Screening af ældre med lungekræft gavner især de operable

Skrevet af Bo Karl Christensen den 10. september 2025. Skrevet i Lungekræft.

WCLC: Patienter mellem 75 og 80 år med screeningsdetekteret lungekræft har lavere overlevelse end yngre med screeningsdetekteret lungekræft. Men ældre patienter, der var kirurgisk egnet, havde samme prognose som yngre mellem 55 og 74 år.

Det viser et nyt studie præsenteret på WCLC 2025 (abstract #PL03.19), hvor forskere analyserede data fra Yorkshire Lung Screening Trial (YLST) og North & East Manchester Lung Health Check (NEM-LHC). Begge programmer har siden 2019 systematisk inviteret nuværende og tidligere rygere til lavdosis CT-screening, og der blev indsamlet data fra alle patienter med invasiv lungekræft.

I alt blev 574 tilfælde diagnosticeret, heraf 190 (33 procent) i aldersgruppen 75 til 80 år. Stadiefordelingen var ens på tværs af grupperne, hvilket betyder, at ældre patienter blev opdaget lige så tidligt som yngre mellem 55 og 74 år. Den samlede andel, der modtog kurativt intenderet behandling, var høj (87 procent), men kirurgisk behandling var sjældnere blandt ældre (42 procent mod 58 procent; p<0,001).

Den samlede dødelighed var også højere i den ældre gruppe. Efter fire år var 44 procent døde, mod 34 procent i 55 til 74-årsgruppen. Hazard ratio for mortalitet var 1,54 (95% CI 1,12-2,10; p<0,001). Blandt kirurgisk behandlede patienter var der derimod ingen signifikant forskel i overlevelse: dødeligheden efter fire år var 16 procent for 75 til 80-årige mod 18 procent for de yngre (HR 1,00; 95% CI 0,47-2,11; p=1,0).

I en pressemeddelelse fra WCLC udtaler førsteforfatter Patrick Goodley, Manchester University NHS Foundation Trust, at resultaterne peger på, at alder alene ikke bør afgøre, hvem der tilbydes screening.

“Vores resultater viser, at det ikke kun handler om alder, men om kirurgisk egnethed. For patienter i 75-80-årsgruppen, der kan opereres, ser vi lige så gode overlevelsesrater som hos yngre.”

Baggrunden for studiet er, at halvdelen af alle lungekræfttilfælde diagnosticeres hos personer på 75 år eller derover, men randomiseret evidens for screening i denne aldersgruppe er meget begrænset. Det britiske screeningsprogram stopper ved 74 år, mens de amerikanske anbefalinger fra U.S. Preventive Services Task Force går op til 80 år.

Forskerne fremhæver derfor, at selektion til screening bør være mere individualiseret:

“Resultaterne fremhæver værdien af at basere screeningsudvælgelse på kirurgisk egnethed frem for alder alene, især hos ældre individer.”

Studiet blev præsenteret i en Presidential Symposium-session på WCLC 2025 i Barcelona, verdens største konference for lungekræft, som i år samlede næsten 7.000 deltagere fra mere end 100 lande.

Screening af ældre med lungekræft gavner især de operable

WCLC: Patienter mellem 75 og 80 år med screeningsdetekteret lungekræft har lavere overlevelse end yngre med screeningsdetekteret lungekræft. Men ældre patienter, der var kirurgisk egnet, havde samme prognose som yngre mellem 55 og 74 år.

Kultur

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.