Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Endelige data: Bavencio og Inlyta forbedrer PFS mod fremskreden nyrekræft – men OS-data skuffer

ASCO:  De endelige resultater fra JAVELIN Renal 101 fase III-studiet viser, at kombinationen af Bavencio (avelumab) og Inlyta (axitinib) forbedrer progressionsfri overlevelse (PFS) og giver vedvarende responser hos patienter med fremskreden nyrecellekarcinom (aRCC) sammenlignet med sunitinib. Dog var den samlede overlevelse ikke signifikant bedre.

De nye JAVELIN Renal 101-resultater (abstract #4508) blev præsenteret på det amerikanske onkologiske selskab ASCO’s årsmøde 2024. Studiet undersøgte effekten af førstelinjebehandling med avelumab i kombination med axitinib mod sunitinib hos patienter med aRCC.

Studiet inkluderede 886 patienter, hvoraf 560 havde PD-L1-positive tumorer. Patienterne blev randomiseret 1:1 til enten at modtage avelumab og axitinib eller sunitinib. De primære endepunkter var OS og PFS hos patienter med PD-L1-positive tumorer, mens de sekundære endepunkter er OS og PFS i den samlede population samt responsrate og sikkerhed.

Resultaterne viser, at avelumab og axitinib-kombinationen forbedrer PFS signifikant sammenlignet med sunitinib hos både PD-L1-positive og i den samlede population.

  • Median PFS er 13,9 måneder for avelumab + axitinib mod 8,2 måneder for sunitinib ved PD-L1-positive tumorer (HR 0,57; p<0.0001) og 13,9 måneder mod 8,5 måneder i den samlede population (HR 0,66; p<0.0001).
  • Den objektive responsrate (ORR) er 64,8 procent for avelumab + axitinib mod 31,4 procent for sunitinib ved PD-L1-positive tumorer og 59,7 procent mod 32 procent i den samlede population.
  • Median varighed af respons (DOR) er 19,3 måneder for avelumab + axitinib mod 9,7 måneder for sunitinib ved PD-L1-positive tumorer og 19,4 måneder mod 14,5 måneder i den samlede population.

Selvom resultaterne visen en tendens til forbedret OS med avelumab + axitinib sammenlignet med sunitinib, er forskellen ikke statistisk signifikant.

I den PD-L1-positive population er median OS 43,2 måneder for avelumab + axitinib mod 36,2 måneder for sunitinib (HR 0,86; p=0.076). I den samlede population er median OS 44,8 måneder for avelumab + axitinib mod 38,9 måneder for sunitinib (HR 0,88; p=0.067

Der opstod grad ≥3 bivirkninger  hos 66,8 procent af patienterne, der modtog avelumab + axitinib, sammenlignet med 61,5 procent hos dem, der modtog sunitinib. Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos 17,3 procent af patienterne i avelumab + axitinib-armen og 24 procent i sunitinib-armen.

ASCO

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.