Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”PD-L1 er ikke den bedste biomarkør, forstået på den måde, at der er nogle patienter med højt PD-L1-utryk, som ikke har gavn af immunterapi, og nogen med lavt udtryk, som har god gavn. Derfor arbejder man i øjeblikket på at finde nogle bedre biomarkører,” siger Hjørdis Schmidt.

Lungekræft: Jagten på nye biomarkører er for alvor sat ind

ESMO2018: Forskere fra hele verdenen leder i øjeblikket med lys og lygte efter nye biomarkører, der kan sige noget om, hvilke patienter med lungekræft som vil have gavn af immunterapi.

Det nævner afdelingslæge Hjørdis Schmidt fra Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital som kommentar til, hvad der rør sig inden for forskning i lungekræft.

”PD-L1 er ikke den bedste biomarkør, forstået på den måde, at der er nogle patienter med højt PD-L1-utryk, som ikke har gavn af immunterapi, og nogen med lavt udtryk, som har god gavn. Derfor arbejder man i øjeblikket på at finde nogle bedre biomarkører,” siger Hjørdis Schmidt.

En af de biomarkører, man efterprøver i øjeblikket, er tumormutationsbyrde (TMB), hvor man måler antallet af mutationer til stede i en patients tumorceller. TMB har de sidste par år været en fast del af de store kliniske studier inden for lungekræft, men der er stadig stor usikkerhed omkring, hvorvidt TMB er en god markør for, hvem der har gavn af immunterapi, påpeger hun.

”Der er stadig meget usikkerhed om f.eks., hvor cut off er, og hvordan man skal måle TMB. Der er rigtig mange ting, vi endnu ikke ved. TMB kan ikke stå alene i forhold til at sige noget om, hvem der får effekt af immunterapi, men kombineret med PD-L1-udtryk bliver den mere præcis,” siger hun.

Som det er nu, tilbydes alle danske patienter med metastatisk NSCLC immunterapi som andenlinjebehandling, mens dem, der har et PD-L1-udtryk på over 50 procent kan få immunterapi som førstelinjebehandling.

Nyt om neoadjuverende behandling

Årets ESMO-kongres har ellers ikke budt på nogen store nyheder inden for lungekræft, hverken for småcellet (SCLC) eller ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), konstaterer Hjørdis Schmidt.

”Der er ikke blevet præsenteret nogen resultater, der medfører, at vi skal hjem og gøre noget andet, end det, vi gør nu. Det gælder også for immunterapi, hvor der ikke har været nogen studier, som ændrer immunterapiens rolle inden for lungekræft her og nu,” siger Hjørdis Schmidt.

Et af de studier, som blev præsenteret på ESMO 2018 søndag formiddag, har undersøgt, om der er en gevinst ved at give immunterapi inden operation (neoadjuverende) til operable patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det er et lille fase II-studie med 36 deltagere, hvor halvdelen af patienterne fik behandling med Opdivo (nivolumab), og den anden halvdel fik kombinationsbehandling med Opdivo og Yervoy (ipilimimumab). Dataene er tidligere, men resultaterne viser, at fem af patienterne blev inoperable, mens de fik immunterapi, to patienter på grund af sygdomsprogression. Det er bekymrende, mener Hjørdis Schmidt.

”Det er ikke så overraskende, at nogen progredierer, for det er ikke alle, der har gavn af immunterapi, Men det er trist, når man giver neoadjuverende behandling til nogen, man tænker kan opereres, og de så ender med at blive inoperable,” siger Hjørdis Schmidt og tilføjer:

”Selvom det kun er fase II-data, er det ikke så positive resultater, som jeg havde håbet på. Jeg er ikke helt så optimistisk nu, som inden jeg så de her data. Men det er et lille studie, og det kræver både mere modne data og større undersøgelse, før vi ved, om det er en farbar vej.”

Tvivlsom EMA-beslutning

Andre data præsenteret på ESMO 2018, som ikke leverer nogen praksisændrende viden, er en subgruppeanalyse fra PACIFIC-studiet. Analysen viser, at patienter med et PD-L1-udtryk på under en procent, som behandles med Imfinzi (durvalumab), har en lidt bedre progressionsfri overlevelse (PFS) end de, der får placebo, mens det ikke ser ud til at holde stik for den samlede overlevelse (OS).

Analysen fra PACIFIC er relevant, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, for en måneds tid siden godkendte Imfinzi som monoterapi til patienter med lokalt-avanceret, inoperabel NSCLC, hvis tumorer har et PD-L1-udtryk på over en procent, og hvis sygdom ikke har udviklet sig under platinbaseret kemoterapi og strålebehandling.

I USA er Imfinzi også godkendt til PD-L1-negative NSCLC-patienter, og derfor undrer det Hjørdis Hjalting Schmidt, at EMA kun har godkendt stoffet til patienter med et PD-L1-udtryk på over en procent.

”Generelt synes jeg bestemt, man kan diskutere, om det er rimeligt at træffe en beslutning ud fra en ikke-planlagt subgruppeanalyse. Især fordi der i en tredjedel af patienterne ikke var noget kræftvæv at lave PD-L1-analyserne ud fra. Med EMA’s begrænsede godkendelse fratager man en gruppe patienter muligheden for at få immunterapi uden at være sikker på, om det kan gavne dem,” siger Hjørdis Schmidt og uddyber:

”Det er en patientgruppe, hvor der kan være andre markører, man endnu ikke ved noget om, som kan være prædiktiv for, om de har gavn af immunterapi, f.eks. tumormutationsbyrde (TMB). Det ved vi ikke særlig meget om.”

Ud af de NSCLC-patienter, der har metastatisk kræft, har omkring en tredjedel et PD-L1-udtryk på under en procent. Det er vigtigt ikke at glemme de patienter, mener Hjørdis Schmidt.

”Lige nu sker der en masse inden for immunterapi, som gavner en gruppe af patienterne. Men vi mangler noget til den store gruppe, som er PD-L1-negative. Der er brug for, at der bliver gjort noget, så det går bedre for dem,” siger hun.

Stadig intet nyt for småcellet lungekræft

For småcellet lungekræft var der heller ikke noget opløftende nyt på dette års ESMO-kongres. Et fase II-studie havde undersøgt monoterapi med PD-L1-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab) i anden linje, hvilket ikke viste nogen effekt.

”Det vil sige, at der desværre stadig ikke er noget nyt for mennesker med småcellet lungekræft, selvom det ellers er et område, hvor vi virkelig trænger til godt nyt. Det er svært at være optimistisk, når det handler om småcellet lungekræft,” siger Hjørdis Schmidt.

Hun peger dog på, at man i øjeblikket forsøger sig med at kombinere to immunterapeutiske stoffer, nemlig PD1-hæmmeren Opdivo (nivolimab) og CTLA4-antistoffet Yervoy (ipilimumab), og at tidlige data tyder på, at den kombination måske kan have god effekt i nogle patienter.

Ligesom for NSCLC ligger den store opgave for småcellet lungekræft i at få fundet ud af, hvilke patienter der har gavn af immunterapi, påpeger Hjørdis Schmidt.

”Den store gruppe af patienter med småcellet lungekræft har indtil videre ikke haft overbevisende effekt af immunterapi, men der er formentlig en lille gruppe af patienter, der har gavn af immunterapi, også som monoterapi. Så det handler om at finde ud af hvem,” siger hun.  

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift