Atezolizumab på vej til lungekræft og blærekræft
Det Europæiske Lægemiddelagenturs lægemiddelkomité CHMP anbefaler EU-godkendelse af atezolizumab (Tecentriq) til behandling af patienter med tidligere behandlet lokalt avanceret eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).
Desuden anbefales det til patienter med metastatisk urothelial carcinom (mUC), som tidligere har været behandlet med platinbaseret kemoterapi, og for personer, der ikke er berettigede til at modtage cisplatin-kemoterapi.
Den positive henstilling vedrørende atezolizumab i NSCLC er baseret på resultater fra det store randomiserede fase III-studie OAK og den randomiserede fase II-undersøgelse POPLAR. Den positive udtalelse vedrørende atezolizumab i mUC er baseret på resultater fra den randomiserede fase III-undersøgelse IMvigor211 og kohorter 1 og 2 fra fase II-studiet IMvigor210.
På baggrund af den positive udtalelse fra CHMP forventes en endelig beslutning fra Europa-Kommissionen i den nærmeste fremtid.
Atezolizumab er allerede godkendt i USA og i en række andre lande til behandling af personer med metastatisk NSCLC og for personer med lokalt avanceret eller mUC, som ikke er berettiget til cisplatin-kemoterapi, eller som har sygdomsprogression under eller efter platinholdig behandling.
