Langtidsdata bekræfter: PSA-screening reducerer prostatakræftdødelighed
Screening baseret på prostataspecifikt antigen (PSA) reducerer dødeligheden som følge af prostatakræft med 13 procent. Men der følger også en betydelig overdiagnostik og -behandling med.
Det viser en opdatering af det europæiske ERSPC-studie, der nu omfatter mere end to årtiers opfølgning.
Opdateringen af ERSPC-studiet med 23 års data er publiceret i The New England Journal of Medicine og har til formål at vurdere den langsigtede effekt af PSA-baseret prostatakræftscreening med særlig fokus på prostatakræftdødelighed. Studiet blev udført på tværs af otte europæiske lande med deltagelse af 162.236 mænd, der var i alderen 55 til 69 år på randomiseringstidspunktet. Deltagerne blev tilfældigt tildelt enten screeningsgruppen, hvor de fik tilbudt gentagen PSA-testning, eller kontrolgruppen, som ikke blev inviteret til screening.
Tidligere resultater fra ERSPC-studiet viste en signifikant relativ reduktion på 20 procent i dødeligheden af prostatakræft til fordel for screening efter en median opfølgningstid på 16 år.
Den nye opdatering viser, at efter en median opfølgningstid på 23 år var dødeligheden af prostatakræft 13 procent lavere i screeningsgruppen (rate ratio 0,87, 95 procent konfidensinterval [CI] 0,80 til 0,95), og den absolutte risikoreduktion var 0,22 procent (95 procent CI 0,10 til 0,34).
Den kumulative forekomst af prostatakræft var højere i screeningsgruppen end i kontrolgruppen (rate ratio 1,30, 95 procent CI 1,26 til 1,33).
Ved en median opfølgningsperiode på 23 år blev ét dødsfald som følge af prostatakræft forhindret for hver 456 mænd (95 procent CI 306 til 943), der blev inviteret til screening, og ét dødsfald som følge af prostatakræft blev afværget for hver 12 mænd (95 procent CI 8 til 26), hvor prostatakræft blev diagnosticeret, sammenlignet med ét dødsfald som følge af prostatakræft, der blev forhindret for hver 628 mænd (95 procent CI 419 til 1481) og ét dødsfald, der blev afværget for hver 18 mænd (95 procent CI 12 til 45) ved 16 års opfølgning.
Forfatterne til studiet kommenterer, at selvom den relative reduktion er lavere efter 23 år end de tidligere rapporterede 20 procent ved 16 års opfølgning, fortsætter den absolutte risikoreduktion mellem grupperne for død som følge af prostatakræft med at stige (0,22 procent efter 23 år versus 0,14 procent efter 16 år).
I baggrunden for studiet skriver forfatterne, at dødeligheden af prostatakræft forventes at fordobles på verdensplan inden 2040 på grund af øget forventet levealder og befolkningstilvækst. Derfor er det af høj prioritet at opdage og behandle prostatakræft tidligt.
Selvom ERSPC-studiet viser, at PSA-baseret screening har været gavnlig i forhold til at reducere dødeligheden af prostatakræft, er de tilhørende risici for overdiagnosticering og overbehandling af screeningspåviste tumorer, som sandsynligvis ikke ville have forårsaget symptomer eller død, fortsat betydelige. Fremtidige screeningsstrategier bør fokusere på risikobaserede tilgange for at minimere ulemperne ved PSA-screening, samtidig med at fordelene opretholdes, påpeger forskerne bag studiet.
