Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Succes med at lade lungekræftpatienter træne inden strålebehandling

Det kan godt lade sig gøre for lungekræftpatienter at træne umiddelbart inden, de skal i strålebehandling Det viser et dansk pilotstudie, som bygger videre på resultater, som forskerne har præsenteret på de forrige års WCLC-kongresser.

I studiet, som for nylig blev poffentliggjort i Science Direct, er 15 patienter med stadie 3a ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) blevet randomiseret til enten træning på en motionscykel hver dag før strålebehandling eller ingen træning. Forsøg på dyr viser nemlig, at man kan øge blodgennemstrømning i tumor med fysisk aktivitet i form af kredsløbstræning, fortæller initiativtager til projektet fysioterapeut, ph.d., Morten Quist fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) på Rigshospitalet.

I år præsenterer Morten Quist ikke nye forskningsresultater på WCLC i Barcelona, men til gengæld er han inviteret til at holde et oplæg om tidlig rehabilitering ved lungekræft. Oplægget, som fandt sted tirsdag den 10. september, vil blandt andet komme ind på, hvordan træning gavner hhv. lungekræftpatienter, som er blevet opereret, og lungekræftpatienter, som ikke er blevet opereret.

”Med det i baghovedet tænkte vi, at hvis vi satte folk til at cykle, før de skulle ind og have stråler, og vi på den måde kunne øge blodgennemstrømningen, ville der komme mere ilt til tumoren, hvormed strålebehandlingen potentielt ville kunne virke bedre,” siger Morten Quist.

De patienter, som skulle cykle, kom en halv time før deres strålebehandling og cyklede i 20 minutter ved forholdsvist høj intensitet. Inden for fem-ti minutter efter endt træning modtog de strålebehandlingen.

Overordnet set var der ikke forskel på de to grupper, fortæller Morten Quist. Han påpeger, dog, at projektet blev begrænset af, at der ikke var så mange patienter på det tidspunkt, projektet kørte, og at forskerne derfor fik ikke så mange med, som de gerne ville. Et interessant fund var dog, at der samlet set blev opereret langt flere efter strålebehandlingen end sædvanligvis.

”Normalt er der under ti procent i denne patientgruppe, der potentielt kan blive opereret, fordi tumoren mindskes under strålebehandlingen, så det er muligt at fjerne den. I vores gruppe var der over 30 procent, som blev opereret efter strålebehandlingen. Det er interessant og noget, som vi vil kigge nærmere på,” siger Morten Quist.

Usædvanlig høj deltagelse

Grunden til, at der også i kontrolgruppen var en høj andel, der kunne opereres efter strålebehandlingen, var, at de viste sig at være mere aktive i deres fritid end patienterne i interventionsgruppen. F.eks. gik kontrolgruppen 1.500 flere skridt om dagen end interventionsgruppen.

”For at være med i projektet skulle patienterne læse om projektet, hvor vi beskrev, at vi troede, at træning måske ville gavne dem under deres strålebehandling. Så de havde fanget, at der var en chance for, at deres behandling kunne virke bedre, hvis de var fysisk aktive. Motionscyklen stod nede i venteværelset ved strålebehandlingen, og det betød, at kontrolgruppen også satte sig op og cyklede, mens andre gik meget mere og f.eks. tog trapperne inden strålebehandlingen. Der var virkelig mange, som gerne ville være mere aktive, end de havde været før,” siger Morten Quist.

Udover at flere end normalt var i stand til at blive opereret efter strålebehandlingen var det exceptionelt ved projektet, at der var usædvanlig høj patientdeltagelse, fortæller Morten Quist.

”Normalt når vi træner de her patienter, kommer de 60-70 procent af de gange, vi gerne vil se dem. Her var det meget få gange, de ikke var der. Gennemførselsprocenten var helt oppe på 95-96 procent. Nogle fortalte, at det gav mere mening for dem at få strålebehandlingen, når de skulle ned at cykle først. De var motiverede af oplevelsen af, at de ikke bare skulle ned og have behandling, men også skulle gøre noget selv,” siger han.

Træning før immunterapi

Resultaterne fra studiet kan ikke bruges til at konkludere, om strålebehandling virker bedre, hvis patienterne træner inden, men det er noget, Morten Quist er ved at skaffe penge til at undersøge nærmere.

Et andet projekt, som Morten Quist planlægger at sætte i gang inden for den nærmeste fremtid, og som han er i dialog med et medicinalfirma omkring, er træning af lungekræftpatienter, som skal have immunterapi.

”Det har vist sig, at jo bedre stand, patienter som skal i immunterapi, er i, des bedre klarer de behandlingen. Det åbner op for, at man holder gang i folk og prøver at få dem i bedre stand – eller i hvert fald forhindrer, at det går ned ad bakke for dem under deres behandling. Vi vil gerne undersøge, om det går dem, der træner, bedre end dem, der ikke træner,” siger han.

For to år viste forskning, som Morten Quist præsenterede på WCLC i Yokohama, Japan, at patienter i de sene stadier af NSCLC får bedre funktion af at træne. Sidste år kunne den danske forskergruppe fortælle, at jo tidligere patienter kommer i rehabilitering efter en operation for lungekræft, des mindre lider de af træthed.

Biomarkører og screening stod højt på WCLC-dagsordenen

WCLC: Screening for lungekræft med CT-scanninger, koblet med forskellige biomarkører, har været et gennemgående tema på årets WCLC. Under et presidential symposium tirsdag med de ifølge arrangørerne mest spændende undersøgelser, fokuserede tre ud af syv studier på screening for lungekræft.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift