Wrap-up fra ASH 2025: Her er de studier, der vil få indflydelse på dansk klinisk praksis

Igen i år kastede det amerikanske hæmatologi-årsmøde ASH flotte videnskabelige resultater af sig – og flere med praksisændrende karakter. Årsmødet pegede i retning af en fremtid, hvor targeterede lægemidler og T-celleengagerende immunterapier i stadig større omfang vil erstatte den intensive kemoterapi som førstevalg ved en række hæmatologiske diagnoser.

Rekordmange abstracts blev indsendt, og mere end 8.200 af disse blev accepteret og figurerede som en del af det videnskabelige program ved de amerikanske hæmatologers årsmøde ASH 2025. Mødet fandt sted i Orlando i Florida, og flere danske hæmatologer fra hele landet havde krydset Atlanten for at være til stede, da den nyeste forskning blev præsenteret for de mere end 30.000 tilmeldte. 

Det videnskabelige program favnede hele det hæmatologiske forskningsfelt: Fra den klassiske til den maligne hæmatologi, og fra grundforskning og tidlige first-in-human-studier med ganske få deltagere til omfattende fase III-studier med praksisændrende potentiale. Hæmatologisk Tidsskrift har i en række nyhedsbreve forsøgt at koge dette overflødighedshorn af ny viden ned til en bouillonterning med smag af de vigtigste nye fund.

Nedenfor er bouillonterningen yderligere kondenseret til en liste over de studier, som formentlig kommer til at få størst indflydelse på dansk klinisk praksis den kommende tid. De resterende artikler fra ASH-dækningen kan læses på Hæmatologisk Tidsskrifts site. Ydermere afholder Hæmatologisk Tidsskrift sammen med SKA et post-ASH møde i starten af det nye år, hvor syv oplægsholdere stiller skarpt på de vigtigste videnskabelig fremskridt inden for hver deres område. Mødet finder sted d. 13. januar fra kl. 16.00 til kl. 19.30, og afrundes med en middag. Tilmeldingen sker via linket her.

Vigtige studier set med danske briller:

1.

De første tidlige data fra fase III-studiet CLL17 viste, at targeterede tidsbegrænsede kombinationsregimer er non-inferiøre til tidsubegrænset Imbruvica (ibrutinib) ved nydiagnosticeret kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – også ved højrisiko sygdom. Studiet er det første prospektive fase III-studie, som har sammenlignet de to tilgange, og resultaterne havde derfor været ventet med stor spænding i Danmark såvel som i store dele af resten af verden.

Christian Bjørn Poulsen, ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital, var én af dem, der havde afventet resultaterne med spænding. Han udtalte blandt andet følgende:

”Indtil nu har vi ikke haft evidens for, om det var bedst at give tidsubegrænset eller tidsbegrænset behandling ved CLL i første linje. Den har vi fået nu – og alt peger imod, at vi ikke behøver at give en BTK-hæmmer livslangt. Resultaterne vil formentlig ændre de internationale guidelines.” 

I Danmark tidsbegrænset behandling med Venclyxto (venetoclax) plus en BTK-hæmmer siden juni sidste år været anbefalet som førstevalg til nydiagnosticerede patienter med CLL. Resultaterne fra CLL17 understøtter således dansk klinisk praksis.

Læs mere om CLL17 her.

2.

Initiale resultater fra fase III-studiet MajesTEC-3 viste, at det bispecifikke antistof Tecvayli (teclistamab) plus Darzalex (daratumumab) forbedrede den progressionsfri overlevelse (PFS) signifikant med en hazard ratio (HR) på 0,17 sammenlignet med standardbehandling hos patienter med relaps eller refraktær myelomatose, der har fået 1-3 tidligere behandlingslinjer. MajesTEC-3 er det første fase III-studie, der har rapporteret data på behandling med et bispecifikt antistof i myelomatose. Flere danske afdelinger har inkluderet patienter i studiet, og data var ventet med stor spænding.

Sygehus Lillebælt i Vejle er ét af de danske sites, som har inkluderet patienter i MajesTeEC-3. Læge og daglig leder ved den sygehusets hæmatologiske forskningsenhed, Sarah Leeth Farmer, sagde blandt andet følgende om resultaterne:

”Vi har haft en klar fornemmelse af, at kombinationen af teclistamab og daratumumab var rigtig effektiv – og det får vi nu i den grad bekræftet. 83 procent af patienterne var fortsat i live og progressionsfrie efter knap tre år, og må forventes at være på behandlingen i mange flere år fremover. Det er virkelig flotte data. (…)Jeg er overbevist om, at Tec-Dara bliver ny standard. Og studiedata taget i betragtning kunne det meget vel blive allerede efter første tilbagefald. (…).”

Hvis teclistamab plus daratumumab bliver godkendt til lenalidomid-refraktære myelomatosepatienter efter første tilbagefald, vil behandlingen skulle konkurrere med en anden potent andenlinje-strategi, nemlig CAR-T-celleterapi. Hvordan disse to regimer kommer til at positionere sig over for hinanden er et spørgsmål, der fortsat er ubesvaret.

Læs mere om MajesTEC-3 her.

3.

De primære data fra fase III-studiet EPCORE FL-1 viste, at risikoen for progression eller død bliver reduceret med 79 procent, når patienter med relaps eller refraktært follikulært lymfom (FL) fik tillagt det bispecifikke antistof Tepkinly (epcoritamab) til standard andenlinjebehandlingen med rituximab og lenalidomid (R2). Den samlede responsrate (ORR) for patienter i epcoritamab-armen var 95 procent sammenlignet med 79 procent med R2 alene med CR-rater på henholdsvis 83 procent og 50 procent. Patienterne i studiet havde modtaget minimum én tidligere behandlingslinje forud for inklusion i studiet.

Thomas Stauffer Larsen, professor og overlæge  Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital overværede præsentationen af EPCORE FL-1, og han var imponeret. Han udtalte blandt andet følgende:

”Det er imponerende data med høje samlede - og komplette responsrater – højere end vi har set i tidligere relaps-studier inden for follikulært lymfom – og en mindst lige så imponerende PFS-rate. Det er overraskende flot – det må man sige. Det er en behandling, vi håber at få adgang til herhjemme.”

De foreløbige resultater for samlet overlevelse tegnede også lovende med en HR på 0,38 til fordel for tillæg af epcoritamab. Den markante effekt på responsraterne kom dog med en pris i form af flere bivirkninger – især infektioner – hvilket kan tale for at reservere behandlingen til FL-patienter med højrisikosygdom. 

EPCORE FL-1 er det andet fase III-studie, der inden for de seneste få år har demonstreret en overbevisende gevinst ved at tillægge moderne lægemidler til R2. Det andet studie, fase III-studiet InMIND, har afprøvet det  nøgne CD19-antistof tafasitamab i kombination R2, i en sammenlignelig population.

Læs mere om EPCORE FL-1 her.

4.

De første data fra fase II-studiet Paradigm viste, at yngre patienter med akut myeloid leukæmi (AML) oftere når frem til transplantation, når de får induktionsbehandling med Venclyxto (venetoclax) plus azacitidin (ven-aza) frem for intensiv kemoterapi (IC), som ellers har været standard i årtier. Den eventfri overlevelse (EFS) blev ligeledes forbedret signifikant. Data vil formentlig ændre første linje-strategien for en betydelig andel af yngre, kemo-fitte patienter med AML, lød vurderingen fra flere danske eksperter.

Anne Louise Tølbøll Sørensen, overlæge ved Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme, var én af de danske læger, som kommenterede på data fra Paradigm. Hun sagde blandt andet følgende:

”Studiet er endnu et vigtigt skridt på vejen imod at vise, at ven-aza er en effektiv og mindre toksisk behandling end intensiv kemoterapi – og som tilmed sikrer patienterne en bedre livskvalitet. Det er især relevant for den overvejende ældre gruppe af patienter, som vi i dag giver intensiv kemoterapi, men hvor vi erfaringsmæssigt ved, at de kan have svært ved at tåle behandlingen. Det er formentlig her hos de +60-årige, at ven-aza-strategien først vil slå igennem.”

De foreløbige data for samlet overlevelse (OS) efter en median opfølgning på 21,9 måneder viste, at OS ikke var statistisk signifikant bedre i ven-aza-armen end i IC-armen. Den manglende signifikans blev forklaret med, at der efter endt protokolbehandling havde været et stort crossover. 

Ven-aza har siden sommeren 2022 været anbefalet af Medicinrådet som standardbehandling i første linje til ældre AML, der ikke er kandidater til IC. 

Læs mere om Paradigm her.

5.

De første data fra fase III-studiet GIMEMA ALL2820 viste, at signifikant flere patienter med nydiagnosticeret Ph+ akut lymfatisk leukæmi (ALL) opnåede dybe responser og færre fik tilbagefald og døde, når de fik et nyt kemofrit induktionsregime frem for det nuværende standardregime med en TKI-hæmmer plus kemoterapi. Det nye kemofri regime består af stofferne Iclusig (ponatinib) og Blincyto (blinatumomab). GIMEMA ALL2820 er det første studie til dato, som i en head-to-head sammenligning har demonstreret en signifikant fordel ved en kemofri førstelinje-strategi over for en TKI-kemoterapeutisk tilgang.

Set fra et dansk perspektiv er studiedesignet optimalt, da kontrolarmen i studiet svarer til den standard, der anvendes i klinisk praksis herhjemme. (imatinib plus kemoterapi red.).

Andreja Dimitrijevic, overlæge ved Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital, udtalte blandt andet følgende om studiets potentiale:

”Det er et meget vigtigt og flot gennemført studie med imponerende data, der på alle effektparametre falder ud til fordel for ponatinib plus blinatumomab. Jeg håber meget, at data på sigt vil betyde, at den nye kemofrie strategi bliver vores standard i første linje for patienter med Philadelphia kromosom-positiv ALL – det har den helt afgjort potentiale til.”

GIMEMA ALL2820 er designet med et todelt formål. Dels at sammenligne effekten af den kemofrie strategi med den nuværende standard induktionsbehandling, og dels at undersøge, om behandlingen med ponatinib plus blinatumomab kan reducere antallet af transplantationer – og dermed reservere transplantation til de rette patienter. De foreløbige data indikerer, at den kemofri strategi har medført en betydelig reduktion i antallet af transplantationer, men data er fortsat umodne. 

Læs mere om GIMEMA ALL2820 her.