”Når denne behandling bliver godkendt som standardbehandling, vil vi frit kunne vælge mellem FOLFIRI og FOLFOX. Jeg siger med vilje når, ikke hvis, for det bliver med garanti godkendt, ellers er der noget galt i Danmark,” siger Per Pfeiffer.
Per Pfeiffer: Hvis denne behandling ikke bliver godkendt, er der noget galt i Danmark
ASCO: Patienter med BRAF V600E-muteret metastatisk kolorektalkræft opnår længere samlet overlevelse og længere tid uden sygdomsforværring med encorafenib, cetuximab og FOLFIRI-baseret kemoterapi. Det kommer til at betyde meget for en patientgruppe, som historisk har haft meget dårlig prognose, mener professor og overlæge Per Pfeiffer.
Resultaterne kommer fra fase III-studiet BREAKWATER (abstract #LBA3503), som blev præsenteret ved ASCO 2026.
Professor og overlæge Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospitals onkologiske afdeling ser frem til, at behandlingen bliver tilgængelig for danske patienter.
”Når denne behandling bliver godkendt som standardbehandling, vil vi frit kunne vælge mellem FOLFIRI og FOLFOX. Jeg siger med vilje når, ikke hvis, for det bliver med garanti godkendt, ellers er der noget galt i Danmark,” siger han.
”Det kommer til at betyde rigtig meget for en patientgruppe, som historisk har haft meget dårlig prognose,” tilføjer han.
Mere modne overlevelsesdata
BREAKWATER-studiets kohorte 3 inkluderede 147 patienter med tidligere ubehandlet BRAF V600E-muteret metastatisk kolorektalcancer. Patienterne blev randomiseret 1:1 til enten encorafenib og cetuximab kombineret med FOLFIRI (EC+FOLFIRI) eller kontrolbehandling med FOLFIRI med eller uden bevacizumab.
Median opfølgningstid for samlet overlevelse var 20,6 måneder i EC+FOLFIRI-armen og 20,7 måneder i kontrolarmen.
Det primære endepunkt var objektiv responsrate (ORR), mens progressionsfri overlevelse (PFS) var et vigtigt sekundært endepunkt. Samlet overlevelse (OS) og sikkerhed indgik også blandt de sekundære endepunkter.
Ved data cut-off den 6. januar 2026 var median progressionsfri overlevelse 15,2 måneder i EC+FOLFIRI-armen mod 8,3 måneder i kontrolarmen, svarende til en hazard ratio på 0,44 (95% CI 0,27-0,70; p=0,0002). Median samlet overlevelse var ikke nået i EC+FOLFIRI-armen mod 20,3 måneder i kontrolarmen, mens hazard ratio for samlet overlevelse var 0,56 (95% CI 0,34-0,94). Overlevelsesraten efter 18 måneder var 72,0 procent i EC+FOLFIRI-armen mod 54,5 procent i kontrolarmen.
Helt uhørte overlevelsesgevinster
Onkologisk Tidsskrift har tidligere beskrevet BREAKWATER-data med EC+mFOLFOX6, hvor behandlingen viste markant forbedret progressionsfri og samlet overlevelse hos patienter med BRAF V600E-muteret metastatisk kolorektalkræft.
Allerede ved de første BREAKWATER-resultater beskrev Per Pfeiffer effekten som usædvanlig i forhold til tidligere studier inden for metastatisk tarmkræft.
”I mange af de studier, der er lavet over de sidste 20 år, har man måske set en overlevelsesgevinst på omkring tre måneder. I BREAKWATER er det pludselig 15 måneder – eller en fordobling af overlevelsen – og det er helt uvant. Det ville være nemmere at være kræftlæge, hvis den slags resultater var hyppige,” sagde han dengang.
Den vurdering har ikke ændret sig siden da, understreger han. Ifølge Per Pfeiffer er det nye i den aktuelle analyse, at man nu ser tilsvarende resultater med FOLFIRI som kemoterapibackbone til behandlingen med encorafenib og cetuximab.
Der blev desuden ikke observeret nye sikkerhedssignaler, og seponering af kemoterapi på grund af bivirkninger var sammenlignelig mellem grupperne (14 procent i EC+FOLFIRI-armen mod 10 procent i kontrolarmen).
”Den korte version er, at der er akkurat samme effekt, om man bruger det ene eller det andet. Det er super, for så har vi flere behandlingsmuligheder,” siger Per Pfeiffer.
Samme effekt med to kemoregimer
Samtidig er overlevelsesdata nu langt mere modne – og det styrker billedet af en reel og vedvarende overlevelsesgevinst, lyder det fra Per Pfeiffer.
”De første kurver sagde ikke ret meget, men nu er der et halvt års længere opfølgning, og nu ser det ud til, at det også holder ved efter 18 måneder. Det er rigtig godt.”
Per Pfeiffer peger på, at netop fleksibiliteten kan få stor praktisk betydning i klinikken.
mFOLFOX6-regimet indeholder oxaliplatin, som kan give vedvarende nervepåvirkning, og nogle patienter har allerede fået stoffet tidligere i deres behandlingsforløb.
”Hvis patienterne tidligere har fået oxaliplatin, for eksempel som adjuverende behandling, kan de ikke nødvendigvis få det igen. Så står vi med et problem. Men det problem har vi ikke længere nu, for nu ser det ud til, at EC+FOLFIRI giver samme overlevelsesgevinst, som man tidligere har set med EC+mFOLFOX6. Det er jo fantastisk, for så kan vi selv vælge, om vi vil give det ene eller det andet,” siger Per Pfeiffer.
Kan ændre prognosen for BRAF-muteret sygdom
Udviklingen er med til at ændre prognosen for en patientgruppe, som historisk har været blandt de vanskeligste at behandle.
”Tidligere sagde man, at det værste, man kunne have, var BRAF-mutationen. Hvis sygdommen havde spredt sig, så havde man en forventet restlevetid på cirka ét år. Nu er det cirka 2,5 år. Det gør en kæmpestor forskel for patienterne,” siger Per Pfeiffer.
Han peger dog også på, at der fortsat er ubesvarede spørgsmål.
Blandt andet om patienter kan have gavn af at fortsætte den biologiske behandling og blot skifte kemoterapi ved progression.
”Det, jeg kunne være lidt i tvivl om, er: Hvad gør vi, når det vokser igen? Hvis man giver FOLFOX og EC, og det vokser efter 15 måneder, kunne man så forestille sig, at man skifter kemoform og fortsætter den biologiske behandling? Det kunne jo være rigtig interessant, hvis man kunne targetere det igen. Det er der garanteret nogen, der tester i fremtiden,” siger han.