Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Maskinlæringsmodel udpeger tyktarmskræftpatienter der har gavn af oxaliplatin

En maskinlæringsmodel kan forudsige fordelene ved oxaliplatin-behandling hos patienter med tidligt stadie tyktarmskræft, viser nyt studie. På den måde kan den bivirkningstunge medicin reserveres udelukkende til patienter, som har gavn af behandlingen.

En kombination af fluorouracil, leucovorin og oxaliplatin (FOLFOX) er standarden for adjuverende behandling af resekeret tidligt stadie tyktarmskræft. Oxaliplatin fører dog til varig og invaliderende neurotoksicitet.

I det nye studie, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, trænede forskerne en ny maskinlæringsmodel, kaldet colon oxaliplatin-signaturmodellen (COLOXIS), til at forudsige respons på oxaliplatin-holdige regimer.

Forskerne undersøgte, om COLOXIS var prædiktiv for oxaliplatin-fordele blandt 1.065 patienter behandlet med 5-fluorouracil plus leucovorin (FULV; 421 patienter) eller FULV + oxaliplatin (FOLFOX; 644 patienter). COLOXIS-modellen opdeler patienter i COLOXIS+ (oxaliplatin-responder) og COLOXIS- (non-responder) grupper.

Otte-års tilbagefaldsfri overlevelse blev brugt til at evaluere fordelene ved oxaliplatin inden for hver af grupperne, og den prædiktive værdi af COLOXIS-modellen blev vurderet ved hjælp af P-værdien forbundet med interaktionsleddet (int P) mellem modelforudsigelsen og behandlingseffekten.

Blandt de 1.065 patienter forudsagde modellen, at 526 patienter var COLOXIS+, mens 539 var COLOXIS–. COLOXIS+ forudsigelsen var forbundet med prognose for FULV-behandlede patienter (hazard ratio [HR], 1,52 [95 procent CI, 1,07 til 2,15]; P = 0,017).

Modellen var prædiktiv for oxaliplatin-fordele: COLOXIS+-patienter havde gavn af oxaliplatin (HR, 0,65 [95 procent CI, 0,48 til 0,89]; P = .0065; int P = .03), men COLOXIS-patienter havde ikke gavn af stoffet (COLOXIS-HR, 1,08 [95 procent CI, 0,77 til 1,52]; P = 0,65).

Resultaterne understøtter en ændring i adjuverende behandling af tyktarmskræftpatienter i form af kun at give oxaliplatin til COLOXIS+ patienter. Det er dog nødvendigt med yderligere undersøgelse, understreger forskerne bag studiet.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.