Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Resultatet understøtter praksis i Danmark, hvor vi allerede bruger MGMT-methylering som både prædiktiv og prognostisk faktor," siger professor Hans Skovgaard.

Molekylærpatologiske undersøgelser bliver stadig vigtigere i behandlingen af hjernetumorer

ESMO: Patienter med hjernetumorer har begrænsede behandlingsmuligheder. De molekylærpatologiske forhold i tumorerne har imidlertid vist sig at være brugbare som diagnostiske og prognostiske værktøjer.

Flere studier på en proffered paper session om CNS på ESMO beskæftigede sig med området.

Et af de studier, som havde fokus på molekylærpatologisk analyse af hjernetumorer, var et italiensk multi-centerstudie (Abstrakt 361O), der undersøgte, hvorvidt methyleringsgraden af DNA-repair genet MGMT havde prognostisk og prædiktiv værdi i patienter med glioblastom. Methylering er én af flere mekanismer til regulering af gen-ekspression. Promotor methylering af MGMT ved glioblastom har tidligere vist sig at være forbundet med en bedre prognose, da patienter, hvis MGMT-gen er methyleret, har en øget følsomhed over for temozolomid.

MGMT fungerer prognostisk

Disse data blev bekræftet i det italienske studie, som havde inkluderet 681 patienter med glioblastom med en performancestatus på ≤2 og en medianalder på 60 år. Godt halvdelen var komplet resekterede. Data viste, at 19,7 procent af patienterne med en methyleringsgrad på <15 procent var i live to år efter inklusion, mens det galt for 53,7 procent af de patienter, der havde en methyleringsgrad på ≥ 15 procent.

"Resultatet understøtter praksis i Danmark, hvor vi allerede bruger MGMT-methylering som både prædiktiv og prognostisk faktor. Jo større grad af methylering, des bedre mening giver det at sætte ind med en aggressiv behandling. På Rigshospitalet har vi udviklet en algoritme, der meget nøjagtigt kan udregne patienternes prognose ud fra seks uafhængige faktorer. Algoritmen bruger vi til at planlægge behandlingsforløbet på en måde, som giver mest mening for den situation, patienterne er i," siger Hans Skovgaard, professor på afdeling for neuro-onkologi og strålebiologi ved Finsencenteret.

Algoritmen udregner prognosen ud fra alder, MGMT ved diagnostisk operation, om patienten har fået steroid i forbindelse med start af onkologisk behandling, om patienten er multifokal, patientens performancestatus, samt om patienten har fået fjernet tumor ved en operation.  

Mutationer i TERT spiller ingen rolle

I forlængelse af det italienske studie undersøgte et andet studie (Abstakt 360O), om såkaldte hotspot mutationer i det gen, der koder for telomerase-enzymet (TERT) også kan knyttes til øget kemosensitivitet i glioblastom-patienter. TERT findes i raske celler og i kræftceller, og enzymets funktion er at forlænge telomerer i DNA’et, hvorved nedbrydningen af de kromosomale ender forhindres. 

"Tesen har været, at kræftceller med TERT hotspot-mutationer ville være mindre modstandsdygtige over for behandling. Det viser sig imidlertid ikke at hænge sådan sammen. TERT-mutationerne kan ikke knyttes til en øget kemosensitivitet i patienter med glioblastom. Det er altså et negativt studie, men studiet er veludført, og det er fint at få afkræftet tesen," siger Hans Skovgaard.

Et Ph.D.-projekt på Rigshospitalet, der netop er sendt til publikation, har beskæftiget sig med samme emne, og det understøtter konklusion. TERT hotspot mutationer er ellers ikke en molekylær faktor, som har fået megen forskningsmæssig opmærksomhed.    

Entrectinib hæmmer vækst

Et tredje studie (Abstrakt 364O) på sessionen undersøgte effekten af TRK-inhibitoren Rozlytrek (entrectinib) hos patienter med NTRK-positive CNS-metastaser. CNS-metastaser er diagnosticeret i 10-30 procent af solide tumorer, og de er associeret med en dårlig prognose. NTRK-fusions-genet er et tumordriver-gen, som fremmer celledelingen. Entrectinib targeterer NTRK-fusions-genet, og hæmmer herved dannelse af det protein, der får kræftcellerne til at dele sig ukontrolleret.  

"Studiet viser, at entrectinib bremser cellevæksten hos mere end 60 procent af de inkluderede patienter. Og effekten kan registreres på tværs af histologi. Det er rigtig interessante data. Ikke mindst fordi, at resultatet understøtter en udvikling, som så småt allerede er i gang: At vi skal behandle på baggrund af mutationer – og ikke histologi," siger Hans Skovgaard.

Studiet inkluderede 16 patienter med fem forskellige tumortyper. En-to procent af patienter med glioblastom har NTRK-fusion.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.