Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Perjeta-kombination afvist til behandling af HER2+ brystkræft

Perjeta (pertuzumab) i kombination med Herceptin (trastuzumab) bliver ikke en mulig standardbehandling som adjuverende behandling af tidlig HER2+ brystkræft.

Det besluttede Medicinrådet på et møde i rådet i går.

Begrundelsen for Medicinrådets afvisning er, at rådet ikke finder, at der er et rimeligt forhold mellem den kliniske merværdi af Perjeta i kombination med Herceptin og de omkostninger, kombinationsbehandlingen forventes at have i forhold til Herceptin alene.

Medicinrådet vurderer, at Perjeta i kombination med Herceptin til adjuverende behandling af tidlig HER2+ brystkræft ikke giver en klinisk merværdi til patienter med lymfeknudemetastaser sammenlignet med Herceptin alene. Evidensens kvalitet vurderes at være lav.

Medicinrådet vurderer heller ikke, at Perjeta i kombination med Herceptin til adjuverende behandling af tidlig HER2+ brystkræft giver en klinisk merværdi til patienter med HR-negativ sygdom sammenlignet med Herceptin alene. Her vurderes evidensens kvalitet at være meget lav

Behandling med Perjeta i kombination med Herceptin er forbundet med høje meromkostninger sammenlignet med behandling med Herceptin alene. Meromkostningerne drives primært af prisen for Perjeta. Derfor finder Medicinrådet ikke, at der er et rimeligt forhold mellem den kliniske merværdi af Perjeta i kombination med Herceptin og de omkostninger, kombinationsbehandlingen forventes at have i forhold til Herceptin alene.

Medicinrådet vurderer ud fra et klinisk perspektiv, at Perjeta i kombination med Herceptin til adjuverende behandling af tidlig HER2+ brystkræft er ligestillet med Herceptin alene.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift