Skip to main content

 

Nyt antistof ser lovende ud som tillæg mod hoved- og halskræft

En tilføjelse af det nye monoklonale antistof ficlatuzumab til standardbehandlingen af hoved- og halskræft viser flotte resultater hos patienter med pan-refraktær, tilbagevendende/metastatisk sygdom.

Det viser et nyt fase II-studie udgivet i Journal of Clinical Oncology. 

I studiet blev 58 deltagere randomiseret til at modtage enten det monoklonale antistof ficlatuzumab alene eller i kombination med standardbehandling med cetuximab. 

Patienter behandlet med begge lægemidler havde en samlet responsrate på 19 procent, hvor 6 ud af 32 patienter havde mindst 30 procent tumorsvind. Derudover var den progressionsfrie overlevelse i gennemsnit 3,7 måneder (nedre grænse 90 procent CI, 2,3 måneder; P = 0,04), og to deltagere havde et fuldstændigt respons.

Fordoblet tid til progression

Ifølge hovedforfatter på studiet Julie E. Bauman, der er professor i medicin ved George Washington University School of Medicine and Health Sciences, er resultaterne opmuntrende.

"Vores undersøgelse blev udført hos patienter med stærkt resistent hoved- og halskræft, hvis kræft var fortsat med at vokse efter alle standardbehandlinger, herunder cetuximab. I denne pan-refraktære population fordoblede kombinationen af ​​lægemidler den forventede tid indtil progression," siger hun.

Studiet viste også et særligt stort potentiale for subgruppen af patienter med HPV-negativ cancer, hvor responsraten var 38 procent.

Forskergruppen bag studiet arbejder nu på at designe et stort, randomiseret, fase III-forsøg for at teste kombinationsterapien mod standardbehandling hos patienter med fremskreden, HPV-negativ hoved- og halskræft.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.