Mødres brug af hormonprævention øger risikoen for leukæmi hos børn

Brug af hormonel prævention som p-piller og hormonspiral op til eller under graviditet er forbundet med en øget risiko for leukæmi hos børn. Sådan lyder konklusionen i et nyt skandinavisk studie, som viser, at den øgede risiko især gælder for ikke-lymfoid leukæmi.

I studiet, som er publiceret i European Journal of Cancer, har forskerne ved hjælp af registerdata fra Danmark, Norge og Sverige identificeret knap 3,2 millioner børn (født i perioden 1996-2018) og fulgt dem fra fødslen til leukæmidiagnose, censurering (død, emigration, anden kræftsygdom, 20-årsfødselsdag) eller studieafslutning. Forskerne estimerede hazard ratios (HR'er) og 95 procent konfidensintervaller (CI'er) for børneleukæmi (enhver, lymfoid og ikke-lymfoid) forbundet med moderens nylige brug (≤ 3 måneder før eller under graviditeten) eller tidligere brug af hormonel prævention generelt og efter type, sammenlignet med ingen brug.

I løbet af 29.455.528 personår udviklede 1.701 børn leukæmi. Nylig brug af hormonprævention var forbundet med en øget leukæmirisiko hos børn (HR 1,22, 95 procent CI 1,04-1,44; incidensrate per 1.000.000 personår [IR] 65) sammenlignet med ingen brug (IR 53). Forbindelsen var stærkest for ikke-lymfoid leukæmi (HR 1,69, 95 procent CI 1,20-2,37) og var hovedsagelig drevet af de orale kombinerede produkter (p-piller), både for enhver leukæmi (HR 1,29, 95 procent CI 1,05-1,59) og ikke-lymfoid leukæmi (HR 1,75, 95 procent CI 1,17-2,62). Derudover var ikke-lymfoid leukæmi forbundet med nylig brug af ikke-orale produkter, som kun indeholder progestin, f.eks. hormonspiral og p-stav (HR 2,10, 95 % CI 1,28-3,44). 

Studiets fund er vigtige for at forstå, hvorfor børn får kræft, påpeger førsteforfatter Caroline Hallas Hemmingsen, som er postdoc ved Danish Cancer Institute.

”Kræft er en af de hyppigste dødsårsager blandt børn, men i modsætning til kræft hos voksne, hvor man har omfattende viden om miljømæssige påvirkninger, ved vi fortsat meget lidt om miljøets betydning for udviklingen af kræft hos børn, og det gør denne undersøgelse os klogere på. Samtidig kan studiet give indsigt i, hvordan prænatale faktorer påvirker børns helbred, hvilket kan bane vejen for mere målrettede forebyggelsesstrategier,” siger Caroline Hallas Hemmingsen.

Kan få betydning for rådgivning af gravide

Resultaterne kan potentielt få konsekvenser for rådgivning om medicinbrug i forbindelse med graviditet og sikre bedre beskyttelse af kommende generationer mod kræft. Det er dog vigtigt at sætte den nye viden i perspektiv, understreger Caroline Hallas Hemmingsen. 

”På den ene side skal den lille absolutte risiko opvejes mod fordelene ved hormonel prævention, som er en effektiv metode til at forebygge uønskede graviditeter, og som kan have andre sundhedsmæssige fordele. På den anden side er leukæmi en alvorlig sygdom, og derfor er selv en lille øget risiko relevant for den rådgivning, kvinder får, især i forbindelse med graviditet,” siger hun.

Forskergruppen bag studiet forsker løbende i hormoner og udvikling af kræft blandt børn og voksne, både i forbindelse med hormonel prævention og fertilitetsbehandling. Derudover undersøger de også, om andre typer af medicin anvendt i forbindelse med graviditet påvirker risikoen for børnekræft.

”Brug af medicin under graviditet er almindeligt og nødvendigt for at sikre moderens sundhed. Cirka 80 procent af gravide kvinder bruger medicin i løbet af graviditeten, men viden om de potentielle langsigtede risici for fostret – især kræftrisiko – er begrænset. Ny viden er afgørende for at hjælpe gravide kvinder og sundhedsprofessionelle med at balancere behovet for behandling med hensynet til barnets sikkerhed,” siger Caroline Hallas Hemmingsen.