Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Neoadjuverende Opdivo forbedrer ikke pCR ved kræft i spiserør- og mavemund

ASCO: Tillæg af Opdivo (nivolumab) til neoadjuverende kemostråleterapi forbedrer ikke de patologiske komplette responsrater (pCR) hos patienter med lokoregionalt spiserør- og mavemunds (GEJ) adenokarcinom.

Det viser resultater fra fase II/III-studiet ECOG-ACRIN EA2174 (abstract #4000), som blev præsenteret på ASCO 2024.

Studiet inkluderede 275 patienter, der blev randomiseret til enten neoadjuverende behandling med carboplatin og paclitaxel samt stråleterapi (arm A) eller samme behandling kombineret med nivolumab (arm B).

Resultaterne viste, at pCR-raten i arm A var 21 procent (95% CI, 14,5-28,8) sammenlignet med 24,8 procent (95% CI, 17,8-32,9) i arm B, hvilket ikke udgjorde en statistisk signifikant forskel (p = 0,27).

Desuden var den kirurgiske komplikationsrate sammenlignelig på tværs af de to arme (arm A = 28,7 procent; arm B = 25,4 procent), og der var ingen væsentlige forskelle i kemoterapi- eller stråleeksponering.

Grad 3/4 bivirkninger, der forekom hos mindst 5 procent af patienterne i arm A, omfattede anæmi, dysfagi, esophagitis, et reduceret lymfocyt- og neutrofiltal samt et reduceret antal leukocytter. Lignende bivirkninger blev observeret i arm B. Desuden rapporterede patienterne kvalme som en hyppigt forekommende bivirkning. Der blev rapporteret tre behandlingsrelaterede dødsfald i arm A og to i arm B.

ASCO

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?