Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Brystkræftoverlevere har risiko for senere hjertesygdom

Forskere har fundet en overhyppighed af hjertesvigt på længere sigt hos kvinder, der er behandlet for brystkræft. Fremskridt i behandlingen betyder en god prognose, og dermed vil man i fremtiden se stadig flere kvinder med langtidsbivirkninger. 

Store forbedringer i opsporing og behandling af brystkræft har ført til et stigende antal kvinder, der overlever, men som til gengæld er i risiko for langtidsbivirkninger og hjertekomplikationer. Det er et problem, der er kommet stadig mere opmærksomhed på i de senere år, også i Danmark, hvor der er flere studier i gang på dette relativt nye område.

”Vi har undersøgt langtidseffekten af kemoterapi på hjertet,” siger læge og ph.d.-studerende Ann Banke, Odense Universitetshospital, ”på ét plan taler vi om en positiv udvikling, fordi de fleste kvinder, der bliver behandlet for brystkræft, har en god prognose, hvor vi nu ser en ti års overlevelse på over 80 procent. Men der er kommet større fokus på langtidsbivirkningerne, som man også skal leve med i mange år, og det vigtigste er, at vi har fundet denne lille overhyppighed af hjertesvigt på langt sigt.”

Overhyppighed af hjertesvigt

Et af Ann Bankes forskningsprojekter beskæftiger sig med lægemidlet epirubicin:

”Vi vidste, at når man behandler med epirubicin, er der nogle patienter, der ikke tåler behandlingen, og som får hjerteproblemer. Det er dog sjældent med brystkræft, fordi det drejer sig om lave doser, og langt de fleste tåler det godt i de tre måneder, det står på,” siger Ann Banke, ”men 15 og 20 år efter behandlingen er der en overhyppighed af patienter, der får hjertesvigt, i forhold til de patienter der har fået anden kemoterapi.”

”Men når man kigger på den samlede prognose, er det vigtigt at vide, at det stadig er hensigtsmæssigt at få epirubicin, på trods af disse tilfælde af hjertesvigt, fordi det giver en bedre overlevelse. Man skal altså først få kræftsygdommen slået ned og sørge for, at kvinden ikke er i risiko for at få tilbagefald, så samlet set er epirubicin den bedste behandling,” siger hun.

”Gennemsnitsalderen for kvinder, der får brystkræft, er over 50 år, men der er jo også kvinder i 20’erne, der udvikler sygdommen, så det er rigtig vigtigt at påpege, at overhyppigheden for hjertesygdom er meget lille. Efter 20 år er den lige under seks procent hos kvinder, der har fået behandling med epirubicin, sammenlignet med lige under to procent hos kvinder, der har fået anden type behandling.”

Overlevelsen forbedret med 34 procent

Behandling med Herceptin (trastuzumab) har været brugt i godt ti år i Danmark. Den gives til de 20 procent af kvinderne, der har HER-2-positiv brystkræft, som er en aggressiv kræftform med en dårlig prognose.

”Man bruger antistoffet trastuzumab som adjuverende behandling, og det har forbedret overlevelsen med omkring 34 procent,” siger Ann Banke, ”men man har vidst fra starten fra de første studier, at der kunne være problemer. Nogle kvinder fik under selve behandlingen nedsat pumpefunktion i venstre ventrikel, som blev opdaget ved hjertescanninger. Nogle fik også hjertesvigt.

Herceptin gives hver tredje uge i et år, i alt 17 behandlinger, og under det forløb går kvinderne regelmæssigt til hjertescanninger, så man hurtigt kan opdage eventuelle bivirkninger. Sker det, holder man pause i behandlingen for at give hjertet en chance for at komme sig. Herefter vil de fleste kunne tåle resten af behandlingen,” siger Ann Banke.

Mangler danske data

”Nye internationale undersøgelser indikerer, at når patienter med HER-2 positiv brystkræft behandles med trastuzumab, vil omkring 20 procent i gruppen af kvinder over 65, hvoraf mange vil have hjertemæssige risikofaktorer, udvikle hjertesvigt. Hos yngre kvinder er risikoen væsentligt lavere, formentlig omkring fem procent,” siger Ann Banke, som oplyser, at der ikke foreligger data, der belyser forekomsten af hjertesvigt hos danske brystkræftpatienter.

”Men nu har man langtidsstudier på op til otte år fra de studier, der gjorde, at man begyndte at bruge Herceptin. Der er ikke fundet risiko for hjertesvigt ud over ca. to år, men patienterne i de studier er relativt unge kvinder, som ikke fejlede andet end brystkræft,” siger Ann Banke, ”når man breder behandlingen ud, er det også ældre patienter, som har nogle risikofaktorer for hjertesygdomme. Lignende studier er i gang hos os og andre steder.”

Mange små studier

”En anden type studier kigger på, hvad der sker, når Herceptin bruges til alle brystkræftpatienter, også ældre kvinder med andre sygdomme og hjertemæssige risikofaktorer, som forhøjet blodtryk, højt kolesterol og rygning. Disse studier indikerer imidlertid, at der kunne være en længerevarende risiko for udvikling af hjertesvigt,” siger Ann Banke, ”derfor er vi i gang med at undersøge, om kvinderne stadig er i risiko på den lange bane, når de har afsluttet behandlingen med Herceptin, men vi har endnu ikke forskningsresultater, der belyser, hvad der sker i årene efter.

Der mangler undersøgelser. Mange er begyndt at kigge på det inden for deres eget sygehus, men der er brug for, at der bliver lavet store, randomiserede undersøgelser. Det er svært at konkludere noget ud fra mange små studier,” siger hun.

Der er også projekter undervejs, hvor man prøver at identificere, hvilke kvinder der er i særlig risiko for at udvikle hjertebivirkninger, så man kan målrette indsatsen og sætte ind med forebyggelse.

Manglende retningslinier stort problem

”Det er et stort problem, at der ikke er retningslinjer. Der er først rigtigt kommet opmærksomhed på området inden for de sidste fem år. Vi har ikke den evidens, der skal til, for at finde ud af, hvordan vi forebygger og behandler hjertekomplikationerne bedst muligt,” siger Ann Banke.

”Der er ved at komme klinikker i hjerteambulatorierne, hvor man kigger specifikt på disse patienter, og hvor der er fokus på hjerte-bivirkninger til kræftbehandling. Det taler vi også om her på OUH,” siger Ann Banke, der fortæller, at der er et samarbejde i gang mellem onkologer og kardiologer, som diskuterer, hvilke studier det vil være hensígtsmæssigt at starte op sammen med de andre store sygehuse og måske også internationalt.

Det er også en problemstilling, de praktiserende læger skal være bevidste om:

”Risikoen for senere hjertesygdom er helt sikkert noget, de praktiserende læger kan have større opmærksomhed på. Sidder du med en kvinde på 60 år, der begynder at have åndenød eller samler væske i kroppen, og hun for ti år siden er behandlet for brystkræft, skal man tænke det ind, at hun kunne have eftervirkninger af kemoterapi,” siger Ann Banke.