Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nyt opfølgningsprogram for lungekræft

Det sidste af i alt 19 opfølgningsprogrammer, som er en del af pakkerforløbene for kræft, er afsluttet. Rosinen i pølseenden handler om lungekræft og beskriver forløbet efter, at patienterne har afsluttet deres kræftbehandling.

En af de ting, der bliver lagt vægt på i opfølgningsprogrammet for lungekræft, er kommunikation, patientinddragelse og støtte til egenomsorg.

”Undersøgelser peger på, at lungekræftpatienter i mindre grad har de fornødne ressourcer til at opsøge hjælp i hverdagen, reagere på bekymrende symptomer samt til at følge faggruppers anbefalinger, hvorfor opfølgning og kontrol for denne gruppe anses som særlig vigtig. Det centrale omdrejningspunkt for patienterne er behandlingen, og de sundhedsprofessionelle/lægen må have indsigt i den enkelte patients situation og detaljerne om diagnose og behandling, samt at de rette undersøgelser foretages på det rette tidspunkt,” lyder det i programmet.

Det påpeges også, at patienterne efterspørger mere kontinuitet gennem hele behandlings- og efterforløbet, med få gennemgående sundhedspersoner, idet mødet med skiftende læger gør det svært for patienterne at skabe de relationer, der giver tryghed og tillid til kvaliteten af behandlingen.

Programmet opfordrer til, at patienternes egne erfaringer inddrages mere i behandlingen:

”Nogle patienter vil have behov for omfattende information, mens andre vil fravælge dette. De fleste patienter og evt. pårørende ønsker dog at blive inddraget i beslutninger om forløbet. Kommunikation mellem læge og patient må være klar, åben og foregå i dialog. Den information, der ligger i patienternes oplevelser af sygdom og behandling, er vigtig at inddrage i kommunikationen. Patienternes viden og erfaringer må inddrages, så informationen giver mening for den enkelte patient.” 

Opfølgningen bør på længere sigt beskrives i de relevante kliniske retningslinjer på området, på linje med udredning og behandling, lyder det i programmet, som opfordrer til mere forskning i opfølgning:

”Retningslinjerne bør så vidt muligt være evidensbaserede. Der er derfor på mange områder behov for (mere) forskning og systematisk erfaringsopsamling inden for opfølgning.  Kun derved kan kvaliteten i indsatserne fastholdes og forøges fremover.”

Regionerne skal have implementeret opfølgningsprogrammet senest 1. oktober 2016.

Om opfølgningsprogrammerne

Med udgangspunkt i det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram bliver der lavet en opfølgningsplan for den enkelte patient, som blandt andet kan indeholde fastlagte undersøgelser samt andre indsatser, f.eks. støtte til egenomsorg. Programmet skal medvirke til, at patienterne får lagt en individuel plan med udgangspunkt i en forventningsafstemning og en individuel behovsvurdering.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.