Skip to main content

 

Aumolertinib og kemoterapi løfter PFS ved EGFRm lungekræftpatienter uden andre målrettede behandlinger

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Lungekræft.

WCLC: Kombinationen af aumolertinib og kemoterapi forlænger den progressionsfri overlevelse (PFS) ved EGFR-muteret NSCLC med tumorsuppressor-mutationer, viser nyt fase III-studie.

Patienter med fremskreden EGFR-muteret NSCLC og samtidige mutationer i tumorsuppressor-gener har en dårlig prognose, og der findes ingen etableret standardbehandling målrettet patienter med disse gener.

Nu viser det randomiserede fase III-studie ACROSS 2, præsenteret på Presidential Symposium under verdenskongressen for lungekræft WCLC 2025 (abstract #PL02.09), at kombinationen af aumolertinib og platinbaseret kemoterapi giver en signifikant forbedring i PFS sammenlignet med aumolertinib alene.

I alt blev 126 patienter inkluderet mellem 2021 og 2024 på 26 centre i Kina. Patienterne havde stadie IIIB-IV NSCLC med behandlingssensitive EGFR-mutationer (Ex19del eller L858R) samt samtidige mutationer i tumorsuppressor-gener. De blev randomiseret til enten aumolertinib plus carboplatin og pemetrexed (n=62) eller til aumolertinib monoterapi (n=64).

Efter en median opfølgning på 25,3 måneder var den mediane PFS 19,8 måneder i kombinationsarmen mod 16,5 måneder ved monoterapi (HR=0,55; 95% CI, 0,34–0,91; p=0,0205). Data for samlet overlevelse (OS) var endnu umodne. Responsrater og sygdomskontrolrater var højere i kombinationsarmen, men forskellene var ikke statistisk signifikante.

De hyppigste bivirkninger (>20 procent) var fald i leukocyt- og neutrocyttal, anæmi, forhøjede levertal, øget kreatinin, kvalme, obstipation og hududslæt. De fleste bivirkninger var grad 1–2, og den samlede sikkerhedsprofil var i overensstemmelse med de kendte profiler for aumolertinib og kemoterapi.