Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Robotkirurgi skal forbedre overlevelsen for patienter med spiserørskræft

Aalborg Universitetshospital kan som det første hospital i Danmark nu tilbyde en mere skånsom, robotassisteret operation til patienter med kræft i spiserøret. Håbet på sigt er, at robotkirurgien kan være med til at øge patienternes overlevelse.

Kræft i spiserøret behandles ved at fjerne halvdelen af mavesækken sammen med den nederste del af spiserøret. Den resterende del af mavesækken omdannes til et rør, som trækkes op i brystkassen og syes til spiserøret.

Tidligere krævede operationen et stort snit for at komme ind til mavesæk og spiserør, men ved hjælp af robotkirurgi kan det klares helt uden at åbne patienten.

”Robotten gør operationen mere præcis og langt mere skånsom for patienterne. De oplever færre smerter og kan derfor hurtigere komme op af sengen igen og rundt ved egen kraft, og det sætter dem bedre i stand til at klare den sidste del af kemobehandlingen. På sigt håber vi at kunne se, at det er med til at øge patienternes overlevelse,” siger overlæge Lars Møller fra Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital i en pressemeddelelse.

I Aalborg får omkring to til tre patienter om måneden et nyt spiserør, og de fleste kan opereres med robot. Lars Møller har haft de første 12 patienter igennem i tæt samarbejde med Mave-Tarmkirurgisk Afdeling, som står for den første del af operationen i maven og har lært ham op i brugen af den såkaldte DaVinci-operationsrobot.

Giver færre smerter

Den nyindførte procedure er del af en større optimering af behandlingen, der blandt andet også indebærer, at patienterne efterfølgende bliver tilset af specialuddannede sygeplejersker på Hjerte-Lungekirurgisk Sengeafsnit. 

Her mærkes der en forskel efter, at robotkirurgien er blevet introduceret, fortæller sygeplejerske Helle Jensen fra Hjerte-Lungekirurgisk Sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital.

”Vi oplever færre postoperative smerter både på den korte og lange bane, især efter fjernelse af dræn og slanger lidt længere henne i forløbet og ved udskrivelse," siger hun.

DaVinci operationsrobotten anvendes allerede på blandt andet Rigshospitalet til andre kræftformer som prostata- og blærekræft.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?