Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Real World: Immun-checkpoint hæmmere har god effekt

WCLC: Immun-checkpoint hæmmere har ligeså god effekt på en uselekteret, dansk patientpopulation med ikke-småcellet lungekræft, som de selekterede patientpopulationer, der typisk optræder i kliniske studier,

Det konkluderer de danske forskere bag et studie, der søndag blev præsenteret (Abstrakt EO1.04-22) på WCLC 2019 i Barcelona.

På hverdagens onkologiske afdelinger ophører patienter med ikke-småcellet lungekræft ofte behandlingen med immun-checkpoint hæmmere (ICH), før de når to års behandling. Det skyldes enten, at sygdommen forværres eller at de udvikler bivirkninger til behandlingen. Patienterne har samtidig generelt en mere kompleks sygehistorik end de selekterede patientpopulationer i kliniske studier – samt flere patienter har hjernemetastaser, og den gruppe har kun sparsomt været inkluderet i de kliniske studier som patientgruppe.

Det har derfor været uvist, om effekten af immun-checkpoint hæmmere er ligeså stor på en uselekteret patientgruppe med ikke-småcellet lungekræft, som effekten, der ses i kliniske studier. Og om immunterapibehandling har samme niveau af bivirkninger i en uselekteret patientgruppe.

Det ny danske studie, fremlagt som e-poster på WCLC, har nu undersøgt dette for helt almindelige danske lungekræftpatienter.

Her finder den danske forskergruppe, at en uselekteret patientgruppe med ikke-småcellet lungekræft samlet set opnår ligeså stor effekt af immun-checkpoint hæmmere som en selekteret gruppe, set på parametrene: generel overlevelse og overlevelse uden sygdomsforværring. 

”Lige nu peger vores resultater mod, at hæmmerne har ligeså god effekt på en bredere, uselekteret, dansk populationsgruppe som på en selekteret patientgruppe. Det ser ud til, at mange patienter stadig opnår god effekt, trods det at mange patienter med ikke-småcellet lungekræft er nødt til at stoppe behandlingen med immun-checkpoints hæmmere, før de har fået to års fuld behandling,” siger Birgitte Bjørnhart, speciallæge i onkologi og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og Onkologisk afdeling ved Odense Universitets Hospital. Hun hovedforfatter til forskningsartiklen, der også er udgivet i Acta Oncologica.

Virkelighedens patienter

Selvom den uselekterede patientgruppe klarer sig godt, når det kommer til generel overlevelse og overlevelse uden sygdomsforværring, så har gruppen et højere niveau af immunrelaterede bivirkninger, der fører til, at de må stoppe med behandlingen.

”Tidligere ophør med ICH-behandlingen pga. immunudløste bivirkninger har i vores studie ikke vist at nedsætte overlevelsen, hvilket peger på, at denne patientgruppe også har gavn af behandlingen, og at effekten også her kan være langvarig. Vi har dog brug for at kortlægge disse bivirkninger yderligere, herunder hvordan de indvirker på patienternes livskvalitet. Dette forsker vi i øjeblikket i på Odense Universitets Hospital.”

Undersøgelsen er lavet på 118 patienter på Odense Universitetshospitals onkologiske afdeling i perioden 2015 til 2018, og resultaterne er kun første led, forklarer Birgitte Bjørnhart.

”Resultaterne er under publikation og baner vejen for et større, nationalt studie, som vi er i færd med at etablere i samarbejde med landets andre onkologiske afdelinger og Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG).”

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.