Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

U-vending: Medicinrådet anbefaler Lorviqua mod ALK-positiv NSCLC

I juni sidste år afviste Medicinrådet ALK-tyrosinkinasehæmmeren (TKI) Lorviqua (lorlatinib) som anden- eller tredjelinjebehandling til patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Nu er rådet vendt på en tallerken, og har givet grønt lys til lorlatinib.

En meget positiv beslutning, vurderer Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalets onkologiske afdeling.

Medicinrådets kursskifte skyldes primært, at der er blevet forhandlet en ny pris på lægemidlet. Det fremgår af anbefalingen, der blev offentliggjort på rådets hjemmeside 24. marts. På baggrund af den nye prissætning vurderer Medicinrådet, at omkostningerne ved lorlatinib er rimelige sammenlignet med andre lægemidler til samme patientgruppe, og anbefaler lorlatinib som andenlinjebehandling til patienter med uhelbredelig ALK-positiv NSCLC, og som tredjelinjebehandling til patienter med ALK-positiv NSCLC, som har fået behandling med Xalkori (crizotinib) og en anden ALK-TKI.

Anbefalingen af lorlatinib glæder Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalets onkologiske afdeling, da lorlatinib repræsenterer et vigtig, ekstra behandlingsalternativ for NSCLC-patienter med ALK-translokation.

”Alle de tilgængelig ALK-TKI’ere har god effekt, men de virker ikke alle sammen lige godt hos alle patienter, og effekten klinger ofte af over tid, når tumor ændrer sig. Derfor er det vigtigt at have en stor og bred pallet af ALK-TKI’ere, der er målrettet forskellige translokationer. Ved progression kan vi vælge at skifte patienterne til kemoterapi, men vi vil helst fortsætte i det genomiske spor og behandle med targeterede lægemidler. Det giver anbefalingen af lorlatinib os endnu en mulighed for – og det er rigtig positivt,” siger Jens Benn Sørensen.

Han tilføjer:

”Lorlatinib har vist god effekt på hjernemetastaser. Det er ikke alle ALK-TKI’ere, der har den egenskab, navnlig har førstegenerations-TKI’en crizotinib ikke så god hjerne-penetrans. Det er et stort plus, at lorlatinib hindrer CNS-progression, da hjernemetastaser som bekendt er associeret med en dårlig prognose.”      

Stadig sparsomme data for effekt
Da Medicinrådet tilbage i juni sidste år afviste lorlatinib til patienter med uhelbredelig ALK-positiv NSCLC lød begrundelsen, at datagrundlaget var forbundet med væsentlig usikkerhed, og værdien af lægemidlet af den grund ikke kunne kategoriseres.

I den oprindelige vurdering af lorlatinib indgik data fra tre kohorter i det ikke-randomiserede fase I/II-studie NCT01970865, hvor 228 patienter med ALK-positiv NSCLC har fået lorlatinib. Den ene kohorte bestod af 28 ALK-positive NSCLC-patienter, der tidligere havde fået behandling med en ALK-TKI, som ikke var crizotinib, mens de resterende to kohorter bestod af henholdsvis 66 og 45 ALK-positive NSCLC-patienter, som tidligere havde fået behandling med to eller tre ALK-TKI’ere. Det primære endepunkt i studiet var objektiv responsrate (ORR) og intrakranielt tumorrespons, mens de sekundære endepunkter bl.a. inkluderede overlevelse (OS), progressionsfri overlevelse (PFS) og sikkerhed

Forud for genvurderingen af lorlatinib har medicinalfirmaet bag ALK-TKI’en, Pfizer, indsendt nye data. De nye data stammer fra et globalt Early Access Program (EAP) og karakteriseres af Medicinrådet som ’real world-evidens’. Desuden har Pfizer suppleret ansøgningen med sikkerhedsdata fra fase III-studiet CROWN, som undersøger lorlatinib i første linje til patienter med uhelbredelig ALK-positiv NSCLC. De seneste opdateringer fra CROWN blev præsenteret på ESMO 2020, og viste, at lorlatinib forlængede PFS og forebyggede CNS-progression i behandlingsnaive patienter med avanceret ALK-positiv NSCLC sammenlignet med crizotinib.

I den nye anbefaling gør Medicinrådet opmærksomt på, at datagrundlaget for effekten af lorlatinib fortsat er sparsomt. ”Medicinrådet ønsker, at der bliver indsamlet mere viden om lægemidlet, og opfordrer klinikere til at indsamle data om effekt og bivirkninger. Medicinrådet vil efter 2 år undersøge, om der er indsamlet data, og vil på den baggrund tage stilling til, om anbefalingen skal revurderes,” lyder det i anbefalingen.

Ikke andetvalg for alle patienter
Det fremgår af anbefalingen, at Medicinrådet råder regionerne til at bruge lorlatinib i anden linje til patienter med uhelbredelig ALK-positiv NSCLC, men ikke nødvendigvis som førstevalg til alle patienter. Den formulering giver, ifølge Jens Benn Sørensen,   

”Vi har adgang til andre godkendte ALK-TKI’er, og for nogle patienter vil det give bedre mening at vælge én af disse i anden linje. Det afhænger af den enkelte patients tumorprofil og øvrige karakteristika. Men så har vi mulighed for at anvende lorlatinib i tredje linje. Det er kun positivt, at vi nu har flere valgmuligheder, vi kan gribe til,” siger han.

I fagudvalget vedrørende lungekræfts vurderingsrapport lyder det, at omkring 39 ud af de i alt 43 patienter, som årligt diagnosticeres med ALK-positiv NSCLC, vil være kandidater til lorlatinib i anden linje. Fagudvalget forventer desuden, at gruppen af patienter, som har fået behandling med crizotinib og mindst én anden ALK-hæmmer – og som dermed er kandidater til lorlatinib i tredje linje – vil være meget begrænset i størrelse. Den vil nok bestå af nul til fem patienter årligt, lyder vurderingen. 

Jævnfør Medicinrådets behandlingsvejledning for førstelinjebehandling af uhelbredelig NSCLC er ALK-TKI’en Alesenca (alectinib) det anbefalede førstevalg for langt størstedelen af patienter med ALK-positiv NSCLC. De patienter, som er kandidater til behandling med lorlatinib, vil således overvejende have fået alectinib i første linje, mens en mindre gruppe vil have modtaget crizotinib (eventuelt efterfulgt af alectinib i anden linje).

Betinget markedsføringstilladelse i Europa

Lorlatinib fik i maj 2019 en betinget markedsføringstilladelse af det europæiske lægemiddelagentur EMA som monoterapi til voksne patienter med ALK-positiv, fremskreden NSCLC, der var progredieret efter behandling med alectinib/ceritinib eller crizotinib og mindst én anden ALK-TKI. Markedsføringstilladelsen var betinget af, at ansøger udførte et studie i patienter, som var progredieret under behandling med alectinib eller Zykadia (ceritinib), samt at ansøger rapporterede data fra et igangværende studie, hvor lorlatinib blev sammenlignet med crizotinib i første linje til ALK-positiv NSCLC.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift