve afslører risiko for brystkræft-tilbagefald
Henrik Ditzel, professor i molekylær kræftforskning på SDU og hans kolleger har netop publiceret et studie, der viser, at en blodprøve kan påvise, hvor stor sandsynlighed der er for, at en kvinde behandlet for brystkræft får tilbagefald.
Resultater af studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine.
I studiet har Henrik Ditzel sammen med kolleger blandt andet undersøgt blodprøver fra 80 kvinder, som tidligere har været opereret for brystkræft.
Fire af kvinderne havde amplifikation af et stykke af kromosom 1, der stammer fra kræftknuden, og som vandrer over i blodet. På kromosom 1 sidder gener for S100A-proteiner, og når denne del af arvematerialet bliver mangedoblet i kræftceller, producerer cellerne flere proteiner end ellers. S100A 7/8/9-proteinerne er involveret i blandt andet cellevækst og kan gøre tumorer mere genstridige, da tumorcellerne lettere bliver i stand til at dele sig. Det gør både, at tumorerne oftere kommer tilbage - selv efter standardbehandling - og at tumorerne kan blive resistente over for behandlingen.
Alle fire kvinder med amplifikation af et stykke af kromosom 1 fik da også tilbagefald indenfor fem år efter behandlingen for brystkræft.
Til sammenligning fik kun to af de resterende 76 kvinder tilbagefald. Det viser ifølge Henrik Ditzel, at prøven er en god markør for risikoen for tilbagefald.
”Hvis en kvinde, der tidligere har haft brystkræft, har en mangedobling af dette stykke af arvematerialet fra kræftceller, er der stor sandsynlighed for, at brystkræften vender tilbage. Derfor kan vi med denne metode i første omgang finde ud af, hvilke kvinder vi skal følge ekstra tæt i årene efter operationen,” fortæller Henrik Ditzel til Syddansk Universitets nyhedsbrev.
Omvendt kan andre kvinder, som ikke havde mangedoblingen af kromosonet, blive skånet for overbehandling.
”Vi forsøger hele tiden at individualisere behandlingen, så alle får den bedste personlige behandling. Dette gøres ved at kortlægge den molekylære profil i patientens kræftknude og derudfra give den behandling der virker optimalt. Dette studie er et godt skridt på vejen mod en mere differentieret behandling,” siger Henrik Ditzel.
Mulig ny medicin
Markøren kan muligvis også bruges som mål for kræftmedicin.
Studiet viser nemlig også, at et nyt lægemiddel, der ikke tidligere har været brugt til behandling af brystkræft, er meget effektivt mod de kræftceller, der har mangedoblingen i kromosom 1.
Blandt S100A-proteinerne fandt forskerne, at S100A 7, 8 og 9 stimulerer et protein kaldet IRAK-1, der hjælper kræft med at brede sig i kroppen.
I forskningen har Henrik Ditzel med kollegaer testet pacritinib, der hæmmer IRAK-1 og dermed blokerer kræftens vækst.
I mus var IRAK-1-hæmmeren i stand til at stoppe tumorcelledelingen, og Henrik Ditzel håber på, at det samme vil gælde i mennesker.
”Denne effekt af det nye lægemiddel er testet på brystkræftceller og mus med kræft, næste skridt er at teste lægemidlets effekt på brystkræftpatienter hvis kræftknude har mangedoblingen i kromosom 1,” siger han.
Pacritinib bliver allerede brugt til patienter med nogle former for knoglemarvskræft.
