Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

AI kan understøtte diagnosticering af god- eller ondartet hudkræft

I otte ud af ti tilfælde kan en ny algoritme identificere en ondartet tumor i huden korrekt, og med endnu større præcision kan algoritmen frikende patienter med godartede tumorer.

Bortset fra basalcellekarcinom er den kunstige intelligens dog ikke god til at sætte navn på, hvilken type hudkræft der er tale om.

Det viser et komparativt studie af, hvordan henholdsvis algoritmen og en erfaren patolog diagnosticerer patienters hudlæsioner ud fra billeder optaget med forskellige billedanalyseteknikker. Resultaterne af studiet blev fremlagt af Christoffer Bertelsen og Tine Vestergaard fra Odense Universitetshospital i en poster (P20) ved 35th Nordic Congress of Dermatology & Venereology, som for kort tid siden blev afholdt i København.

Mindre sikker mht. melanom

Forsøget inkluderede 156 patienter og 218 hudlæsioner, hvoraf 98 var maligne og 120 benigne. Prøverne blev diagnosticeret af henholdsvis algoritmen og en histopatolog, og i tilfælde af uoverensstemmelse blev diagnosen endelig stadfæstet at to uafhængige og erfarne patologer. Prøverne var blindede, så patologerne ikke vidste, hvilket resultatet algoritmen var kommet frem til.

Ud af samtlige 98 maligne prøver nåede den kunstige intelligens frem til den korrekte positive diagnose i 79,2 procent af tilfældene, hvilket udtrykker metodens sensitivitet. Specificiteten blev opgjort som andelen af korrekte negative diagnoser, der blev stillet for de 120 benigne prøver, og her var tallet 92,5 procent. Blandt prøver med basalcellekarcinom nåede algoritmen frem til netop denne diagnose med en sensitivitet på 78,9 procent og en specificitet på 98,7 procent.

Den kunstige intelligens var mindre sikker i sin diagnose af melanom med en sensitivitet på 52,4 procent samt i særdeleshed af aktinisk keratose og spinocellulært karcinom, hvor sensitiviteten blot var henholdsvis 33,3 procent og 16,7 procent. For alle disse tre typer af hudkræft var specificiteten dog relativt høj med værdier mellem 94,9 procent og 97,6 procent.

 

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.