Skip to main content

 


"Jeg tænker, at det er potentielt praksisændrende, men vi mangler stadig overlevelsesdata,” siger Lotte Holm Land.

Overlæge: Rybrevant og kemoterapi kan blive ny standard mod EGFR Exon 20-muteret NSCLC

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Lungekræft.

ESMO: Rybrevant (amivantamab) kombineret med kemoterapi i første linje øger den progressionsfrie overlevelse (PFS) markant mod avanceret ikke småcellet lungekræft (NSCLC) med EGFR Exon 20 insertions-mutation sammenlignet med almindelig kemoterapi, som aktuelt er standard.

Det viser en interim-analyse af tidlige data fra fase III-studiet PAPILLON præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2023 (abstract # LBA5).

Amivantamab er blevet afvist af Medicinrådet som anden eller senere linje behandling til samme patientgruppe på grund af for svag evidens.

”Vi, lungeonkologer har ventet på, at der kom flere data på området, da behandlingen tidligere er blevet  afvist til brug i senere linjer. Nu er de her så, og det er lovende resultater. Jeg tænker, at det er potentielt praksisændrende, men vi mangler stadig overlevelsesdata,” siger Lotte Holm Land, overlæge og klinisk lektor på Odense Universitetshospital.

Behandlingen er kun relevant for lidt over én procent af patienter med NSCLC, men for dem er det en vigtig mulighed, siger hun.

”Vi har ikke nogen særlig gode behandlingsmuligheder til patienter med NSCLC  med Exon 20-insertions mutation udover kemoterapi, da de ikke har samme effekt af TKI som patienter med for eksempel Exon 19 og 21-muteret NSCLC, og samtidig heller ikke har potentielt samme gode effekt af behandling med immunterapi som patienter med NSCLC uden EGFR-mutationer. Amivantamab ser dog ud til at have en rigtig god effekt på patienter med Exon 20,” siger Lotte Holm Land.

I PAPILLON-studiet blev 308 patienter randomiseret til enten amivantab-kemoterapi (153 patienter) eller standard kemoterapi (155 patienter).

Ved en median opfølgning på 14,9 måneder viste resultaterne, at:

  • Median PFS var 11,4 måneder (95% CI, 9,8–13,7) for ami-kemoterapi-armen sammenlignet med 6,7 måneder (95% CI, 5,6–7,3) for kemoterapi-armen. Dette svarer til en hazard ratio (HR) på 0,40 (95% CI, 0,30–0,53; P<0.001).
  • Desuden var 18-måneders PFS-raten 31 procent for ami-kemoterapi, hvorimod det var 3 procent for standard kemoterapi.
  • Den samlede responsrate (ORR) var 73 procent (95% CI, 65–80) for ami-kemoterapi-armen mod 47 procent (95% CI, 39–56) for standard kemoterapi.

Sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med, hvad man har set i tidligere forsøg, og de mest almindelige bivirkninger for ami-kemoterapi var neutropeni, paronychia, udslæt, anæmi, infusion-relaterede reaktioner og hypoalbuminæmi. Kun syv procent af patienterne stoppede ami-behandlingen på grund af behandlingsrelaterede bivirkninger.

”De havde lidt flere bivirkninger i den eksperimentelle arm, men bivirkningerne var samtidig forventelige, og bivirkninger, vi er vant til at håndtere i klinikken. Der var samtidig ikke et stort frafald, og den eksperimentelle arm gennemførte samme antal  serier af kemoterapi som kontrolgruppen. Det er positivt og taler for, at det er en god  og veltolereret tillægsbehandling til kemoterapi i den patientgruppe,” siger Lotte Holm Land.