Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”De senere år er vi blevet langt klogere og bedre til at bestemme patienternes prognose ved hjælp af blandt andet molekylærpatologiske analyser af tumor. Næste skridt er så at finde frem til, hvordan vi kan målrette behandlingen efter den enkelte patients genetiske profil," siger Hans Skovgaard.

Nyt nationalt forskningscenter skal løfte behandlingen af hjernekræft

For første gang nogensinde får Danmark nu et nationalt forskningscenter for hjernekræft. Centeret er blevet til med støtte fra Knæk Cancer, og skal sikre, at patienter med hjernekræft fremadrettet kan tilbydes en bedre og mere målrettet behandling.

Det overordnede formål med det nye center er at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for patienter med hjernekræft ved at samle ekspertisen et sted. Den nationale, translationelle og multidisciplinær indsats, der kommer til at involvere basale og kliniske forskere, skal skabe flere og bedre behandlingstilbud til patienter med hjernekræft fra hele Danmark. Til en start vil indsatsen være fokuseret på de 75 procent af patienterne, som har glioblastom.

Glioblastom er den mest aggressive form for hjernekræft, og i de seneste 15 år er det ikke lykkedes at forbedre den samlede overlevelse for patienterne, viser helt nye danske tal. Den mediane overlevelse er fortsat 15-20 måneder, og fem-årsoverlevelsen er under ti procent. Får patienter med glioblastom tilbagefald, findes der for nuværende ingen anerkendt andenlinjebehandling.

”Det er oplagt at starte med at forske i nye behandlingsmuligheder for patienter med glioblastom, da der for denne patientgruppe samlet set ikke har været nogen fremskridt de sidste mange år. Glioblastom er en svær nød, vi meget gerne vil knække! Og jeg har tiltro til, at vi med det nye, nationale set-up kan indhente ny viden og få svar på spørgsmål, vi dårlig nok har formuleret endnu. Det er en fantastisk mulighed, vi her har fået,” siger Hans Skovgaard, professor på afdeling for neuro-onkologi og strålebiologi ved Finsencenteret.

Hans Skovgaard har arbejdet med og forsket i hjernekræft de de sidste 30 år, og han kommer til at stå i spidsen for det sekretariat, som skal  understøtte og koordinere forskningsudvikling, datadeling samt sikre, at data bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter og kommunikeret ud til offentligheden.

Behandlingen skal gøres mere målrettet

Kodeordene for det nye center er multidisciplinært samarbejde og targeteret behandling. Strategien med at behandle alle patienter med glioblastom ens har, ifølge Hans Skovgaard, for længst spillet fallit. Behandlingen skal tænkes og administreres meget mere individuelt.

”De senere år er vi blevet langt klogere og bedre til at bestemme patienternes prognose ved hjælp af blandt andet molekylærpatologiske analyser af tumor. Næste skridt er så at finde frem til, hvordan vi kan målrette behandlingen efter den enkelte patients genetiske profil. Det er den store udfordring, forskningsprojekterne er alle – på den eller den anden måde –  sat i verden for at forsøge at løse det,” siger han.

For nuværende er der designet 20 projekter, som kan kategoriseres inden for fem forskellige områder. Det er projekter, der overordnet sigter imod at forbedre de kirurgiske indgreb med målrettede teknikker og bedre diagnostik, levere mere målrettet og skånsom stråleterapi og initiere kliniske forsøg med targeteret medicin. Desuden skal der etableres en national database indeholdende kliniske data og sekventerings-data, som kan anvendes til bl.a. at identificere faktorer for behandlingssvigt og senfølger.

Projekterne kommer til at anvende data fra patienter med glioblastom fra hele landet. Patienterne vil fortsat blive behandlet lokalt, men data bliver inkluderet i en fælles national protokol.  

Helgenomsekventering af alle patienter

Med oprettelsen af det nye center følger bl.a., at alle patienter med glioblastom fremadrettet vil blive tilbudt en helgenomsekventering. Dette er allerede i dag et tilbud til de patienter, som er tilknyttet Rigshospitalet, men det nye forskningscenter skal sikre, at samtlige danske patienter rutinemæssigt får kortlagt tumor-DNA. Sekventeringen skal bibringe ny viden om de mutationer i hjernetumorer, samt gøre det muligt at finde eller udvikle targeterede behandlinger målrettet den enkelte patients tumor.

”Samtlige patienter, som kommer til at indgå i den kliniske protokol, vil blive behandlet med standardterapi plus en targeteret behandling, som er udvalgt på baggrund af deres tumors unikke genetiske profil. Vi håber selvfølgelig, at vi vil se, at vi ved at målrette behandlingen til den enkelte patient, vil løfte overlevelsen i den samlede patientgruppe,” siger Hans Skovgaard.

Kombinationen af helgenomsekvenering og data om patienternes forløb vil udmønte sig i store datasæt, der kan anvendes til fremtidig forskning og måske danne grundlag for helt nye behandlingsstrategier.

Det er Ulrik Lassen, professor i klinisk onkologi og personlig medicin og ledende overlæge på kræftafdelingen ved Rigshospitalet, der skal lede forskningscenteret. Udover ham og Hans Skovgaard er det professor Joachim Weischenfeldt fra Biotech Research & Innovation Center (BRIC), professor Bjarne Winther Kristensen fra Rigshospitalets patologiafdeling, professor Morten Høyer fra Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus og formand for Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG) Rene Laursen, der kommer til at udgøre centerets direktion. Til at støtte arbejdet har centret desuden fået tilsagn fra højt anerkendte internationale forskere, der løbende vil råde og vurdere centrets fremdrift og kvalitet.

Det nye forskningscenter er støttet med 20 mio. kr. fra Knæk Cancer.

De fem forskningsområder

Den forskning, der kommer til at finde sted på det nye forskningscenter for målrettet behandling af hjerne-tumorer, placerer sig inden for fem forskellige områder:

  1. Tumorcellernes invasivitet og interaktion med tumor-mikromiljøet.
  2. Mekanismer for behandlingsresistens
  3. Opdagelse af nye behandlings-targets og afprøvning af targeterede lægemidler
  4. Klonal udvikling/tumorheterogenitet
  5. Lokal kontrol

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.