Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”De senere år er vi blevet langt klogere og bedre til at bestemme patienternes prognose ved hjælp af blandt andet molekylærpatologiske analyser af tumor. Næste skridt er så at finde frem til, hvordan vi kan målrette behandlingen efter den enkelte patients genetiske profil," siger Hans Skovgaard.

Nyt nationalt forskningscenter skal løfte behandlingen af hjernekræft

For første gang nogensinde får Danmark nu et nationalt forskningscenter for hjernekræft. Centeret er blevet til med støtte fra Knæk Cancer, og skal sikre, at patienter med hjernekræft fremadrettet kan tilbydes en bedre og mere målrettet behandling.

Det overordnede formål med det nye center er at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for patienter med hjernekræft ved at samle ekspertisen et sted. Den nationale, translationelle og multidisciplinær indsats, der kommer til at involvere basale og kliniske forskere, skal skabe flere og bedre behandlingstilbud til patienter med hjernekræft fra hele Danmark. Til en start vil indsatsen være fokuseret på de 75 procent af patienterne, som har glioblastom.

Glioblastom er den mest aggressive form for hjernekræft, og i de seneste 15 år er det ikke lykkedes at forbedre den samlede overlevelse for patienterne, viser helt nye danske tal. Den mediane overlevelse er fortsat 15-20 måneder, og fem-årsoverlevelsen er under ti procent. Får patienter med glioblastom tilbagefald, findes der for nuværende ingen anerkendt andenlinjebehandling.

”Det er oplagt at starte med at forske i nye behandlingsmuligheder for patienter med glioblastom, da der for denne patientgruppe samlet set ikke har været nogen fremskridt de sidste mange år. Glioblastom er en svær nød, vi meget gerne vil knække! Og jeg har tiltro til, at vi med det nye, nationale set-up kan indhente ny viden og få svar på spørgsmål, vi dårlig nok har formuleret endnu. Det er en fantastisk mulighed, vi her har fået,” siger Hans Skovgaard, professor på afdeling for neuro-onkologi og strålebiologi ved Finsencenteret.

Hans Skovgaard har arbejdet med og forsket i hjernekræft de de sidste 30 år, og han kommer til at stå i spidsen for det sekretariat, som skal  understøtte og koordinere forskningsudvikling, datadeling samt sikre, at data bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter og kommunikeret ud til offentligheden.

Behandlingen skal gøres mere målrettet

Kodeordene for det nye center er multidisciplinært samarbejde og targeteret behandling. Strategien med at behandle alle patienter med glioblastom ens har, ifølge Hans Skovgaard, for længst spillet fallit. Behandlingen skal tænkes og administreres meget mere individuelt.

”De senere år er vi blevet langt klogere og bedre til at bestemme patienternes prognose ved hjælp af blandt andet molekylærpatologiske analyser af tumor. Næste skridt er så at finde frem til, hvordan vi kan målrette behandlingen efter den enkelte patients genetiske profil. Det er den store udfordring, forskningsprojekterne er alle – på den eller den anden måde –  sat i verden for at forsøge at løse det,” siger han.

For nuværende er der designet 20 projekter, som kan kategoriseres inden for fem forskellige områder. Det er projekter, der overordnet sigter imod at forbedre de kirurgiske indgreb med målrettede teknikker og bedre diagnostik, levere mere målrettet og skånsom stråleterapi og initiere kliniske forsøg med targeteret medicin. Desuden skal der etableres en national database indeholdende kliniske data og sekventerings-data, som kan anvendes til bl.a. at identificere faktorer for behandlingssvigt og senfølger.

Projekterne kommer til at anvende data fra patienter med glioblastom fra hele landet. Patienterne vil fortsat blive behandlet lokalt, men data bliver inkluderet i en fælles national protokol.  

Helgenomsekventering af alle patienter

Med oprettelsen af det nye center følger bl.a., at alle patienter med glioblastom fremadrettet vil blive tilbudt en helgenomsekventering. Dette er allerede i dag et tilbud til de patienter, som er tilknyttet Rigshospitalet, men det nye forskningscenter skal sikre, at samtlige danske patienter rutinemæssigt får kortlagt tumor-DNA. Sekventeringen skal bibringe ny viden om de mutationer i hjernetumorer, samt gøre det muligt at finde eller udvikle targeterede behandlinger målrettet den enkelte patients tumor.

”Samtlige patienter, som kommer til at indgå i den kliniske protokol, vil blive behandlet med standardterapi plus en targeteret behandling, som er udvalgt på baggrund af deres tumors unikke genetiske profil. Vi håber selvfølgelig, at vi vil se, at vi ved at målrette behandlingen til den enkelte patient, vil løfte overlevelsen i den samlede patientgruppe,” siger Hans Skovgaard.

Kombinationen af helgenomsekvenering og data om patienternes forløb vil udmønte sig i store datasæt, der kan anvendes til fremtidig forskning og måske danne grundlag for helt nye behandlingsstrategier.

Det er Ulrik Lassen, professor i klinisk onkologi og personlig medicin og ledende overlæge på kræftafdelingen ved Rigshospitalet, der skal lede forskningscenteret. Udover ham og Hans Skovgaard er det professor Joachim Weischenfeldt fra Biotech Research & Innovation Center (BRIC), professor Bjarne Winther Kristensen fra Rigshospitalets patologiafdeling, professor Morten Høyer fra Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus og formand for Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG) Rene Laursen, der kommer til at udgøre centerets direktion. Til at støtte arbejdet har centret desuden fået tilsagn fra højt anerkendte internationale forskere, der løbende vil råde og vurdere centrets fremdrift og kvalitet.

Det nye forskningscenter er støttet med 20 mio. kr. fra Knæk Cancer.

De fem forskningsområder

Den forskning, der kommer til at finde sted på det nye forskningscenter for målrettet behandling af hjerne-tumorer, placerer sig inden for fem forskellige områder:

  1. Tumorcellernes invasivitet og interaktion med tumor-mikromiljøet.
  2. Mekanismer for behandlingsresistens
  3. Opdagelse af nye behandlings-targets og afprøvning af targeterede lægemidler
  4. Klonal udvikling/tumorheterogenitet
  5. Lokal kontrol

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.