Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Onkologer og patienter: Telesundhed under corona har forringet behandlingen

WCLC: Online konsultationer gør det sværere at tilbyde patienter ordentlig behandling og medfører et fald i screeninger for lungekræft, mener thoraxonkologer på WCLC 2021. Der er dog også mange positive aspekter ved muligheden for telesundhed. Patienterne er enige.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt thoraxonkologer og patienter, som offentliggøres på WCLC 2021-konferencen.

Mangelfuld kommunikation og patienters manglende teknologiske viden er blandt de største ulemper ved online konsultationer, ifølge over 70 procent af de 141 adspurgte onkologer. En lige så stor andel af patienterne udtrykte bekymring for disse aspekter af telesundhed.

86,9 procent af de adspurgte thoraxonkologer rapporterede et fald i antallet af patienter, der fik adgang til screening for lungekræft.

“Der skal gøres meget for at modvirke den negative effekt på behandling, kliniske forsøg og forskning under covid-pandemien,” udtaler Anne-Marie Baird, ph.d. fra Trinity College Dublin i Irland, i en pressemeddelelse fra International Association for the Study of Lung Cancer (IASLC), som står bag WCLC-konferencen.

Telesundhed bedre egnet til behandlingskontinuitet

Telesundhed har vundet frem som et centralt kommunikationsværktøj under pandemien som et alternativ til fysiske konsultationer mellem patient og læge.

Mange af onkologerne vurderede, at online konsultationer fungerede bedst til at sikre kontinuitet i behandlingen og fastholde kontakten til patienterne, men ikke egnede sig til diagnosticering.

Knap to tredjedele af de thoraxonkologer, der deltog i undersøgelsen, brugte digitale fjernbehandlingsværktøjer for første gang under covid-pandemien.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift