Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Spytkirtelkræft lever et liv i skyggen

Spytkirtelkræft er en sjælden og forskelligartet kræftsygdom, hvor udviklingen af medicin ser ud til at stå stille. Lige nu bruges kirurgi og stråleterapi næsten udelukkende som behandling, og hvis det ikke slår til, er de behandlende læger langt henad vejen på bar bund.

Spytkirtelkræft er en sjælden kræftform med gennemsnitligt 65 nye tilfælde om året i Danmark. De fleste modtager kirurgi eventuelt med efterfølgende strålebehandling. Behandlingen er som udgangspunkt kurativ, men nogle få patienter er ikke egnet til operation eller har fremskreden kræft, og en del oplever tilbagefald over årene og ikke alle kan opereres eller strålebehandles igen.

For denne gruppe patienter med uhelbredelig spytkirtelkræft, er der ikke meget hjælp at hente. 

Først og fremmest fordi de behandlende læger næsten ingen værktøjer har til rådighed, hvis kirurgi og strålebehandling ikke slår til.

Kemoterapi har så lave responsrater, at man på Aarhus Universitetshospital helt er stoppet med at bruge det. Strålebehandling har nogen, dog begrænset effekt, og gives efter operation og i nogle tilfælde palliativt for at bremse spredningen.

”De patienter, som ikke har mulighed for kurativ kirurgi eller strålebehandling, dør af som regel af sygdommen,” siger Jesper Grau Eriksen, professor klinisk eksperimentel onkologi ved Aarhus Universitet. 

Han er medforfatter på et dansk registerstudie, udgivet i tidsskriftet Head and Neck, og han arbejder til dagligt med stråleterapi af hoved-halskræft. 

Det danske registerstudie viser, at:

  • Den femårige generelle overlevelse (uanset årsag) er 68 procent. Efter 10 år er raten 52 procent, og efter 20 år er raten nede på 35 procent.
  • For sygdomsspecifik overlevelse er tallene henholdsvis 77 procent, 69 procent og 64 procent.
  • For tilbagefaldsfri overlevelse er tallene på 75 procent, 64 procent og 51 procent. 

Det er på linje med overlevelses-resultaterne set i lignende udenlandske studier, men dette er første gang, at man har opgjort overlevelsen over en så lang tidsperiode samtidig er det et nationalt og uselekteret patientgrundlag. 

Verdens største datasæt på spytkirtelkræft

Jesper Grau Eriksen roser førsteforfatter Marie Westergaard-Nielsen og sidsteforfatter Kristine Bjørndal, begge fra Odense Universitetshospital, for at have stået bag, hvad der er det største studie nogensinde lavet om spytkirtelkræft.

I studiet om spytkirtelkræft indgår data fra 1.601 danske mænd og kvinder – både voksne og børn - i perioden 1990 til 2015, og det er mere, end man har set tidligere.

”Der er udsving i overlevelsen fra år til år, men set over en længere periode, ser det stationært ud. Vi kan dog ikke sige med dette studie, om der er undergrupper af spytkirtelkræft som faktisk har set en udvikling og forbedring i overlevelse, efter at kræftpakken blev indført i 2008. Det kunne godt være tilfældet,” siger Marie Westergaard-Nielsen, afdelingslæge på hoved-hals-klinikken ved Odense Universitetshospital, hvor hun arbejder som kirurg. Hun har sammen med Kristine Bjørndal udgivet flere registerstudier på spytkirtelkræft, hvor det nyeste er i samarbejde med Øre-, næse-, halsafdelingen på Rigshospitalet og omhandler børn og unge med spytkirtelkræft. Det viste høj, men også stationær overlevelse siden 1990. 

Mange undertyper udfordrer udvikling af medicin

Udover at spytkirtelkræft forekommer sjældent har sygdommen 22 forskellige undertyper, der biologisk er ret forskellige og reagerer forskelligt på en given medicinsk behandling. Blandt andet derfor er det svært at lave gode kliniske forsøg og udvikle medicinsk behandling, fortæller Jesper Grau Eriksen.

”Selvom vi har ret godt styr på de patienter, vi har, så er det rigtig svært at lave gode kliniske studier på en så lille og heterogen gruppe, som spytkirtelkræftpatienter er. De største studier, der er blevet lavet, er kun fase 2-studier,” siger han. 

Der er grænsende til ingen kliniske forsøg, der afprøver ny medicin til patientgruppen, fortæller han, men landet over tilbyder hoved-hals-afdelinger patienter med spytkirtelkræft eksperimentel behandling rettet mod kendte onko-gener og kræft-drivere, hvis patienten ikke kan behandles på anden vis.

”Vi forsøger at finde sammenhænge mellem undertyperne ved at lave en genomisk profil på tumorer hos patienter med metastaser. Her finder vi til tider biologiske kendetegn, vi kender fra andre kræftformer, såsom et højt udtryk af HER2, men også androgen-receptorer, som man kender fra prostatakræft,” fortæller Jesper Grau Eriksen.

Hvis patienten er interesseret, søger behandlerne om tilladelse til at bruge en eksperimentel behandling, såsom Herceptin (trastuzumab) eller en anti-androgenbehandling. 

”Det er enkelte patientcases, som der er meget få af om året per afdeling, men vi oplever så småt at se nogle mønstre, men det er meget i det små. Vi er virkelig på dybt vand her,” siger Jesper Grau Eriksen. 

Detaljer om studiet

Undersøgelsespopulationen bestod af 769 mænd og 832 kvinder, medianalderen 62 år (interval 6-102).

Det hyppigste anatomiske sted var ørespytkirtlen (51,8 procent). Adenoid cystisk carcinom var den mest almindelige undertype (24,7 procent). 

Mere end halvdelen af ​​patienterne havde tumor med T-klassifikation 1 eller 2 (n = 1046, 65,3 procent), og 530 (33,1 procent) havde T3 / T4-tumorer. Der var enkelte, hvor T-klassifikation ikke kunne bestemmes. Det samme gælder for lymfeknude metastaser 

Størstedelen, 1296 patienter (80,9 procent), havde ingen lymfeknudemetastaser på halsen, og 289 (18,1 procent) havde regionale metastaser. 80 patienter (5,0 procent) havde på diagnosetidspunktet fjernmetastaser.

Den samlede incidens var 1,2 per 100.000 danskere per år med en stigning på 1,5 procent per år. Der var dog ingen stigning i forekomsten, når der blev aldersjusteret.

Blandt risikofaktorerne for død var alder, højmalign undertype, avanceret sygdomsstadie og lymfeknudemetastaser på halsen.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift