Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Studiets resultater er et tegn på, at vi skal ændre vores tilgang til lungekræftpatienter som mennesker, der ikke kan noget, og som vi skal få våde øjne af at kigge på," siger Morten Quist.

Træning giver senstadie-lungekræftpatienter bedre funktion

WCLC18: Patienter i de sene stadier af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) får bedre funktion af at træne. Det viser dansk forskning, som blev præsenteret på en session på WCLC onsdag formiddag.

Bag studiet står fysioterapeut, ph.d., Morten Quist fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Rigshospitalet, som fik en ’lectureship award’ af IASLC for sit abstract.

”Studiets resultater er et tegn på, at vi skal ændre vores tilgang til lungekræftpatienter som mennesker, der ikke kan noget, og som vi skal få våde øjne af at kigge på. I stedet for at sige til dem, at de skal gå hjem og slappe af den sidste tid, skal vi fokusere på, hvad det er, der fylder hos dem. Det er blandt andet, at de er bekymrede for ikke at kunne de ting, som de plejer at kunne,” siger Morten Quist og fortsætter:

”Hvis vi sender dem hjem for at slappe af, kommer det kun til at gå ned ad bakke for dem rent funktionelt. Vi må ændre vores attitude til, hvad de kan, og hvad de ikke kan, og se på hvad der kan forhindre et fald i funktionskapacitet for dem.”

Kun få studier har beskæftiget sig med motions effekt på lungekræftpatienters funktion. Morten Quists studie er det hidtil største randomiserede studie, der har undersøgt trænings effekt på lungekræftpatienters funktion og livskvalitet. Studiet blev startet i 2012 og sluttede i januar i år efter at have inkluderet i alt 218 patienter med avanceret NSCLC i stadie 3b eller 4. Deltagerne i studiet blev enten blev sat til at udføre et gruppebaseret styrke- og konditionstræningsprogram to gange om ugen i 12 uger eller fortsætte som de plejede.

Forbedret funktion

I alt har forskerne målt på syv forskellige parametre. Det primære outcome er kondition. Derudover er målt på styrke, seks minutter gangtest, lungefunktion, fire forskellige livskvalitetsskemaer, socialt velbefindende samt angst og depression.

På WCLC præsenterede Morten Quist data for funktionel kapacitet, som måles på seks minutters gangtest, og livskvalitet. Det primære outcome, kondition, er på vej mod publikation.

Resultaterne viser, at begge grupper har forbedret deres gangtest i løbet af de 12 uger, som træningsinterventionen varede. Interventionsgruppen forbedrede sig med 41 meter, mens kontrolgruppen forbedrede sig med 14 meter. Interventionsgruppen gik i alt 24 meter længere på de seks minutter end kontrolgruppen. Forskellen er ikke signifikant, men meget tæt på, fortæller Morten Quist.

Fordi træningen foregår i grupper, forbedrer den gruppe, der træner, sig også signifikant på den parameter, der hedder social well-being, som går på, hvordan man gebærder sig socialt, i forhold til kontrolgruppen.

Jo større motor, jo længere kommer man

Patienter med avanceret lungekræft i de sene stadier har en forventet levetid på 12-15 måneder, og udfordringen ved denne patientgruppe er, ifølge Morten Quist, at de er svære at motivere til at røre sig, fordi de ofte let bliver forpustede, kommer til at hoste osv.

”Ideen bag mit studie er, at jo lavere udgangspunktet er, jo mere ide er der i at prøve at løfte dem. Det store problem er, at det er en gruppe af patienter, som ikke kan se nogen mening i at prøve at være aktive. Det er ret paradoksalt, fordi mange af deres symptomer er udløst af inaktivitet. Hvis de bliver forpustede, hoster eller er trætte, så tænker de, at så må de hellere slappe af. Men hvis de ikke gør noget, sker der en nedbrydning af kroppen, og så kan de endnu mindre. Den onde cirkel prøver vi at bryde,” siger Morten Quist og tilføjer:

”Jo mindre, din motor er, jo kortere kommer du. Jo større motor, jo mere kan du klare. Det er det store budskab.”

En anden udfordring i studiet var, at der var et stort frafald i træningsgruppen. Næsten 40 procent af patienterne sprang fra undervejs, enten fordi de blev syge eller på grund af manglende tid eller interesse. I øjeblikket arbejder forskerne på en analyse af resultaterne, og Morten Quist regner med at se, at dem, der træner, bærer effekten.

Deltagerne har desuden haft mulighed for at kunne træne efterfølgende, hvis de har haft lyst til det, og det ser ud som om, at dem i interventionsgruppen bliver ved med at træne, så længe de kan, fortæller Morten Quist.

Mere målrettet træning

Morten Quist har siden 2001 arbejdet med træning af kræftpatienter i kemoterapi og har været med til at starte programmet Kost & Kræft, som var her, han fik ideen til studiet.

”Dengang vi kørte Krop & Kræft som forskningsprojekt, inkluderede vi mange patienter fra forskellige diagnoser. På trods af, at lungekræft er en af de største diagnoser, var der ikke rigtigt lungekræftpatienter med i programmet, og det undrede mig. Når jeg spurgte de få lungekræftpatienter i de tidlige sygdomsstadier, som dukkede op, fortalte de, at de syntes, programmet var for hårdt og tidskrævende. Derfra fik jeg ideen til at lave noget til de patienter, vi ikke så, hvilket er tre ud af fire af alle lungekræftpatienter,” siger Morten Quist.

På den baggrund startede han i 2009 et program, hvor lungekræftpatienter trænede to gange om ugen. Ideen var, at man ved at forbedre patienternes kondition, styrke og funktionel kapacitet, kunne gøre deres hverdag nemmere. Det program dannede grundlag for det randomiserede studie.

Som det er nu, er der ingen anbefalinger angående motion til kræftpatienter i Danmark, bortset fra de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om mindst 30 minutters motion om dagen. I 2010 kom der fra det amerikanske College of Sports Medicine en anbefaling, hvis hovedbudskab var, at kræftpatienter skal undgå inaktivitet.

Målet med Morten Quists projekt er at få implementeret mere fysisk aktivitet for patienter med lungekræft.

”Vi skal bruge noget krudt på at få overbevist lægerne om, at ligesom ved kemo virker træning ikke på alle, men det virker på dem, hvor det er målrettet. Den del er de nødt til at forstå, for at de kan se en ide i, at vi skal have flere til at bevæge sig,” siger Morten Quist.

Næste skridt, som forskerne allerede har taget, er at undersøge, hvad der sker inde i tumoren under træning. Dyreforsøg peger nemlig på, at man kan øge blodgennemstrømningen i tumoren ved at træne.

”Det er rigtig interessant, fordi det måske kan danne basis for, at man kan få kemoterapi eller strålebehandling til at virke bedre,” siger Morten Quist.

Tags: WCLC18

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift