ATR-hæmmer fejler i fase III: forbedrer ikke overlevelsen ved avanceret NSCLC

Skrevet af Mads Moltsen den 27. marts 2026. Skrevet i Lungekræft.

ELCC: Kombinationen af den eksperimentelle ATR-hæmmer ceralasertib og PD-L1-hæmmeren Imfinzi (durvalumab) forbedrer ikke den samlede overlevelse sammenlignet med docetaxel hos patienter med lokalavanceret eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser resultater fra det randomiserede, åbne fase III-studie LATIFY, som blev præsenteret ved European Lung Cancer Congress (ELCC) 2026 i København (abstract #LBA1).

Studiet inkluderede patienter med fremskreden NSCLC, der var kandidater til anden- eller tredjelinjebehandling efter progression på eller efter anti-PD-(L)1-behandling og platinbaseret kemoterapi. Patienterne blev randomiseret 1:1 til ceralasertib 240 mg peroralt to gange dagligt på dag 1-7 kombineret med durvalumab 1500 mg intravenøst på dag 8 i en 28-dages cyklus – eller til docetaxel 75 mg/m² intravenøst på dag 1 i en 21-dages cyklus indtil progression eller uacceptabel toksicitet.

I alt blev 594 patienter randomiseret, 299 til ceralasertib plus durvalumab og 295 til docetaxel. Ved den endelige analyse med data cut-off 6. oktober 2025 var der ingen statistisk signifikant forbedring i samlet overlevelse (OS) med ceralasertib plus durvalumab sammenlignet med docetaxel. Den mediane OS var 11,1 måneder (95% CI: 10,0-12,7) i kombinationsarmen mod 10,0 måneder (95% CI: 8,5-11,7) i docetaxelarmen (HR 0,90; 95% CI: 0,75-1,09; p=0,287). 12-måneders-overlevelsesraterne var 46,3 procent (95% CI: 40,4-52,1) versus 43,6 procent (95% CI: 37,6-49,4).

Der var heller ingen forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS) eller objektiv responsrate (ORR). Den mediane PFS var 4,1 måneder i begge behandlingsarme med en hazard ratio på 0,87 (95% CI: 0,73-1,04; p=0,133). 6-månedersraterne var 35,3 procent (95% CI: 29,8-40,9) for kombinationsarmen og 33,5 procent (95% CI: 27,8-39,4) for docetaxel. Den objektive responsrate var lavere med ceralasertib plus durvalumab end med docetaxel – 7,7 procent (95% CI: 4,9-11,3) versus 17,3 procent (95% CI: 13,2-22,1).

Toksiciteten i kombinationsarmen blev beskrevet som håndterbar. Behandlingsrelaterede bivirkninger af enhver grad forekom hos 86,2 procent af patienterne i ceralasertib plus durvalumab-armen og 85,8 procent i docetaxelarmen, mens grad 3 eller højere behandlingsrelaterede bivirkninger blev rapporteret hos 26,9 procent versus 43,8 procent. Bivirkninger uanset årsag, som førte til seponering af en hvilken som helst behandling, forekom hos 7,7 procent i kombinationsarmen og 11,3 procent i docetaxelarmen. Median behandlingsvarighed var 4,5 måneder for ceralasertib, 3,8 måneder for durvalumab og 3,0 måneder for docetaxel.

LATIFY er indtil videre det eneste fase III-forsøg, som har afprøvet ceralasertib. Producenten AstraZeneca undersøger fortsat lægemidlet i et fase II-forsøg alene og i kombination med Lynparza (olaparib) eller durvalumab hos patienter med solide tumorer.

ATR-hæmmer fejler i fase III: forbedrer ikke overlevelsen ved avanceret NSCLC

ELCC: Kombinationen af den eksperimentelle ATR-hæmmer ceralasertib og PD-L1-hæmmeren Imfinzi (durvalumab) forbedrer ikke den samlede overlevelse sammenlignet med docetaxel hos patienter med lokalavanceret eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det så rigtig godt ud, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) med baggrund i Kræftplan V instruerede regionerne i at samle deres regionale lægemiddelkomiteer i et enstrenget organ. Med et trylleslag kunne vi undgå regionale uligheder, når det gælder adgang til lægemidler.

Så skete det – det første betydende lægemiddel trækkes fra på mandag ud af det danske marked. For tiden er mere end 2.000 patienter ellers i behandling med det, fordi de har betydelige udfordringer med deres kolesterol.

Aktuelt spirer en debat om det danske Medicinråd, som i stigende grad har nej-hatten på. Til ugunst for danske patienter og til stor fordel for regionernes økonomi.

Lørdag 14. marts klokken 9.30 samles Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) på Hotel Comwell Kellers Park i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Her skal selskabet vælge ny formand, efter at Bolette Friderichsen har valgt at stoppe.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer.

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen.

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn.

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.