Immunrelaterede bivirkninger har sammenhæng med tilbagefaldsrisikoen
ASCO: Immunrelaterede bivirkninger har tilsyneladende en positiv effekt på resultaterne af immunterapi mod melanom.
Det antyder en ny undersøgelse, KEYNOTE-054, hvor Keytruda (pembrolizumab) blev testet på patienter med stadium III melanom. Resultaterne blev lørdag præsenteret på den amerikanske kræftkongres, ASCO, i Chicago (Abstrakt 2517), hvor forskerne konkluderede, at forekomsten af en immunrelateret bivirkning (irAE) var stærkt forbundet med en længere tilbagefaldsfri overlevelse (RFS) hos patienter, der blev behandlet med pembrolizumab, men ikke med placebo.
Flere undersøgelser har tidligere antydet, at patienter med en irAE under immunterapi har bedre resultater end patienter uden en (irAE). Det er fortsat usikkert om sammenhængen er en indikator for lægemiddelaktivitet eller om forklaringen er en anden.
Undersøgelsen omfattede 1.011 voksne patienter med fuldstændig resektion af kutan melanom metastatisk til lymfeknuder, klassificeret som fase IIIA (lymfeknude metastase> 1 mm), IIIB eller IIIC (uden metastase i transit) og uden aktiv autoimmun sygdom, der havde krævet systemisk behandling i løbet af de sidste to år.
I en analyse af undersøgelsens patienter, hvoraf 509 fik pembrolizumab og 502 fik placebo, fik 37,3 procent af patienterne i prembrolizumab-gruppen og ni procent i placebo-gruppen en immun-relateret bivirkning.
Samtidig viste det sig, at patienterne i pembrolizumab-gruppen at have 44 procent længere RFS.
Resultaterne viste, at forekomsten af en irAE var signifikant forbundet med en 39 procent længere RFS i pembrolizumab-gruppen i forhold til deltagere, der ikke oplevede en irAE. Det gjaldt både mænd og kvinder. I placebo-gruppen blev der imidlertid ikke observeret nogen forbindelse (HR = 1,39, 95% CI: 0,83-2,32, P = 0,21).
Sammenlignet med placebo-gruppen var reduktionen i risikoen for tilbagefald eller død i pembrolizumab-armen større (P = 0,028) efter indtræden af en irAE (HR = 0.37, 95% CI: 0.24-0.57) end uden/før en irAE (HR = 0,61, 95% CI: 0,49-0,77).
