Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Stort review sår tvivl om diagnostisk præcision ved hovedhalskræft

Patologer mangler en fælles definition for, hvornår kræftceller vokser ud over lymfeknuden ved pladecellulær hovedhalskræft, såkaldt ekstrakapsulær vækst. Det viser et nyt dansk systematisk review.

Reviewet, der er udgivet i tidsskriftet Head and Neck Pathology, inkluderede 934 studier, og ved gennemgangen af disse identificeredes 44 forskellige definitioner af ekstrakapsulær spredning i lymfeknudemetastaser ved pladecellulær hoved-halskræft. En upræcis diagnose kan betyde, at nogle patienter får behandling, de ikke har behøvet, eller at de ikke får tilstrækkelig behandling, siger førsteforfatter til reviewet, Chadi Abdel-Halim. 

”Studiets resultat stiller spørgsmålstegn ved ’troværdigheden’ af diagnosen, som stilles af patologerne. En diagnose med ekstranodal vækst i lymfeknudemetastaser har stor indvirkning på patienternes livskvalitet, da det oftest betyder yderligere kemo- og strålebehandling for patienter, som reelt var kirurgisk kurativt behandlet,” siger Chadi Abdel-Halim, ph.d.-studerende og kirurg ved Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital. 

Data overrasker meget


Diagnosen ekstrakapsulær vækst er en god prognostisk faktor ved pladecellulær hoved-halskræft, og kan have afgørende betydning for stadieinddeling af sygdommen og valg af behandling. Hvis en patient ikke har ekstrakapsulær vækst, kan patienten i visse tilfælde nøjes med et kurativt kirurgisk indgreb, mens forekomsten af ekstrakapsulær vækst betyder, at patienten skal tilbydes kemo- og stråleterapi.

”Vi blev overraskede over, hvor stor tvivl der egentlig er hos patologerne, når de stiller diagnosen. Vi klinikere er nok vant til at tænke, at patologerne har en facitliste, når det kommer til at diagnosticere kræft. Men vores review peger i en anden retning,” siger Chadi Abdel-Halim og fortsætter: 

”Man kan også stille spørgsmålstegn ved alle de studier, der laves om ekstrakapsulær vækst, hvor man ikke præcist har defineret, ud fra hvilke kriterier diagnosen er stillet af patologerne.”

Patologer er enige i mangel på definition
Med kun én patolog og en overvægt af kirurgere blandt forfatterne til det nye review har forfatterne valgt at forhøre sig blandt patologer om, hvorvidt de kunne genkende billedet af en manglende fællesdefinition af ekstrakapsulær vækst ved pladecellulær hoved-halskræft, samt hvordan de forholdt sig til studiets konklusion. 

”De patologer, vi har snakket med, er enige i, at der mangler en standardiseret definition af extranodal vækst i metastaser, da der kan være mange tvivlstilfælde. De siger også, at man i patologien accepterer tanken om, at der ligger meget subjektiv vurdering, når de mikroskoperer,” siger Chadi Abdel-Halim. 

Nyt studie skal komme tættere på en fællesdefinition
Der findes i øjeblikket ikke en fællesdefinition i litteraturen, patologerne kan læne sig op ad, og der er ikke noget studie, der har afprøvet forskellige definitioner og undersøgt heraf udfaldet for patienterne. Derfor er Chadi Abdel-Halim og hans kollegaer nu gået i gang med at afprøve en detaljeret definition, der skal imødekomme tvivlstilfælde.

”Vi har tænkt over, hvordan vi kan hjælpe patologerne bedst, og det er ved at give dem en beskrivende definition med mange detaljer, hvor patologerne er mindre i tvivl. Der bliver inddraget nogle af de her tvivlseksempler,” siger Chadi Abdel-Halim og fortsætter:

”Aarhus, København og Odense indgår i vores inter-observationsstudie, hvor vi kigger på enigheden blandt patologer i Danmark. Vi er gået i gang med første runde, hvor patologerne skulle diagnosticere ud fra egen definition, erfaring og intuition. Og vi starter snart anden runde, hvor patologerne skal følge vores anbefalinger for en definition for at undersøge, om det øger enigheden, når der stilles diagnose,” siger Chadi Abdel-Halim.

Uvist om der mangler definitioner ved andre kræftformer

Hvis der fastlægges en fællesdefinition for ekstrakapsulær vækst ved pladecellulær hoved-halskræft, er det ikke sikkert, at definitionen vil kunne genbruges ved andre kræftformer, vurderer Chadi Abdel-Halim.

”Ud fra den litteratur vi har gennemgået, ser det ud til, at der er stor variation i, hvordan ekstrakapsulær vækst opfører sig, ser ud fra kræftform til kræftform – og dermed hvordan det bedst beskrives. For eksempel ser HPV-induceret kræft i svælget ud til at opføre sig anderledes end andre pladecellulære hoved-halskræftformer. Derfor kræver det nok selvstændige, beskrivende definitioner for de enkelte kræftformer,” siger Chadi Abdel-Halim. 

Forskerne har ikke undersøgt, om problemet med manglende fællesdefinition er generel og også gælder ved andre kræftformer.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.