Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Praksisændrende: Keytruda øger overlevelse i førstelinje mod metastatisk livmoderhalskræft

Anja Ør Knudsen

Anja Ør Knudsen

ESMO: Keytruda (pembrolizumab) mod metastatisk eller tilbagefalden livmoderhalskræft øger overlevelse markant uanset PD-1-udtryk sammenlignet med kemoterapi med og uden bevacizumab. 

Det er første gang, at der er overlevelsesresultater fra et fase III-studie, som peger på, at immunterapi – i dette tilfælde pembrolizumab – med fordel kan kombineres med kemoterapi i første linje ved metastatisk livmoderhalskræft. 

Resultaterne fra fase III-studiet KEYNOTE-826 blev præsenteret under Presidential Symposium lørdag 18. september på den europæiske kræftkongres ESMO2021 (abstrakt #LBA2_PR).

Immunterapi i første behandlingslinje har været længe ventet indenfor livmoderhalskræft, og nu er data her endelig, fortæller overlæge Anja Ør Knudsen. 

”Udbredelsen af immunterapi indenfor gynækologisk kræft er af flere grunde gået langsommere end ved andre kræftformer. Nu ser det ud til at kunne være på vej til både første og anden linje hos de mest syge. Det er noget, som kommer til at gavne bl.a. de mange unge kvinder, som får livmoderhalskræft,” siger Anja Ør Knudsen, uddannelsesansvarlig overlæge på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital. 

Nyt håb om et længere liv til unge kvinder

I forsøget indgik 617 kvinder, der tilfældigt blev tildelt pembrolizumab eller placebo. 

Det blev kombineret med standardbehandlingen kemoterapi (paclitaxel plus den behandlende læges valg af cisplatin eller carboplatin), og der kunne lige sådan gives bevacizumab efter den behandlende læges vurdering. 

Ved en opfølgning på 24,4 måneder viste resultatet, at ved at tilføje pembrolizumab til kemoterapi reducerede det for den samlede patientgruppe:

  • risikoen for død med 33 procent
  • sandsynligheden for sygdomsprogression eller død med 35 procent. 

Samtidig øgede behandlingen den foreløbige gennemsnitlige levetid med otte måneder. Median samlet overlevelse er dog endnu ikke nået uanset PD-1-score, hvad er ret utroligt, konstaterer Anja Ør Knudsen.

”Det er kun få år siden, at denne gruppe af patienter i gennemsnit kun levede et år efter diagnosen, og nu er median overlevelsen ikke en gang nået efter 24 måneder. Det er rigtigt flotte og opmuntrende resultater,” siger Anja Ør Knudsen. 

En tålelig bivirkningsprofil

Bivirkningsprofilen hos kvinderne, der fik pembrolizumab, matcher den, man har set i andre lignende studier, og det vil ikke umiddelbart være noget, der sætter en bremser for en eventuel godkendelse, vurderer Anja Ør Knudsen. 

”Bivirkningsmæssigt er der ikke den store forskel mellem de to behandlingsarme. Det bliver næppe afgørende for en godkendelse, men det kan selvfølgelig komme til at have betydning for, hvem der kan få behandlingen – f.eks. om de har autoimmune sygdomme eller ej,” Anja Ør Knudsen. 

De mest almindelige bivirkninger i studiet var anæmi (30,3 procent i pembrolizumab-gruppen versus 26,9 procent i placebogruppen) og lav koncentration af hvide blodlegemer (henholdsvis 12,4 procent versus 9,7 procent).

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift