Operation efter behandling med TKI viser lovende resultater ved EGFRm metastatisk NSCLC

Skrevet af Bo Karl Christensen den 10. september 2025. Skrevet i Lungekræft.

WCLC: Patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som fik fjernet primærtumoren kirurgisk efter behandling med en TKI, havde længere progressionsfri overlevelse end patienter, der fortsatte på medicinsk behandling alene.

Det viser et nyt randomiseret fase II-studie fra National Taiwan University Hospital, præsenteret på WCLC 2025 (abstract #3354). Studiet er det første, der undersøger kirurgisk fjernelse af primærtumoren som led i lokal konsoliderende behandling efter behandling med en EGFR-tyrosinkinasehæmmer (TKI) hos patienter med metastatisk NSCLC.

I alt blev 91 patienter med avanceret EGFR-muteret NSCLC inkluderet, herunder både oligo- og polymetastatiske tilfælde. Efter 12 ugers behandling med afatinib blev patienterne randomiseret (1:1) til enten at fortsætte TKI eller gennemgå kirurgisk resektion af primærtumoren med mulighed for supplerende strålebehandling mod metastaser. Operationen havde ikke kurativt sigte, men skulle reducere tumormasse og forsinke udvikling af resistens.

De første resultater viser en klar fordel ved kirurgi. Hazard ratio for progression var 0,49 (95% CI 0,25-0,94; p=0,035). Major patologisk respons (MPR) blev opnået hos 29,4 procent (10/34), og 5,9 procent (2/34) opnåede patologisk komplet respons. I kirurgigruppen var exon 19-deletion forbundet med bedre patologisk respons end L858R-mutation, men L858R-gruppen havde en lavere hazard ratio for PFS (0,38) end exon 19-deletion (0,43).

Molekylære analyser på operationsvæv (n=30) viste TP53-mutationer hos 40 procent og komutationsmønstre hos 53,3 procent. Hazard ratios for progression var højere ved TP53- og komutationer (1,8 og 2,3), men forskellene var ikke statistisk signifikante. Forskerne understreger, at MPR endnu ikke kan kobles til forbedret overlevelse, og at langtidseffekterne stadig er under opfølgning.

I en pressemeddelelse fra WCLC udtaler studiets hovedforfatter, Pei-Hsing Chen, at tilgangen giver mulighed for at udvide effekten af målrettet behandling.

“Kirurgien er ikke tænkt som helbredende, men som en kombinationsstrategi, der kan forsinke resistensudvikling.”

Han peger samtidig på, at studiet åbner for nye forskningsmuligheder.

“De tidlige resultater for progressionsfri overlevelse er lovende, og kirurgien giver os adgang til værdifuldt væv til molekylære analyser. Det giver indblik, som kan hjælpe med at udvælge patientsubgrupper i fremtidige studier.”

Operation efter behandling med TKI viser lovende resultater ved EGFRm metastatisk NSCLC

WCLC: Patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som fik fjernet primærtumoren kirurgisk efter behandling med en TKI, havde længere progressionsfri overlevelse end patienter, der fortsatte på medicinsk behandling alene.

Det så rigtig godt ud, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) med baggrund i Kræftplan V instruerede regionerne i at samle deres regionale lægemiddelkomiteer i et enstrenget organ. Med et trylleslag kunne vi undgå regionale uligheder, når det gælder adgang til lægemidler.

Så skete det – det første betydende lægemiddel trækkes fra på mandag ud af det danske marked. For tiden er mere end 2.000 patienter ellers i behandling med det, fordi de har betydelige udfordringer med deres kolesterol.

Aktuelt spirer en debat om det danske Medicinråd, som i stigende grad har nej-hatten på. Til ugunst for danske patienter og til stor fordel for regionernes økonomi.

Lørdag 14. marts klokken 9.30 samles Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) på Hotel Comwell Kellers Park i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Her skal selskabet vælge ny formand, efter at Bolette Friderichsen har valgt at stoppe.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer.

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen.

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn.

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.