Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Første KRAS-hæmmer godkendt i USA mod avanceret ikke-småcellet lungekræft

KRAS-hæmmeren Lumakras (sotorasib) er godkendt mod tidligere behandlet lokal-avanceret eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med KRAS G12C-mutation.

Det er første gang et KRAS-hæmmende lægemiddel er blevet godkendt. Det sker til dels på baggrund af resultater fra fase I/II-studiet CodeBreak100, hvortil der blev fremlagt overlevelsesresultater under ASCO 2021 i starten af juni. 

Sotorasib har modtaget accelereret godkendelse baseret på den samlede responsrate (ORR) og varighed af respons (DoR) i CodeBreak100. Fortsat godkendelse af denne indikation er betinget af verifikation og beskrivelse af klinisk fordel i et eller flere forsøg, skriver selskabet AMGEN.

CodeBreaK 100 er det hidtil største kliniske forsøg udelukkende for patienter med KRAS G12C-mutation. Forsøget viste gunstig effektivitet og tolerabilitet hos 124 patienter med KRAS G12C-mutationspositiv NSCLC, der havde sygdomsprogression efter at have modtaget en immunterapi og/eller kemoterapi.

I studiet viste 960 mg sotorasib administreret oralt en gang dagligt en ORR (en andel af patienter med ≥ 30 procent fald i tumor) på 36 procent (95% CI: 28-45) med 81 procent (95% CI: 73 -87) af patienter, der opnår sygdomskontrol (procentdel af patienter, der har opnået fuldstændig respons, delvis respons og stabil sygdom i mere end tre måneder). Median DoR var 10 måneder.

De mest almindelige bivirkninger (≥ 20%) var diarré, muskuloskeletale smerter, kvalme, træthed, hepatotoksicitet og hoste. Bivirkninger, der resulterede i permanent seponering af LUMAKRAS, forekom hos ni procent af patienterne.  

"Sotorasib repræsenterer et stort fremskridt inden for onkologi og ændrer behandlingsparadigmet for patienter med KRAS G12C-muteret ikke-småcellet lungekræft," udtaler Bob T. Li til FDA. Han er Ph.D., MPH og seniorforsker ved Memorial Sloan Kettering Cancer Centrum. 

"Patienter med ikke-småcellet lungekræft, der er kommet videre end førstelinjebehandling, har en dårlig prognose og har begrænsede behandlingsmuligheder til rådighed. Sotorasib leverer en ny mulighed for disse patienter, og det er den første KRAS-målrettede behandling, der er godkendt efter næsten fire årtier med forskning (på området, red.)."  

KRAS G12C er en af ​​de mest udbredte drivermutationer i NSCLC, med ca. 13 procent af patienterne med ikke-pladecelle NSCLC i USA med KRAS G12C-mutation.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.