”Det er nogle helt vildt høje odds ratios, hvilket vil sige, at når man sammenligner med kontrolgruppen, så har patienter med galdesyrediarré en ret høj sandsynlighed for at have haft kræft i mave-tarmkanalen før diagnosen,” siger Anne Marie Gade Ellegaard.
Galdesyrediarré er forbundet med øget risiko for mave-tarmkræft
Patienter med galdesyrediarré har en forhøjet risiko for at udvikle kræft i mave-tarmkanalen efter diagnosen. Også i årene før diagnosen er der en markant øget forekomst af kræfttilfælde.
Det viser resultaterne af et omfattende dansk registerstudie, som er publiceret i American Journal of Gastroenterology.
Studiet inkluderer 5.245 patienter, som fik diagnosen galdesyrediarré i perioden 2003 til 2021, og de er sammenlignet med en gruppe bestående af 10 gange så mange danskere uden galdesyrediarré. Patienterne er kun fulgt i seks år efter diagnosen, men på trods af den relativt korte opfølgningsperiode finder forskerne en signifikant forhøjet risiko for mave-tarmkræft i galdesyrediarré-populationen.
”Seks år er ikke en lang periode, idet vi ved, at det for mange kræftformer i mave-tarmkanalen kan tage årtier at udvikle sig. Derfor er det slående, at vi finder så klar en sammenhæng,” siger studiets førsteforfatter, seniorforsker Anne Marie Gade Ellegaard fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF) på Gentofte Hospital.
Efter 6 år var den kumulative incidens af kræfttilfælde i mave-tarmkanalen 1,6 procent i galdesyrediarré-gruppen sammenlignet med 1,1 procent i kontrolgruppen (P = 0,01). Det svarer til en øget incidens på 31 procent.
”Hvis vi laver samme studie om ti år, vil vi formentlig se en endnu større forskel på de to grupper,” siger Anne Marie Gade Ellegaard.
Flere kræfttilfælde før diagnosen
For at undersøge sammenhængen mellem galdesyrediarré og kræft endnu dybere, gik forskerne tilbage i registrene og så på forekomsten af mave-tarmkræft hos patienter med galdesyrediarré 8 og 15 år før, de fik diagnosen. Også her finder de en klar sammenhæng. Odds ratios (ORs) for kræft i mave-tarmkanalen 8 og 15 år før galdesyrediarré-diagnosen var henholdsvis 6,16 (95% CI 5,08-7,48) og 5,19 (95% CI 4,28-6,29).
”Det er nogle helt vildt høje odds ratios, hvilket vil sige, at når man sammenligner med kontrolgruppen, så har patienter med galdesyrediarré en ret høj sandsynlighed for at have haft kræft i mave-tarmkanalen før diagnosen,” siger Anne Marie Gade Ellegaard.
En mulig forstyrrende faktor i den udregning er, at operationer og strålebehandling for kræft i mave-tarmkanalen kan være en medvirkende årsag til at udvikle galdesyrediarré. Derfor var der en risiko for, at forskellen mellem populationerne kunne forklares med, at patienter med galdesyrediarré i højere grad er opereret eller strålebehandlet for kræft. Forskerne lavede derfor en sensitivitetsanalyse, hvor de trak tarmopererede personer ud af ligningen, og det påvirkede ikke odds ratios, hvilket cementerer, at der er en sammenhæng mellem galdesyrediarré og kræft.
Underdiagnosticeret
Galdesyrediarré er en socialt invaliderende sygdom, som blandt andet medfører diarré, mavesmerter og fækal inkontinens. Udenlandske studier har estimeret, at omkring 1-2 procent af befolkningen lider af galdesyrediarré, og et dansk studie fra CKMF-forskerne indikerer, at den trods gode diagnostiske muligheder formentlig er underdiagnosticeret herhjemme.
”Symptomerne er meget tabubelagte, og mange patienter går i årevis med symptomer uden at opsøge læge. En af mine kolleger, som ser patienter med galdesyrediarré, har også oplevet, at de hos egen læge har fået besked på at spise loppefrøskaller eller midler mod diarré. Der er altså også mange læger, som ikke kender til sygdommen,” siger Anne Marie Gade Ellegaard.
Hun påpeger, at sygdommens invaliderende karakter i sig selv er grund til at øge fokus på opsporing og behandling. Erkendelsen af, at galdesyrediarré også er forbundet med en øget risiko for kræft, understreger blot budskabet.
”Patienter og læger skal være opmærksomme på den øgede risiko for kræft og sætte initiativer i værk, som kan nedbringe risikoen. Og så skal man være ekstra opmærksom på at monitorere patienterne for at kunne reagere hurtigt, hvis der er tegn på kræft,” siger Anne Marie Gade Ellegaard og fortsætter.
”Vores studie etablerer ikke en kausal sammenhæng mellem galdesyrediarré og kræft, og derfor kan man ikke bruge det som argument for at iværksætte screening – det er i øvrigt også en sundhedspolitisk beslutning. Men hvis man kan påvise en kausal sammenhæng, er det relevant at overveje, om der skal være en systematisk monitorering af patienter med galdesyrediarré.”
