“Det er jo fedt at være tarmkræftslæge og snakke med patienter seks eller otte år efter, at de blev erklæret dødeligt syge. Det er en revolution,” siger cheflæge Lars Henrik Jensen.
Tarmkræftstudie med dansk deltagelse opnår markant overlevelsesgevinst: Det er en revolution
ESMO: Nye data fra Checkmate 8HW bestyrker Medicinrådets helt friske anbefaling af, at patienter med MSI-H/dMMR metastatisk kolorektalkræft (mKRC) skal behandles med Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) i første linje. Cheflæge Lars Henrik Jensen kalder de positive resultater for en revolution og glæder sig over en lovende fremtid for feltet.
“Det er jo fedt at være tarmkræftslæge og snakke med patienter seks eller otte år efter, at de blev erklæret dødeligt syge. Det er en revolution,” siger cheflæge Lars Henrik Jensen, Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, efter at have overværet præsentationen af Checkmate 8HW på ESMO-kongressen (abstract #LBA29).
De positive resultater fra præsentationen er Lars Henrik Jensen ekstra begejstret for, da hans egen afdeling på Vejle Sygehus har deltaget i forsøget. Det samme gælder Herlev Hospital. De danske patienter fra Vejle Sygehus viser overordnet samme positive mønster, som forskerne kunne præsentere på kongressen:
“De omkring 20 patienter, der har deltaget fra vores afdeling, bekræfter det store overordnede billede fra studiet: Langt de fleste er vedvarende sygdomsfri,” siger Lars Henrik Jensen.
Studiet viser tydelige forbedringer på den samlede overlevelse (OS), progressionsfri overlevelse (PFS) og objektiv responsrate (ORR). Lars Henrik Jensen forklarer, at det derfor også får Medicinrådets anbefaling – som er kommet på baggrund af tidligere data fra studiet – til at stå endnu stærkere. Og han glædes over, at hans patienter har haft mulighed for at få den effektive behandling flere år, før den er blevet standard.
“Det er jo fedt for danske patienter, at vi har kunnet være med i de her forsøg. Det har betydet, at de danske patienter har haft adgang til den effektfulde behandling siden 2019. Det er hele seks år, før det bliver accepteret som god standardbehandling i medicinrådet.”
Næsten halvering af risiko for død
CheckMate 8HW er et internationalt fase lll-studie, hvor patienter med metastatisk kolorektalcancer og MSI-H/dMMR-status blev randomiseret til tre behandlingsarme: kombinationen af nivolumab og ipilimumab, nivolumab alene eller kemoterapi med eller uden målrettet behandling. Patienterne inkluderede både dem, der fik behandling i første linje, og dem, der tidligere havde modtaget behandling. Alle havde uhelbredelig sygdom.
Data for kemoterapi sammenlignet med immunterapi er tidligere publiceret, og de nye data sammenligner nu kombinationsbehandlingen med nivolumab monoterapi – og der er tydelige og vedvarende effekter:
Progressionsfri overlevelse (PFS): Risikoen for progression eller død blev reduceret med 31 procent i første linje og med 38 procent på tværs af alle linjer.
Objektiv responsrate (ORR): 73 procent af patienterne i første linje oplevede tumorreduktion mod 61 procent med nivolumab alene, mens ORR på tværs af alle linjer var 71 procent mod 58 procent.
Samlet overlevelse (OS): Risikoen for død blev reduceret med 39 procent for kombinationsbehandlingen, og median overlevelse var endnu ikke nået.
Langt de fleste patienter har fortsat sygdomskontrol flere år efter behandlingsstart, hvilket tyder på langvarige effekter. Grad 3-4 bivirkninger blev set hos 24 procent af patienterne med kombinationen, mod 17 procent med nivolumab alene, uden nye sikkerhedssignaler.
“Det mest spændende er selvfølgelig, at de her nye målrettede behandlinger kan have denne effekt på OS. Det er OS, som er særligt værd at kende for os i forhold til fremtidig behandling. Og så skal det understreges, at det er foreløbige data. Der kommer flere follow ups med endnu mere modne data,” siger Lars Henrik Jensen.
Kræver afdelinger med ekspertise
Dobbelt op på immunterapi kommer næsten indlysende med flere bekymringer for bivirkninger, forklarer Lars Henrik Jensen. Det er også tilfældet for kombinationsimmunterapien i studiet. Behandlingen kræver derfor kendskab og samarbejde til at håndtere behandlingen fra lægerne.
“Det kræver, at man er vant til at håndtere immunrelaterede bivirkninger. Afdelinger skal have trænet personale og et multidisciplinært setup. Det dur ikke, at vi bare giver behandlingen alle mulige steder. Det duer heller ikke, hvis der ikke er tæt kontakt med patienten under behandlingen. Vi skal have fanget bivirkningerne – for fanger man dem, kan de håndteres” siger Lars Henrik Jensen.
Hvis det er på plads, behøver hverken læger eller patienter at frygte så meget for bivirkninger, mener cheflægen. Han påpeger desuden, at bivirkninger skal opvejes af den stærkere effekt, således at livskvaliteten ikke bare er betydeligt bedre sammenlignet med kemoterapi, men også synes at være bedre hos patienter behandlet med dobbeltimmunterapi sammenlignet med monoimmunterapi.
En fremtid med mere immunterapi
Lars Henrik Jensen mener, at det åbenlyse fremtidsperspektiv, som studiet kaster af sig, er udbredelse af immunterapi til flere patientgrupper. I de pågældende forsøg er der tale om en ret lille patientgruppe.
“Det er sjældne fugle, hvor den specifikke behandling er relevant. Nu er det relevant at lede efter, hvordan kombinationer kan gøre patienter følsomme over for immunterapi. Det kunne for eksempel være ved at kigge på tumorsnit med AI og blive klogere på, hvem der kan få gavn af immunterapi,” siger Lars Henrik Jensen.
Han understreger, at Danmark skal stå til rådighed for nye forsøg. Selvom det kræver, at der gøres et nødvendigt forarbejde, som det har været tilfældet med Checkmate 8HW. For gavnen af at deltage er helt åbenlys.
“Det bygger naturligvis på, at vi i Danmark har været gode til at undersøge for MSI/dMMR længe. Patologerne har været involveret i arbejdet, og i DMCG-regi har vi blandt andet set på arvelighed og prognose. Tidligere analyser af markørerne har banet vejen for at identificere de rigtige patienter, og laboratorierne er blevet optimeret, så de nu har mulighed for at udføre analyserne,” siger Lars Henrik Jensen og forklarer, at det arbejde helt åbenlyst betaler sig i lyset af resultaterne:
“Vi skal blive ved at med at prioritere, at Danmark er et godt land at gennemføre forsøg i.”










