Keytruda i første linje har langvarig overlevelseseffekt ved hoved-halskræft

Skrevet af Signe Juul Kraft den 25. oktober 2022. Skrevet i Hovedhalskræft.

Keytruda (pembrolizumab) med eller uden kemoterapi i første linje har en langvarig positiv effekt på overlevelse ved tilbagevendende/metastatisk hoved- og halspladecellecarcinom i forhold til Erbitux (cetuximab) plus kemoterapi.

Det viser analyser af langtidsdata fra KEYNOTE-048-studiet, som desuden konkluderer, at patienterne responderede godt på behandling efter Keytruda-baseret behandling.

I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, blev patienterne randomiseret (1:1:1) til at modtage enten Keytruda, Keytruda plus kemoterapi eller Erbitux plus kemoterapi. Den gennemsnitlige opfølgning i post hoc-analysen af langsigtet effekt og progressionsfri overlevelse på 'næste-linjebehandling' (PFS2) var 45 måneder (882 patienter).

Resultaterne viste, at den samlede overlevelse blev forbedret med Keytruda uden kemoterapi hos patienter med PD-L1 CPS ≥ 20 (hazard ratio [HR] 0,61) og CPS ≥ 1 (HR 0,74), mens den var noninferior i den samlede population (HR 0,81). Den samlede overlevelse blev også forbedret med Keytruda plus kemoterapi hos patienter med PD-L1 CPS ≥ 20 (HR 0,62), CPS ≥ 1 (HR 0,64) og samlet set (HR 0,71).

Den objektive responsrate på andengangsbehandling med Keytruda var 27,3 procent (tre af 11).

PFS2 forbedredes med Keytruda monoterapi hos patienter med PD-L1 CPS ≥ 20 (HR 0,64) og patienter med CPS ≥ 1 (HR 0,79). For Keytruda plus kemoterapi gjaldt PFS2-forbedringen både patienter med PD-L1 CPS ≥ 20 (HR 0,64), CPS ≥ 1 (HR 0,66) og den samlede population (HR 0,73). PFS2 var ens efter Keytruda-monoterapi og længere efter Keytruda plus kemoterapi, når det gjaldt næste-linjebehandling med taxaner. Derimod var PFS2 kortere efter Keytruda-monoterapi ved efterfølgende behandling med nontaxaner, og sammenlignelig ved Keytruda plus kemoterapi.

Keytruda i første linje har langvarig overlevelseseffekt ved hoved-halskræft

Keytruda (pembrolizumab) med eller uden kemoterapi i første linje har en langvarig positiv effekt på overlevelse ved tilbagevendende/metastatisk hoved- og halspladecellecarcinom i forhold til Erbitux (cetuximab) plus kemoterapi.

Kultur

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.