Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Ambitiøst forskingssamarbejde vil løfte behandlingen af børn med hjernetumorer

Det går generelt rigtig godt med behandlingen af kræft hos børn, men for børn med hjernetumorer har helbredelsesraterne kun ændret sig ganske lidt over de seneste 20 år. Det vil et nyt børnehjernetumor-konsortium lave om på, fortæller projektets leder professor Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalet.

”Der er ikke noget område inden for børnekræft, hvor vi ikke forsker, men der har ikke været en fælles aktivitet. Vi vil gerne have, at Danmark bliver en spydspids for bedre forståelse og bedre behandling af børn med hjernetumorer. Den eneste måde, vi kan løfte denne store opgave på, er ved at have en national strategi og skabe en stærk forskergruppe, som i fællesskab kan håndtere denne meget komplekse patientgruppe,” siger Kjeld Schmiegelow.

Det nationale børnehjernetumor-konsortium har fået navnet 5C (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) og er et samarbejde mellem forskere fra børnekræftafdelingerne på Skejby Universitetshospital og Rigshospitalet, der er ansvarlige for behandlingen af alle børn med hjernetumorer i Danmark. Projektet er støttet med 12 mio. kr. af Børnecancerfonden, og de første 5C-studier starter i løbet af sommeren.

Forskergruppen består af grundforskere, biologer, farmakologer, klinikere, billeddiagnostikere, neurokirurger og stråleterapeuter samt eksperter i neuropsykologi, genetik, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi. Konsortiet vil betyde, at Danmark i større grad kan indgå i stærke internationale netværk, ligesom man har gjort inden for f.eks. for børneleukæmi, hvor Danmark har spillet en ledende rolle for udviklingen af den nuværende behandlingen.

I dag er det sådan, at alle børn, der får stillet en leukæmidiagnose, indgår i mindst et forskningsprojekt, og mange deltager i adskillige. Målet er, at også alle børn med hjernetumorer skal indgå i mange forskningsprojekter, så man kan lære mest muligt af hvert enkelt patientforløb.

”Det er altid en tragedie, når en familie mister et barn på grund af en hjernesvulst. Tragedien bliver endnu større, hvis vi ikke lærer noget. Vi har en forpligtelse til at sikre, at vi lærer af hvert eneste forløb for de her børn – både når det godt, og når det går skidt,” siger Kjeld Schmiegelow.

Fokus på senfølger

Helbredelsesraterne for børn med hjernetumorer veksler meget efter undertypen af kræft. Hos de børn, hvis tumorer sidder i lillehjernen, og hvor tumoren kan fjernes kirurgisk, bliver over 90 procent helbredt. Sidder tumoren derimod i hjernestammen, overlever praktisk talt ingen. Det nye børnehjernetumor-konsortium vil både have fokus på dem, hvor det går godt, og dem, hvor det går dårligt.

”For de børn, som har den dårligste prognose, er der et stort behov for grundforskning i store internationale netværk. For de børn, som har den bedste prognose, handler det om at finde ud af, hvordan vi kan reducere risikoen for bivirkninger. Her på Rigshospitalet leder vi i øjeblikket et stort internationalt projekt for at kortlægge senfølger efter operation i lillehjernen, og vi håber vi i løbet af nogle år kan give retningslinjer for, hvad der er den bedste kirurgiske tilgang for disse patienter,” siger Kjeld Schmiegelow.

Et vigtigt indsatsområde for 5C-projektet er senfølger. På grund af hjernens følsomhed er børn med hjernetumorer den patientgruppe, som er tungest belastet af senfølger til behandlingen. Det kan både være kognitive forstyrrelser, motoriske forstyrrelser, sprogforstyrrelser og hormonelle forstyrrelser.

”Vi vil for samtlige børn med hjernetumorer i Danmark systematisk kortlægge, hvilke problemer de får efter behandlingen. Både ved at se på det bagudrettet og prospektivt, herunder de børn, som bliver behandlet med den nye protonterapi (strålebehandling med protoner og lette ioner, red.),” siger Kjeld Schmiegelow.

Store og unikke udfordringer

Selvom kræft er relativt sjældent hos børn, udgør kræft alligevel den hyppigste medicinske dødsårsag hos børn over et år. 20 procent af alle børn i Danmark, der dør efter etårsalderen, dør således af kræft. Og en af de hyppigste dødsårsager er hjernetumorer.

Der er tre helt centrale udfordringer ved hjernetumorer hos børn: Forsinkelse i diagnostik, mangelfuld klassificering af tumorerne og behov for bedre behandling.

1. Forsinkelse i diagnostik

En stor del af patientgruppen udgøres af små børn med ukarakteristiske symptomer. Det kan være, at de ikke udvikler sig helt, som de skal, eller er præget af træthed, hovedpine eller opkastninger. Dette er symptomer, der kendetegner rigtig mange børn, som fejler mindre alvorlige, og eventuelt forbigående, sygdomme. Derfor kan det være svært at sætte en finger på, hvad der er galt.

”Vi ved, at der ofte er mange måneders forsinkelse før det enkelte barn med hjernetumor får stillet diagnosen. I den tid udvikler sygdommen sig og kan give blivende hjerneskader. Så når børnene endelig kommer ind på hospitalet, fordi de har fået kramper, dårligt syn eller lammelse, kan vi måske godt gøre dem raske for deres kræftsygdom, men det er ikke sikkert, at den hjerneskade, der er sket, før diagnosen blev stillet, kan rette sig efterfølgende,” siger Kjeld Schmiegelow og tilføjer:

”Den forsinkede diagnostik kan også betyde, at sygdommen er meget mere udbredt, når patienten kommer ind, og derfor sværere at helbrede. Det er en problemstilling, vi skal have gjort noget ved.”

Han giver som eksempel på et initiativ det engelske projekt HEADSMART, hvor det ved hjælp af en letforståelig oversigt over, hvilke advarselssymptomer der er ved hjernetumorer, og hvad forældre, praktiserende læger og speciallæger i særlig grad skal være opmærksom på, er lykkedes at reducere ventetiden frem til diagnosetidspunktet markant.

”Ved at øge opmærksomheden på advarselssymptomer både hos forældre og hos de læger der ser disse børn, kan vi sikre, at de her børn i mindre grad ’drukner’ blandt alle mulige andre børn, som har symptomer af godartede årsager,” siger Kjeld Schmiegelow.

2. Mangelfuld klassificering af tumorer

Hjernetumorer hos børn har tidligere været dårligt klassificeret. Patologerne har kunnet beskrive, at en hjernetumor havde en bestemt karakter, men den molekylære beskrivelse af den biologi, der lå til grund for den enkelte tumortype, har været mindre veletableret for hjernetumorer. De senere år er hjernetumorer hos børn blevet bedre biologisk kortlagt, hvilket har givet en bedre forståelse af, hvorfor nogle behandlinger er effektive for den enkelte subtype, og andre ikke er. Dette kommer til at spille en central rolle fremover, også i børnehjernetumor-konsortiets arbejde, hvor man vil arbejde på, at detaljeret molekylær tumorklassifikation sker for alle børn med hjernetumorer i Danmark, fortæller Kjeld Schmiegelow.

3. Udfordringer i behandlingen

Børn med hjernetumorer er ifølge Kjeld Schmiegelow den sværeste patientgruppe at behandle overhovedet, fordi der er nogle store og unikke udfordringer ved både kirurgi, stråling og kemoterapi.

Kirurgi kan være svær at gennemføre, fordi hjernen er så kritisk et organ.

”Har du en tumor, som sidder i en knogle i benet eller i en nyre, kan man skære et stykke af knoglen ud eller fjerne den syge nyre. Når vi fjerner disse tumorer, fjerner vi også en del af det omgivende normale væv, så vi er sikre på, at alle syge celler er fjernet. Det gør man ikke ved hjernetumorer, idet normalt hjernevæv skal bevares,” siger Kjeld Schmiegelow.

Med hensyn til strålebehandling skal børn med aggressive hjernetumorer have helhjernebestråling, fordi man ved, at der kan sidde kræftceller andre steder. Det betyder imidlertid, at også det normale hjernevæv beskadiges.

Endelig er der kemoterapi. Fordi hjernen er et ekstremt beskyttet organ, der er pakket ind i hinder, der sikrer kontrolleret og meget selektiv transport af stoffer, kan mange cellegifte have svært ved at trænge over i centralnervesystemet.

”Nogle gange har tumoren ødelagt hjernebarriereren, så kræftcellerne alligevel bliver behandlet, men det er en generel problemstilling, som vi ikke i samme grad står med, når vi behandler f.eks. leukæmier eller svulster i andre indre organer,” siger Kjeld Schmiegelow.

En af planerne for det nye hjernetumor-konsortium er for hvert barn og hver tumortype at udvikle musemodeller, så man for den enkelte kræfttype kan undersøge, hvilke cellegifte eller kombinationer af cellegifte og strålebehandling, der giver den bedste behandlingseffekt.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift