Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lovende resultater for Zikavirus mod glioblastom

Ny forskning viser, at Zikavirus måske kan bekæmpe glioblastom. Forskere har tidligere forsøgt at bruge virus som behandling mod kræft, men det er første gang, man har undersøgt, om Zikavirus har en effekt på glioblastom, som er en aggressiv form for hjernekræft.

En af udfordringerne i behandlingen af gliobastom er, at sygdommen ofte vender tilbage. Det betyder, at selv om kemoterapi og operationer ofte kan fjerne de synlige kræfttumorer, kan der være enkelte, mikroskopiske små kræftstamceller tilbage, som kan være årsag til ny vækst af kræften.  

I de nyligt offentliggjorte forsøg i The Journal of Experimental Medicine har de amerikanske forskere vist, at kræftstamcellerne kan rammes med behandling med Zikavirus.

Forskerne har testet Zikavirusset på glioblastomstamceller fra patienter og på mus, som havde glioblastomer. Resultaterne viser, at Zikavirusset med høj præcision inficerede kræftstamcellerne og slog dem ihjel, mens det kun i ringe grad påvirkede de normale celler og de færdigudviklede kræftceller. Zikavirusset forlængede desuden musenes levetid. 

Forskerne kender endnu ikke hele årsagen til Zikavirussets effekt på glioblastomstamcellerne, men de mener, det kan hænge sammen med, at kræftstamcellerne reagerer anderledes end andre celler, på den betændelsestilstand, som virusinfektionen udløser. 

Forskernes mål er at afprøve behandlingen i kliniske forsøg med patienter, men inden de kommer så langt, skal der flere forsøg til i laboratoriet. Forskerne arbejder i øjeblikket på at modificere gener i Zikavirusset, så det angriber glioblastomstamcellerne endnu mere specifikt. En anden del af arbejdet går ud på at undersøge, hvordan behandlingen med Zikavirus kan kombineres med forskellige former for medicin, eksempelvis kemoterapi, for på den måde gøre behandlingen mere effektiv.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.