Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Immunterapi-data vil forbedre behandlingen af metastatisk hoved-halskræft

ESMO2018: Førstelinjebehandling med immunterapi, i form af PD-1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab), forbedrer overlevelsen i metastatisk eller tilbagevendende hoved- og halskræft.

Det viser data fra fase III-studiet KEYNOTE-048, som blev præsenteret på mandagens Presidential Symposium på ESMO 2018.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, Claus Andrup Kristensen er overbevist om, at resultaterne vil føre til, at behandlingen bliver førstelinjebehandling til patienter, hvis tumorer udtrykker 20 procent eller mere PD-L1 – hvilket han anslår gælder godt 40 procent af patienter med metastatisk hoved- og halskræft.

”For de patienter, hvis tumorer udtrykker 20 procent eller mere af PDL1, øger man den mediane overlevelse med godt fire måneder, når man giver immunterapi alene sammenlignet med kemoterapi. Det er meget, især fordi toksiciteten ved at give immunterapi alene er meget mindre. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi snart vil have mulighed for at tilbyde immunterapi i første linje for patienter, der udtrykker PD-L1 i høj grad,” siger Claus Andrup Kristensen og uddyber:

”Det vil betyde, at en del af patienterne kan starte med at få en behandling, som er meget mindre toksisk, og derfor vil de formentlig have det meget bedre under behandlingen, og også for manges vedkommende få længerevarende respons og længere levetid.”

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, skal nu godkende behandlingen, hvorefter Medicinrådet skal tage stilling til, hvorvidt Keytruda skal indføres som standardbehandling af metastatisk hoved- og halskræft i første linje i Danmark.

Længere respons og længere overlevelse

I KEYNOTE-048 deltog patienter med hoved-halskræft, der ikke havde modtaget forudgående kemoterapi eller biologisk behandling for tilbagevendende eller metastatisk sygdom. Patienterne blev tilfældigt fordelt i tre grupper i forholdet 1:1:1 og fik enten standardbehandling med platinbaseret kemoterapi (5-FU med cisplatin eller carboplatin) og Erbitux eller Keytruda alene eller Keytruda og platinbaseret kemoterapi.

I den første sammenligning modtog 301 patienter Keytruda alene og 300 patienter standardbehandling, med en gennemsnitlig opfølgning på hhv. 11,7 og 10,7 måneder. Patientdemografien og sygdomsegenskaberne var ens mellem de to grupper.

Hos patienter med tumor og/eller omgivende celler, der udtrykte PD-L1 (CPS≥20) var den samlede overlevelse (OS) signifikant længere med Keytruda (14,9 måneder) end med standardbehandling (10,7 måneder). Det var den også hvis man også inkluderede patienter med lavere udtryk af PD-L1 (CPS ≥1) (12,3 måneder mod 10,3 måneder), mens der ingen forskel sås i PFS i disse to grupper (CPS≥20 og CPS≥1).

23,3 procent af patienterne med CPS≥20 responderede på Keytruda, mens 36,1 procent responderede på standardbehandlingen. Den gennemsnitlige responsvarighed var længere med Keytruda (20,9 måneder) end med standardbehandling (4,5 måneder).

I den anden sammenligning modtog 281 patienter kombinationen Keytruda og platinbaseret
kemoterapi, mens 278 modtog standardbehandling, med en gennemsnitlig opfølgning på hhv. 13,0 og 10,7 måneder. Patientdemografi og sygdomsegenskaber var ens mellem behandlingsarmene.

Resultaterne viste, at der ingen forskel var i PFS mellem de to grupper, men OS blev forlænget med Keytruda-kombinationen og var 13,0 måneder mod 10,7 måneder for standardbehandlingen.

Responsraterne var 35,6 procent for Keytruda-kombinationen og 36,3 procent for standardbehandlingen.

Bivirkninger i de tre behandlingsgrupper var som forventet. Keytruda alene var mindre toksisk end standardbehandling, mens Keytruda kombineret med kemoterapi havde lignende toksicitet som standardbehandlingen.

Rejser nye spørgsmål

Et af de spørgsmål, som studiet rejser, og som også blev diskuteret ved fremlæggelsen, er, hvad man skal gøre med de patienter, der har et PD-L1-udtryk (CPS) på mellem en og 20 procent, påpeger Claus Andrup Kristensen.

”Afhængig af de endelige resultater kunne man godt forestille sig, at man ikke helt tør undlade kemoterapi til den gruppe patienter i første linje, og at man derfor vil vælge at give dem platin og 5-FU med Keytruda i stedet for med Erbitux. Dem, som har meget lav PD-L1-ekspressen kan man godt forestille sig fortsat vil få platin, 5FU og Erbitux, sådan som det er i dag,” siger han.

Et andet spørgsmål, som også blev diskuteret under Presidential Sympoisum var, at flere af de patienter, som får Keytruda alene, progredierer i starten af behandlingen.

”Det vil sige, at man godt kan forestille sig, at der er nogen, som vil have behov for at få kemoterapi fra starten, så man hurtigere kan bremse væksten. Man har meget lavere responsrater med immunterapi, men til gengæld varer effekten meget længere. Så hvis man har patienter med meget stor tumorbyrde, som er meget generet af det, og hvor det måske er risikabelt for dem kun at få immunterapi, fordi der går noget tid, inden effekten indtræder, kan det godt være, man vil give dem kemoterapi fra starten,” siger Claus Andrup Kristensen.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.