Risikomodel udvælger effektivt kandidater til lungekræftscreening

WCLC: Risikomodellen PLCOm-2012 er mere pålidelig og effektiv til at identificere personer med højrisiko for lungekræft end de traditionelle NELSON-kriterier, peger et nyt studie på. Risikomodellen PLCO bør derfor foretrækkes ved lungekræftscreeningsprogrammer. 

Det viser det nye, tyske studie HANSE (abstract #OA07.04), der har sammenlignet de to forskellige måder at identificere og udvælge personer til lungekræftscreening. 

I studiet var den positive prædiktive værdi (PPV) signifikant højere (1,49 procent) for deltagere identificeret ved PLCOm2012-risikomodellen end for dem udvalgt ved brug af NELSON-kriterierne (1,25 procent; p=0,02; relativ forskel 19,2 procent).

Zaigham Saghir

“Forskellige risikomodeller har i de seneste år vist sig at være mere effektive end kun at kigge på rygehistorik og alder som NELSON-kriterierne. Man kan i højere grad forfine screeningen og finde de rette i højrisiko, og det får betydning i Danmark,” siger Zaigham Saghir, lungemediciner ved Herlev-Gentofte Hospital og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppes screeningsgruppe. 

Det tyske studie er en prospektiv kohorte undersøgelse bestående af 5.194 deltagere i alderen 55 til 79 år, som var nuværende eller tidligere rygere, og som opfyldte enten NELSON risikokriterier (rygestop ≤ 10 år, > 15 cigaretter/dag i > 25 år eller > 10 cigaretter/dag i > 30 år) eller en PLCom2012-risikotærskel på mindst 1,58 procent inden for seks år efter screening.

Kan anvendes i Danmark

Hvor de traditionelle NELSON-kriterier (Netherlands Leuvens Longkanker Screenings Onderzoek) er baseret på rygehistorik og alder, adskiller PLCOm2012-risikomodel sig ved at indeholder en række forskellige risikofaktorer, der samlet set forudsiger personers risiko for at udvikle lungekræft de næste seks år.

Modellen er baseret på alder, køn, rygehistorik, uddannelsesniveau og BMI. Og den – eller en lignende én – vil meget vel finde vej til Danmark og det danske pilotprojekt om lungekræftscreening, der efter planen begynder ved årsskiftet, siger Zaigham Saghir. 

“Det ser ud til, at risikomodellerne kan sikre en mere effektiv screening, og det vil man i høj grad kunne bruge herhjemme også. Det betyder, at vi kan gøre det så effektivt som muligt, og det skal vi have for øje, når vi går i gang med pilotprojektet,” siger han.

"Det er en global tendens, hvor flere lande og kliniske selskaber i højere grad går væk fra de traditionelle identifikationsmodeller og i stedet kigger på flere risikofaktorer, som kan give et mere retvisende billede af risikoen."

Flere var ældre

Ud af kohorten blev der detekteret 64 tilfælde af lungekræft, hvoraf 62 (97 procent) blev fundet ved PLCOm2012-modellen, og 49 (77 procent) fundet ved NELSON-metoden. De to PLCOm2012-missede lungekræft-tilfælde var begge fase I adenokarcinomer.

PLCom2012-udvalgte deltagere (gennemsnitsalder 66,0 +/- 6,1 år) var signifikant ældre sammenlignet med NELSON-udvalgte deltagere (gennemsnitsalder 62,6 +/- 5,5 år; p<0,001) uden signifikante kønsforskelle (p=0,89). Selve screeningsmetoden bestod af lavdosis CT i begge kohorter. 

“Det giver god mening, fordi der ikke er så mange yngre, der får lungecancer, og det særligt er mellemgruppen midt i 60’erne, hvor risikoen er størst. Det passer med det, vi ser i klinikken, hvor medianalderen er 72 år på dem, der bliver diagnosticeret med lungekræft uden for et screeningsprogram, som jo desværre oftest er i fremskredne stadier,” siger Zaigham Saghir.

Der var en god korrelation og ingen signifikant bias mellem den selvrapporterede og den on-site lægevurderede PLCOm2012-score (r=0,78, gennemsnitlig forskel=-0,01% p=0,70). Derudover var PPV for maligne invasive biopsier/kirurgisk resektion 61 procent (65 maligne/42 benigne).

Familiehistorik betyder noget

HANSE-studiet var ikke den eneste undersøgelse om screening, der var på WCLC-programmet i år. På Presidential symposium mandag eftermiddag dansk tid blev der præsenteret et studie om Taiwans erfaringer med lungekræftscreening (abstract #PL03.04). 

I det østasiatiske land er omkring en tredjedel af dem, der får lungekræft, tidligere eller nuværende rygere, mens tallet i Danmark ligger på 95 procent. Det tyder på, at taiwanesere har en genetisk disposition for lungekræft, hvorfor de i et nyt program også har inkluderet personer med familiehistorik af lungekræft for at finde flere tilfælde. Og det tyder på at have fundet flere tilfælde.

Selvom det i Danmark ikke i ligeså høj grad er tilfældet, giver det stadig mening at have familiehistorik  in mente i risikomodellerne, mener Zaigham Saghir.

“Selvom den genetiske disposition fylder meget mindre i Danmark, så giver det mening også at kigge på i udvælgelsen, om man tidligere har haft kræft eller har en familiehistorie af lungekræft, da det kan have betydning,” siger han.

Zaigham Saghir siger, at tidligere kræfthistorik eller familiehistorik med lungekræft ikke vægter højest i risikomodellerne, men at det kan have en betydning for de personer, som ligger i gråzonen for, om de skal screenes eller ej.